Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Embedsdragt ... - Ordbøgerne: G - greffage ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1281
Embedsdragt—Emerge’nser
1282
greffage -greinen
Embedsdragt er i Norge foreskrevet for saavel militære
og civilmilitære som for et stort antal civile embedsmænd.
E. er i alm. uniform, men er for geistlige ornat Og for
lagmænd og lagmandsretternes bisiddere og retsskrivere
samt for rigsadvokaten og statsadvokaterne sorte kapper
(kun under retsmøder). Ved resol. af 24 nov. 1905, 24 apr.
og 17 juli 1908 er saavel daglig- som gaiauniform afskaffet
for regjeringens medlemmer, statssekretæren,
departe-mentsembedsmænd, amtmænd, magistratspersoner,
dommere, medicinaldirektøren og bergvæsenets funktionærer,
gaiauniform desuden for paatalemyndighedens
embedsmænd og polititjenestemænd.
Embedsed skal i Norge aflægges af saavel civile som
geistlige og militære embedsmænd overensstemmende
med en formular, som er fastsat ved resolution af 21
nov, 1905 eller for valgte generalkonsulers vedkommende
ved kgl. res. af_28 sep. 1906.
Embedseksamen, en universitetseksamen, som giver
adgang til at blive embedsmand i vor civile og geistlige
administration. Fastlønnede officerer, som ogsaa
udnævnes som embedsmænd, tager sine eksamener ved den
norske krigsskole, sjøkrigsskolen og den militære høiskole.
Ved Kra. universitet afholdes 6 e.: teologisk, juridisk,
medicinsk, sproglig-historisk og matematisk
naturvidenskabelig eksamen samt bergeksamen; den sidstnævnte
vil i sin tid blive overflyttet til den tekniske høiskole i
Trondhjem. Statsøkonomisk eksamen er ordnet som en
e., men giver ikke, retslig seet, noget fortrin ved
besættelse af stillinger i statens tjeneste. (Se forøvrigt art.
Gandidatus.) — Ifølge lov af 15 april 1893 behøves
ikke juridisk eksamen for at kunne udnævnes til
stiftamtmand, amtmand eller borgermester.
Embedsgaard er tillagt et stort antal embedsmænd,
særlig dem, som har bopæl paa landet. I tidens løb er
adskillige solgt. Af salgssummerne er oprettet fond, hvis
renter delvis udbetales vedk. embedsmænd. Der er
følgende 3 civile e.s-fond (med angivelse af henholdsvis
kapitalfondets og rentefondets størrelse pr. 31 mars 1907):
amtmands-e.s fondet kr. 336 901.88 og kr. 28 725.60,
foged-e.s-fondet kr. 805 122.19 og kr. 338 915.33,
sorenskriver-e.s-fondet kr. 582 694.55 og kr. 283 167.59 (se love af 25
aug. 1848, 14 juni 1851 og 14 mai 1872). Hertil kommer
prestegaardsfondet, hvis kapital pr. 31 mars 1907
var kr. 3 662 272.30 (oprettet ved lov af 19 juni 1882 § 13,
jfr. love af 29 mai 1886 og 26 juni 1896) samt
chefs-gaardsfondet (s. d.).
Embedsmisbrug og embedsmyndighed.
Embedsmænd (s. d.) er den vigtigste klasse statstjenere. Den
myndighed, de i stillings medfør er i besiddelse af,
udøver de dels direkte paa statens vegne (dommerne), dels
umiddelbart paa den udøvende magts (kongens) vegne.
Vor grundlov bygger i adskillig udstrækning paa
embedsmænd til statens styre og forvaltning (§§ 12, 21, 22, 92).
Den forudsætter, at de under udøvelse af sit hverv skal
stilles selvstændig og ubunden af kongen og hans
instruktion. Dette gjælder ubetinget og uden
indskrænkning dommere, men ogsaa til en vis grad andre
embedsmænd. De har ret og pligt til at handle efter egen
forstaaelse af den lov% deres stilling paalægger dem at
fuldbyrde og haandhæve. Den myndighed, de indehar,
er vigtig og betydningsfuld; misbrug er forbundet med
særskilt strengt ansvar. Dette er i begge retninger
understreget af vor straffelovgivning. Lov af 22 mai 1902
§§ 110—126 og 324—325 opregner en række forbrydelser
og forseelser i den offentlige tjeneste, som rammes med
tjenestens tab eller andre strenge straffe; dens §§ 126
— 147 og 326—346 sætter straf for forskjellige forbrydelser
og forseelser mod den offentlige myndighed og de
tjenestemænd, hvem denne er betroet. Ansvar for e. kan ikke
alene gjøres gjældende af det offentlige til straf (og
erstatning), men ogsaa af den krænkede privatmand ved
civilt søgsmaal ved de alm. domstole, jfr. grundlovens
§ 99. E. som statsraad eller som medlem af høiesteret
medfører ansvar for rigsretten (s. d.) ifølge
ansvarligheds-loven af 7 juli 1828. Mindre e. rammes af forskjellige
disciplinærforanstaltninger af overordnet myndighed, se
Disciplinærstraf og Taushedspligt. [Litt. :
Aschehoug, «Norges nuværende statsforfatning», II, kap.
