Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elers kolegium ... - Ordbøgerne: G - graadig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1251
grabble—grad
Elfenbens-kysten—Elg
1252
skafte, kamme og klavertaster, desuden til knapper,
smaa pj^ntegjenstande o. s. v. E. eftergjøres i celluloid;
saadanne produkter har regelmæssige, parallele striber
og kamferlugt (ved gnidning).
Elfenbens-kysten, Vest-Afrika. 1. E. el.
Tandkysten, gammelt navn (efter det tidligere hovedprodukt)
paa den svage indbøining af Øvre-Guineas kyst mellem
Pepper- og Guldkysten, fra Kap Palmas i v. til Kap Tres
Puntas i ø., ca. 600 km. i ret linje. E. er ligesom
Slavekysten en lav, flad, tildels sumpig kyst med (i ø.) 3 store
laguner. Det frugtbare indland bestaar af savanner eller
lave, skogklædte n.—s. høidedrag og gjennemstrømmes
af talrige elve, hvoraf 4 er temmelig bet3^delige og har sine
kilder længere ind i landet end vanligt paa Øvre-Guineas
kyst. Her grundlagde i begyndelsen af 17 aarh. hertug
Friedrich af Kurland fortet St. Andreas, som 1664 blev
britisk. Fra 1842 har E. med en kort afbrydelse efter
1870 været i fransk besiddelse. — 2. Côte d’Ivoire,
fransk koloni mellem Liberia (grænseregulering 1 mars
1908) og britisk Guldkysten (grænseregulering 12 juli 1893),
af størrelse og indbyggerantal som Norge. Kolonien blev
først organiseret 10 mai 1893, men har havt en rask
udvikling, saa at den nu er en af Frankriges mest lønnende
kolonier. Foruden lidt guldstøv og elfenben udføres
palmolje, kautschuk og særlig mahognitræ. Hovedstad
var før det usunde Grand Bassam, fra 1900 Bingerville.
Elfenbensnød, se Phytelephas.
Elfenbenspalme, se Phytelephas.
Elfenbenspapir, anvendes f. eks. til miniaturmaling.
E. fremstilles ved sammenlimning af 6 lag glat
tegnepapir, som glatslibes, overstryges med fin gibs udrørt i
pergamentlim, slibes paany med fint glaspapir og
paa-strj^ges pergamentlim.
Elfenbensskjæreri. Kunsten i elfenben at udskjære
kunstnerisk værdifulde gjenstande. Ved sin varme hvide
farve, sin regelmæssige struktur, sin holdbarhed og
elasticitet samt sin modtagelighed for farvning egner elfenben
sig udmerket som materiale for mindre dekorative
skulp-turarbeider. — Allerede stenalderens huleboere i Europa
benyttede mammuttænder til at udskjære og indridse sine
merkelig naturtro gjengivelser af mammut, rensdyr og
vilde heste. Oldtidens ægyptere anvendte e. til møbler,
toiletgjenstande og statuetter, assyrerne og jøderne til
ud-st3 r af møbler og vægge (sml. Salomos tempel). Grækerne
brugte e. sammen med guld (chrj^selefantine) til sine
ypperste billedhuggerarbeider. Romerne anvendte det til møbler,
toiletgjenstande og konsulardiptj’cher. Af byzantinsk e.
er Maximianus’ bispestol (ca. 550) i Ravenna et
ene-staaende arbeide. I middelalderen (særlig 800—1300)
blomstrer e. i Italien, Frankrige, Schweiz og Tyskland.
Arbeiderne var dels kirkelige: fløialtere (diptycha og
trip-t3cha), statuetter, krumstave o. s.v., dels verdslige: horn,
æsker, schakbrikker o. s. v. Under renaissancen trængtes
e. tilbage af guldsmedarbeider for først at tage nyt
opsving ca. 1600 i form af svulmende barokkunst (især
høie relieffer). E. blev en modesag, som dreves med
iver endog af konger og dronninger (f. eks. i Danmark).
Af kunstnere kan nævnes den norske Magnus Berg (s. d.,
samt Bæger, hvor afbildninger). Fra Venedig og Milano
udgik smagen for elfenbensindlægning paa møbler. Under
rokokoen fortrængtes e. af porcellænet. Siden 1890 er
det igjen optaget til skulpturarbeider i Frankrige og
Belgien. I Orienten har det fra gammel tid været dyrket
i Indien, Persien, Kina og Japan.
Elfenbenssort, benkul, brændt af elfenbensaffald
uden lufttilgang; benyttes til en sort oljefarve.
