Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elymus ... - Ordbøgerne: G - Grazie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1277
E^lymus—Emalje
1278
Grazie—greb
bygget 1081—1550. Var i normannertiden
angelsachser-nes tilflugtssted. Fra E. forsynes London for en stor
del med frugt og grønsager.
E’lymus, se Marehalm.
Ely ria [eli’ria], by i de Forenede stater, Ohio, 40 km.
s.v. for Cleveland; 8791 indb. (1900). Stor metalindustri.
Elysée-paladset [elize’-J, se Paris.
Ely’sion, den elysiske slette, omtales i de ældste,
græske heltekvad som det lykkelige sted ved jordens
3^derste grænser, hvor de ypperste af fortidens mennesker
efter døden havde en tilværelse, som meget nærmede
sig gudernes. Andre steder tales om de saliges øer
ved den dybe oceanosstrøm. I sagnene er det særlig
høi byrd, som giver adkomst til E.; senere opstod
forestillinger om, at det var de særlig retfærdige, hvis
sjæle efter døden hensattes hertil.
Elz, bielv til Rhinen, kommer fra Schwarzwald i
Baden og gaar i n.v. retning; 90 km. lang. F’or at
afverge oversvømmelser er bygget Leopoldskanalen, som
ved Riegel forlader E. og gaar til Rhinen.
Elze, Friedrich Karl (1821—89), f. i Dessau, d. i
Halle, hvor han 1875 blev professor i engelsk filologi.
For de anglistiske studiers udvikling har hans virke havt
stor betydning, ved den kritiske udgave af Hamlet (1857),
ved sine bidrag til «Jahrbuch d. Shakespeare-Gesellschaft»,
som han længe redigerede, ved sin store kritiske biografi
«William Schakespeare» (1876); desuden ved
fortræffelige biografier over Scott (1864) og Byron (1870, oversat),
senest ved sin «Grundriss der engl. Philologie» (1887).
Elzevïr, se Elsevier.
Elæa’gnus (bot.), sølvblad (s. d.).
Elæis, se Oljepalme.
Elæoli’t, se Nef el in.
Elæometer (græ.) er en flydevegt(s. d.), særlig bestemt
til oljer.
Em (d.), norsk eim, damp af varmt vand.
Emalje (fr. émail, ital. smalto, middelaldersk lat.
smaltum af t. Schmelz), glassubstans farvet med
metal-oksyder oftest anvendt til udsmykning af metalarbeider.
Den pulveriserede glasmasse udrøres i vand og tilsættes
med et vegetabilsk bindemiddel, honning eller harpiks,
og anbringes som en deig paa metallet. Ved ophedning
forbrænder bindemidlet, medens glasset smelter og
forbinder sig fast med metallet. E. kan være g j e n n e
m-s i g t i g (translucid) eller u g j e n n e m s i g t i g (opak). Der
skjelnes mellem guldsmed-e. og maler-e. Efter
tek-niken falder den første i grube-e. (émail champlevé),
hvor e. anbringes i etsede, graverede eller paa anden
mekanisk maade frembragte gruber i metallet, og c e 11 e-e.
(émail cloisonné], hvor e. anbringes i celler dannet af
metalstrimler, der loddes fast paa underlaget. Ved grube-e.
kan hele fladen dækkes af e. (en plein émail) eller en
del af tegningen (figurer eller grund) udspares i metallet
(émail à taille d’épargne) ; gruberne deles undertiden ved
paaloddede metalstrimler (émail mixte). E. anbringes
ogsaa paa reliefgrund, hvorved gjennemsigtig e. faar
dybere toner i cellernes største fordybninger, lysere i de
grunde (relief-e., émail en creux, émail de basse taille,
ital. opera di basso relievo). I 16 aarh. emaljeredes ogsaa
undertiden høie relieffer og rund figurer (émail de ronde
bosse). E. kan anbringes uden undergrund mellem
filigranstraade (vindus-e., émail à jour). Ved maler-e.
dækkes metaloverfladen helt af en e.-grund, hvorpaa der
males med e.-farver. — E.s ældste historie er meget
dunkel og forbindelseslinjerne uklare, bl. a. fordi
gjen-stande med indfældte halvædelstene, glasstykker og
lufttørret farvet kit ofte er blevet forvekslet med og
vanskelig lader sig skjelne fra virkelig e. eller smeltearbeide.
