Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektroteknisk industri ... - Ordbøgerne: G - gourmandise ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1247
goutteux—graa
svarerne af den elektriske behandling hævder, at ved
brug af den galvaniske strøm virker den positive pol
smertestillende, den negative pol irriterende; den
faradi-ske strøm virker kraftig irriterende paa muskler og
nerver, den er derfor mere smertefuld end galvanisk
strøm. Den statiske elektricitet og Tesla-strømme virker
vistnok kun rent suggestivt. Elektriske lysbad, hvor
glødelamper anvendes, virker kun gjennem den intense
varme; hvor buelamper anvendes, spiller muligens de
kemisk virkende fiolette straaler en liden rolle. Endnu
er der ikke foretaget et eneste eksakt eksperimentelt
forsøg, der viser, at en given strømart eller
elektricitets-mængde kan fremkalde en kjendt eller maalbar forandring
af ernæring eller stofskifte. Dette bør være klart, fordi
det er af stor betydning ligeoverfor den paastand, som
elektrisører og forhandlere af alle mulige og umulige
elektriske apparater fremkommer med, nemlig, at den
elektriske strøm frembringer en direkte og mystisk
forandring af vævenes ernæring; dette benævnes katalytisk
virkning, og dette skulde være aarsagen til de
vidunderlige kure, disse folk paastaar de har gjort. I det hele
har e. været et rigt felt for humbugen. Den medicinske
brug af elektricitet er rent skjønsmæssig, thi der er ikke
noget videnskabeligt bevis for, at den elektriske strøm
frembringer en kvantitativ forøgelse af vævene. Uden
tvil hænder det, at der indtræder bedringer under
elektrisk behandling, men i hvilken grad dette skyldes
elektriciteten, og paa hvilken maade den har virket, derom
ved vi intet ; der findes ikke et eneste adækvat forsøg.
Elektroto’nus, se N er veel ek tr i ci tet.
Elektrotypï, se Ga Ivan o ty pi.
Elektrotypogräph, se Bogtrykkerkunst (bd. I,
sp. 1146).
Ele’ktrum, en art i naturen forekommende gedigent
guid, som indeholder en betydelig mængde sølv (optil 30
pct.). Er fundet paa Kongsberg, i Altaï og et par andre st.
Eleme^nt, grundbestanddel, uremne, livsvilkaar. 1.
(Fys.), se Galvanisk e. — 2. (Kem.), se Grundstoffe.
Eleme^nter (astr.) kaldes de størrelser, hvorved et
himmellegemes plads paa himmelen kan beregnes til en
hvilkensomhelst tid. For en planetbane er deres tal 6:
den halve storakse a, ekscentriciteten e, inklinationen i,
den opstigende knudes længde ü, periheliets længde ’n
(eller (j:> — n — Q) og længden M i epoken. Oftest
medtages ogsaa omløbstiden x (eller den daglige bevægelse ju).
De fem første e. bestemmer banens størrelse, form og
beliggenhed i rummet; det sjette angiver planetens sted i
banen til et bestemt øieblik.
Eleme’ntveksier, cellesj alter, celle kobler, se
Akkumulatorbatteri.
Elementéër, hvad der hører til grundbestanddelene,
hvad der vedrører begyndelsesgrundene for menneskelig
kundskab.
Elementéèraander kaldtes i folketroen de væsener,
som tænktes at opholde sig i de fire elementer og styre
disse: gnomer i jorden, undiner i vandet, sylfer i luften
og salamandre i ilden. I det 16 og 17 aarh.s magiske
skrifter indtager e. den laveste rang blandt dæmonerne.
Forestillingen om e. er et udslag af den gamle tro paa,
at hele tilværelsen er befolket af aander, som staar
mellem guder og mennesker; men det var først da læren
Elektroto’nus—Elepha’nta
1248
om de fire elementer var udformet, at de blev inddelt
i fire tilsvarende grupper.
Elementæranalyse kaldes den kvantitative
bestemmelse af grundstoffene (elementerne) i et stof, navnlig i
et organisk stof. Ofte menes specielt bestemmelsen af
kulstof og vandstof, udført ved forbrænding af stoffet og
veining af den mængde kulsyre og vand, som derved
opstaar. Paa denne maade analyseres næsten altid
organiske stoffe.
Elementærbølge, se Huygens’ princip.