50 og 51; Morgenstierne, «Om statsansvar for
embedshandlinger» (1887).]
Embla, i nordisk mytologi den første kvinde. Asks
hustru, skabt af et træ.
Emblem (græ.), indlagt arbeide, prydelse, symbol,
merke, festtegn.
E’mbolus, et oftest fra en fastsiddende thrombe
(blodprop) løsrevet stykke, som føres afsted med
blodstrømmen til et sted, hvor det ikke kan passere og
derfor danner en tilstopning af blodkarret. E. kan ogsaa
være en luftblære, medført fra en f. eks. ved operation
aabnet blodaare, eller en fedtdraabe fra benmarven ved
benbrud. Jfr. Blodprop.
Embouchure [åbusyr], se Ansats.
Embrasure [åbrazyr]. 1. Vindus- eller døraabning
i en mur. — 2. (Mil.), se Skyd eska ar.
Embretsfoss, vandfald i Dramselven (17.2 m.),
mellem Gjeithus og Aamot jernbanestationer, Modum herred,
Buskerud amt. Ved fossen ligger det store træsliberi
og papirfabrik af samme navn.
Embrun [åhrø’], by i det sydøstlige Frankrige, depart.
Hautes Alpes, ved foden af det 2544 m. høie St.
Guillaume; 2936 indb. (1901). Vigtig i militær henseende.
E. har silke- og uldvæverier og kaldtes tidligere Eb
ro-dun u m. Flere konciler har fundet sted i E.
E^mbryo (græ), frugt, i fødselsvidenskaben betegnelse
for fosteret (s.d.). — E. (bot.), kim, se Frø, Frøemne.
Embryologi, læren om fosteret (s. d.).
Embryonal, uudviklet.
Emden, by i Preussen, regjeringsdistriktet Aurich,
Hannover, 3.8 km. fra elven Ems, som tidligere flød tæt
forbi byen. Nu er denne forbundet med elven ved
storartede havneanlæg, en ydre, Aussenhafen, for store skibe
og en indre, Binnenhafen; 20 728 indb. (1905). E. har
9 kirker, raadhus, 3 skibs verfter, 2 mekaniske verksteder
og har livlig handel med kvæg, smør, ost og fisk. Byen
driver fiskeri i Nordsjøen og tilvirker tobak, cement,
papir og læder. Den har et hollandsk udseende med
sine mange kanaler, over hvilke der fører broer. Norsk
vicekonsulat.
Emerge^nser (hot.), betegnelse for særlig kraftige,
under overhuden anlagte haardannelser. Eks. paa e. er
tornene hos stikkelsbær og rose samt piggene paa visse
af søtviderfamiliens frugter.
greffage ® m, podning,
greffe ® f, podning ; podekvist;
øie; m. skrivestue; kontor.
greffer ® (ind)pode; sulte, se
g. podes.
greffeur ® m, podegartner,
greffier ® m, (rets)skriver,
registrator; kat.
greffoir ® m, podekniv.
greffon (f) m, podekvist.
gregarious (ê) selskabelig,
grège ® (f): (soie) g. raasilke.
grégeois (f) : feu (m) g. græsk
ild.
grègues ® fpl, bukser, tirer
ses g. pakke sig.
grei — (t) nicht verwickelt;
einfach, klar, leicht — ©
disentangled, ready, straight, orderly,
clear; (om personer) clear headed,
expeditious, straight-forward - (g
Clair, évident; facile; simple.
greie — ® in Ordnung
bringen ordnen, entwirren; erklären
— @ disentangle, (make) clear —
® débrouiller démêler; régler;
terminer: expliquer; rendre clair
(évident); (g. sig godt) se tirer
d’affaire.
greie se rede.
greier pl — (t) Gerätschaften
fpl — (e) tools, traps, gear, tackle,
apparatus; matters — (g)
instruments, moyens pl, attirail m.
Greif ® m, grif.
greifbar (t) haandgribelig.
greifen ® gribe,
greinen ® graate, skraale,
skrige, tude.
II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