Ved siden af den nævnte art udsmykning forekommer
egte e. paa gammel-ægyptiske smykker. Ogsaa i
Grækenland, Etrurien og Rom anvendtes celle-e. Fra 1—aarh.
findes grube-e. i millefiori-teknik (s. d.) med underlag af
bronce og kobber paa jordfundne smykker og kar i
Nord-og Mellem-Europa (b a r b a r-e.). Medens grube-e. væsentlig
er brugt i Vest-Europa paa underlag af uædle metaller,
er celle-e., der mest anvendes til ædle metaller, af
orientalsk oprindelse. Den dyrkedes i Bysants ialfald fra 6
aarh. og blomstrede især efter billedstriden under det
makedoniske dynasti (for de vigtigste byzantinske
e.-arbeider, se Byzantinsk kunst; herhen hører det i
dronning Dagmars grav fundne bekjendte brystkors,
sandsynligvis fra 9 aarh., der opbevares i nationalmuseet
i Kbh.; se afbildningen). I Rhinegnene og den franske
by Limoges forarbeidedes fra 11 aarh. og især i 12 aarh.
Forside. Bagside.
«Dagmarkorset». Byzantinsk arbeide fra det 9 aarh.;
fundet i dronning Dagmars grav i Ringsted.
celle-e. paa kobber. De franske og de tyske arbeider
synes uafhængige af hinanden og begge paavirket af
byzantinsk kunst. I Tyskland er Köln hovedsædet
(vigtigste mester Fridericus, ca. 1150—80), dernæst Aachen,
Trier, Hildesheim og Maasegnene. Eiendommelig for
disse arbeider er anbringelse af forskjelligfarvet e. i
samme grube, hvad der giver jevne overgange i tonerne
(ukjendt i byzantinsk arbeide). Limogesarbeiderne
karakteriseres desuden ved, at figurernes hoveder ofte er
udført i relief (støbt og paaloddet, ikke emaljeret). Relief-e.
paa lysende sølvgrund blev alm, i 14 aarh. Da den let
springer af, opgives den i 15 aarh. for større flader og
anvendes kun til mindre ornamenter; i 16 aarh. bruges
den meget paa guld til juveler, ure, daaser, ordener.
Traad-e. (e. paa underlag mellem tykke filigranstraade)
har især været dyrket i Ungarn (ca. 1430—1550).
Guldsmed-e. paa plastiske arbeider forekommer fra 14 aarh.
i Tyskland, Frankrige og Italien, men er især yndet til
smykker i 16 aarh. Ved m a 1 e r-e. dækkes en kobberplade
helt af en e.-grund, hvorpaa der males med e.-farver
(med), bestryge; fôre (med græs);
skaffe beite (til); beite paa; afgive
beite; streif(saar, -skud); (kugles)
nedslag.
Grazie ® f, gratie, vnde; en
af de tre Gratier.
grazier (e) driftekar,
slagthandler.
grazing @ beiting, beite,
græsgang; streif, let berørelse.
gré (f) m, behag,
forgodtbefm-dende, lyst; (bon) (egen fri) vilje;
tak(nemmelighed). bon g. mal
g. enten du vil eller ikke. de g.
à g. i mindelighed, efter
overenskomst; underhaanden.
gréage (f) m, optakling.
grease (e)fedt; smørelse,
smurning; muk (hestesygdom); fedte;
smøre; bestikke.
great (§)stor; fornem, freight
by the g. fragte pr. rus. the
greats fjerde eksamen (i Oxford),
g.-aunt grandtante, g.-coat over-,
vinterfrak. g.-grandfather
oldefader. greatly storlig; høilig,
sterkt.
greatness (ê) storhed,
greaves (e) pl, talggrever,
-skræ-(d)er; benskinner.
greb — (t) Griff m - © (efter
noget) grasp, gripe; (paa sverd)
liilt; (paa dør) liandle; paa saks)
brancii; (det rette g.) (have, know)
the knack of, (have) a knack at;
(et heldigt g.) a happy hit - (f)
coup m, prise ; manière (f) de saisir,
de manier qc, de procéder dans
qc, (mus.) de toucher; (have det
rette g.) avoir l’habitude de qc.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