Elementærkvantum, den mindste mængde, hvori et
stof e. 1. kan eksistere. Saaledes repræsenterer de kemiske
atomer efter den i det forløbne aarh. raadende teori e.
af materiens grundstoffe (jfr. Atom). Efter
elektroneteorien (s. d.) er en elektron e. af elektricitet. I den
sidste tid er det endog foreslaaet at definere e. af
størrelser som energi, tid og længde (J. Stark, 1907),
hvorefter disse begreber ligesom materien skulde blive at
opfatte atomistisk.
Elemï er fællesbetegnelse for flere, sterkt
krydret-lugtende harpikser, som er opløselige i kogende alkohol,
men kun tildels i kold. De fleste hidrører vistnok fra
trær af balsamtrærnes familie (s. d.). Udseende og
konsistens meget varierende; i handelen skjelnes mellem blød
og h a a r d e. Den første repræsenteres af m a n i 11 a e.,
for øieblikket den eneste sort, der er regelmæssig
handelsvare. Den vindes paa Filippinerne, især paa Luzon, af
nogle trær, som i folkesproget kaldes «arbol a brea»,
men ikke er botanisk bestemt, er en blød, gullig,
vellugtende (efter muskat) masse af krydret smag;
indeholder meget vekslende mængder æterisk olje (indtil 30
pct.), amyrin, bryoidin, e.-syre og harpiks. Bruges mest
til teknisk brug som tilsætning til lakfernisser for at
gjøre dem mindre sprøde ved tørring. Mexico og
yucatan e. er repræsentanter for de faste sorter; de
er grønlige eller gule og spiller ligesom flere andre sorter
neppe nogen rolle for den europæiske handel.
Eleonore af Akvitanien (1122—1204), dronning
af Frankrige og af England, 1137 gift med Ludvig VII
af F>ankrige og bragte ham Akvitanien og Poitou i
medgift. Deltog med ham i andet korstog (1146 flg.). Da hun
begik egteskabsbrud, fik Ludvig 1152 deres børnløse
egte-skab ophævet, hvorefter hun s. a. egtede Henrik
(Plantagenet) af Anjou, der 1154 blev Englands konge. Med
ham havde hun 7 børn. Sammen med sønnerne og sin
første mand søgte hun at støde Henrik Ira tronen, hvorfor
hun kastedes i fængsel (1173—89). Under Rikard
Løvehjertes korstog (1189—94) styrede hun riget og var
efter Rikards død (1199) en støtte for Johan uden lands
vaklendetrone.
Eleonore Christine, se Leonora Kristine.
Elepha^nta, en liden ø i Indien i havbugten indenfor
Bomba^^, 10 km. fra byen. Den bestaar af to aaser,
adskilt ved en trang dal, og har faaet sit navn af
portugiserne efter en i fjeldet indhugget elefant (3 gange
naturlig størrelse), nu opstillet i Bombay. Øen er et af
hinduernes vigtigste valfartssteder. Der findes 6 i Qeldet
indhugne templer, af hvilke det største er 40 m. langt,
40 m. bredt og over 5 m. høit; taget støttes af 36 søiler.
Paa væggene er der store relieffer, og indgangen bevogtes
af 8 store stenfigurer.
goutteux (D gigtisk, gigtsvag;
m, gigtpatient.
gouttière (?) f, tagrende ;
afløbsrende; fure.
gouty © gigtisk, podagristisk.
gouvernable (f) regjerlig,
styrbar.
gouvernail (g m, ror; mølle-
stjert.
gouvernante (g f, guvernørens
frue ; hovmesterinde, lærerinde,
guvernante ; husholderske.
gouverne (f) f, rettesnor,
veiledning. aviron (m) de g.
styre-aare.
gouvernement®m,
government © (be)styrelse, ledelse,
regjering; regjeringsform.
gOuvernementaI®regjerings-.
gouverner ®, govern © styre.
lede; regjere; beherske; (f) spee.
opdrage; (e) spee. regulere.
gouverneur ® m, governor
© statholder, guvernør;
(fæstnings)-kommandant; (be)styrer, direktør,
hovmester, lærer; © spee.
regulator; (the g.) gammelen, faderen;
(pl) ogs. forstanderskab.
gowan © (skotsk) (vild)
tusenfryd; forvitret granit.
gown © kaabe, kjole
(embedsmæssig dragt),
graa - (t) grau - © gray, grev,
grizzled — ® gris. graablaa —
(t) graublau - © bluish grey —
(f) gris bleu(âtre). graagaas —
(t) Graugans f - © wild goose —
(f) Oie (f) cendrée f. graahaaret,
-hærdet — ® grau(haarig) — ©
grey-haired, hoary — (g aux che-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