Elfkarleby, se Älfkarleby.
Elfsborg, Elfsborg län, se Älfsborg.
Elfving, Fredrik Emil Volmar (1854—), finsk
botaniker, siden 1892 professor ved Helsingfors universitet.
E. er væsentlig plantefysiolog og har skrevet værdifulde
arbeider bl. a. over planternes parringsfænomener og
bevægelser, om saftstigningen, om lavere soppes
stofskifte, samt desuden om kulturvekster.
Elg el. elsdyr (alces palmatus), dyr af hjorteslegten
(s. d.). Skulderhøide ca. 2 m.; kroppen kort og sterk,
affaldende bagover; benene høie og kraftige. Biklovene
berører jorden. Store ører; smaa øine; overlæben meget
lang og bred, hænger ned foran munden, er yderst
følsom og bevægelig og vel skikket til at afrive skud og
unge kviste, som udgjør dens føde. Pelsen bestaar af
en tæt, kort uld samt lange, skjøre graaagtige dækhaar,
som danner et slags skjeg under hagen, en kort manke
paa nakken og
en dusk i enden
af den korte hale.
Hannen bærer
takker, som først
ved det femte aar
faar sit
karakteristiske udseende,
idet de breder sig
ud til brede
skovler, som bærer de
smalere ender,
hvis antal tiltager
med aarene. E.
lever i
Skandinavien, Finland
og
Østersjøpro-vinserne, i Nordasien samt i Canada, hvor den bliver
større og sterkere end i den gamle verden. Var i
middelalderen udbredt over Mellemeuropa, hvor den nu
er udryddet (dog fredet i enkelte jagtparker). Færdes
flokkevis i sumpige skoge; gaar om natten ud for at
søge føde under anførsel af en gammel han. Gjør
betydelig skade paa skogen. — Jagten tilhører i Norge
grundeieren i et efter matrikulstørrelsen fastsat aarligt antal
dyr. Jagttermin 10—30 sept. Jagtmetoder: løs hund;
ledhund; i enkelte strøg drivjagt. Brug af løs, jaghalsende
hund forbudt. I 1906 fældtes i landet 744 okser og 608
kjør; deraf i Nordre Trondhjems amt 188 og 147,
Hedemarkens 170 og 119, Kristians 73 og 79, Buskeruds 70
og 58, Søndre Trondhjems 66 og 47, Bratsbergs 57 og
54, Akershus 47 og 39, Jarlsberg og Larviks 30 og 29,
Smaalenenes 25 og 22, Nordlands 11 og 13, Nedenes 5
og 1, Lister og Mandals 1 og 0, Finmarkens 1 og 0. —
I Tromsø, Romsdals, Nordre Bergenhus, Søndre
Bergen-hus og Stavanger amter er ingen bestand af elg. — I
treaaret 1904—06 fældtes i landet aarlig gjennemsnitlig
668 okser og 539 kjør, i de femten aar 1889—1903 aarlig
gjennemsnitlig 531 okser og 455 kjør. — For tiden (1908)
Elg fakes palmaius).
grabble © famle, gramse;
krabbe, kravle.
graben ® grave(re).
Graben ® m, grøft, grav.
Gräber (t) m, graver.
Grabmal Øn, gravmæle,
gravmonument.
Grabrede ® f, ligtale.
Grabscheit ® m, spade.
Grabstätte ® f, gravsted.
Grabstichel (t) m, gravstik.
grabuge (f) m, kiv, kjevl,
spetakkel.
grace grâce (f) f, ynde;
gunst(bevisning); yndest, velvilje;
naade(gave); benaadning,
eftergivelse ; bordbøn ; takt : kontenance;
(pl) ringspil; (e) ogs. (mus.) forslag;
pryde; (f) ogs. tak g.-cup © sidste
bæger, g.ful yndig, g.less guds-
forgaaen. mauvaise g. (g
uklædelighed, smagløshed, de bonne
g. gjerne, med glæde, de g.! for
alt i verden, for Guds skyld, hører
De!
graciable (f) tilgivelig,
gracier (f) benaade.
gracieuser (f) behandle venlig,
gracieuseté (^ f, venlighed,
høflighed.
gracieux (g vndefuld, yndig,
gratiøs; venlig, høflig, velvillig;
naadig, huld. à titre g. frivillig,
gracile ® tynd, spinkel, spæd.
gracilité (f) f, tynd-, spinkel-,
spædhed.
gracious © naadig. for g.
sake for Guds skyld.
grad – ©Grad m — ©degree;
(rang) rank, grade - (?) degré;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
