Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Emigration ... - Ordbøgerne: G - grenadier ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
grenouillet—grevskab
1287
E’mme—Empire-stil
1288
Kubëbe mellem Jaffa og Jerusalem. Korsfarerne fandt
der i 1099 et castellum E.
E^mme^ to elve i Schweiz. 1. Grosse E. el. Emmat,
bielv til Aar, kommer fra Berner Oberland, strømmer
gjennem den naturskjønne og for sin tilberedning af ost
bekjendte Emmenthal og falder ud i Aar 3 km. nedenfor
Solothurn; 73 km. lang. — 2. Kleine E. el. Wald-E.,
bielv til Reuss, kommer fra Nesselstock i kanton Luzern
og forener sig med Reuss nedenfor Luzern; 60 km. lang.
Emmena^gOga er midler, som fremkalder eller forøger
menstruationen (s. d.).
Emmenthal, se Emme.
Emmerich, by i Preussen, regjeringsdistriktet
Düsseldorf, ved Rhinen, i nærheden af den holl. grænse; 12 578
indb. (1905). Tilvirkning af tobak, chokolade, margarin
og kemikalier.
Emmert, ventil i bunden af en skibspumpe, se Pumpe.
Emmetropï betyder normalsynthed. Et emmetropisk
øie ser uden videre tydelig paa længere hold, d. e. 3—4
m.s afstand eller mere. Paa kortere hold maa det for
at se tydelig anspænde akkommodationen (s. d.).
E-moll toneart har ^ for f som fortegn. Akkorden
er e g h.
Emolet el. molet, forældet betegnelse for den lille
multiplikationstabel, af plattysk ênmâlêns (høitysk
Einmaleins). Ordet anvendes bl. a. af Holberg og Wessel.
Emollie^lltia(demulcentia) er irritationslindrende
midler som forskjellige slags bryst-te, salep, bygsuppe o. a.
Emolume^nt (lat. emolumentum), fordel, indtægt,
navnlig bi-indtægt.
Empedokles, græ. tænker fra Akragas (Agrigentum)
paa Sicihen (omkr. 490—430 f. Kr.). Skjønt født aristokrat
hakkedes det ham at skaffe sin fødeby en demokratisk
forfatning. Nød høi anseelse som filosof, taler,
matematiker og læge, ja han betragtedes ogsaa som en
under-gjører og profet, forgudedes af folket, og hans liv og død
er omspundet af fantastiske sagn. Sandsynligvis har han
tilbragt sine sidste leveaar som landflygtig i Grækenland.
Der kjendes kun brudstykker af hans skrifter, i andres
citater, tiis. omkr. 450 verslinjer (kritisk udgave af Diels
1903). E. er en etiker af høi rang; han saa det som sin
opgave at retlede menneskene til harmoni, fred, sedelighed,
begeistring. Hans lære gaar ud paa, at der ikke gives
nogen opstaaen, og at heller intet forgaar. Stoffet er evigt
i sit kvantum og sine bestemte grundegenskaber, bundet
til de fire «elementer»: ild, vand, luft og jord. Ved
disses blanding i forskjellige forhold opstaar den
materielle verden. Ligesom Herakleitos gaar han ud fra en
verdensudvikling, bestaaende i et evigt kredsløb af
opstaaen og undergang. Det forenende, opbyggende princip
er kjærligheden, det opløsende, tilintetgjørende er hadet.
Disse behersker elementerne, der indbyrdes tiltrækker
eller frastøder hinanden. I menneskets aand indgaar
alle fire grundelementer, hvorfor den har slegtskab med
alt i verden. Aanden, sjælen, har sit sæde i blodet og
gaar ved døden over i andre former, særlig i dyr. Derfor
maa disse ikke dræbes eller fortæres. [Litt.: E. Zeller,
«Die Philosophie der Griechen» (bd.I, 5 udg.,, Leipzig 1892).]
Empeträceae, empetrum, se K r æ kl i n g f a m i 1 i e n.
Empire day [e’mpaid de], en i 1904 ved privat
initiativ indstiftet nationaldag for hele det Britiske rige.
Dagen, som er vilkaarlig henlagt til dronning Victorias
fødselsdag (24 mai), er endnu ikke officielt anerkjendt
som nationaldag; men alt synes at tyde paa, at det bare
er et tidsspørsmaal, naar saa sker.
Empire-Stil [åpir-], keiserstil, den antikiserende stil
under Napoleons keiserdømme. Fra renaissancen har
den klassicistiske retning aldrig været helt afbrudt i
Frankrige. Under Ludvig XV (allerede ca. 1740) tager
den ny fart som reaktion mod rokokoen, delvis under
paavirkning af den antikbegeistring, som udgravningerne
i Pompeji (begyndt 1748) foraarsagéde. Under Ludvig
XVI blev den eneherskende (se Louis XVI-stil). Efter
den 9 thermidor 1794, da
revolutionens uro lagde sig, førte
beundringen for den romerske
republik til ivrig efterligning af
romerske forhold (stijle messidor,
style directoire). Under Napoleons
keiserdømme i^l804—14) naaede
klassicismen sit høidepunkt:
antiken er aldrig før blevet
efterlignet saa videnskabelig grundig
og konsekvent, men heller aldrig
saa upersonlig og aandløst, saa
akademisk doktrinært. I
arkitekturen blev enhed, symmetri,
monumentalitet ledende
kunstneriske idéer, for hvilke
hensigtsmæssighed og komfort maatte
vige pladsen. Kunstlivet lededes
i akademisk aand af maleren
David med diktatorisk strenghed.
Damerne klædte sig i antike
dragter. Bygverker reistes efter romerske forbilleder:
triumfbuen paa Place de l’étoile (efter Septimus Severus’
triumfbue i Rom), Madeleinekirken, børsen,
Vendôme-søilen (efter Trajansøilen). Man tilstræbte enkelhed og
naturlighed ved anvendelse af rolige, stive former. I
barskhed overgaar e. endog den doriske stil. Dens
tørhed og kulde forhøies ved dens foragt for farve: hvidt
og guld anvendtes mest. Sammenlignet med antiken
bestaar den i en sammenhængsløs, rent ydre overføring
af antike former: etruskiske, romerske, doriske,
ægyptiske (efter felttoget i Ægypten 1798—99) og, merkelig
nok, gotiske. I bygningernes façader fremtræder en
for-kjærlighed for tunge doriske former (doriske søiler) med
sparsom figur- og ornamentudsmykning: reliefplader,
medaljoner, rosetter, laurbærkranse og guirlandere,
ophængte draperier o. s. v. Til indre dekoration anvendtes
formindskede pompeianske vægbilleder, vægtræk af tæt
foldede lette silkestoffe udsyet med broderier og guld,
eller man nøiede sig med stukrelieffer, malede draperier
og (for første gang) papirtapeter. Møblerne, oftest af
akacia og mahogny, var stive, retlinjede, konstruktive,
med overførte antike arkitekturformer (f. eks. søiler som
bordben, offeraltere, trefødder), med glatte flader rigt
forsiret med forgyldte broncebeslag. Ornamenterne bestod,
foruden af de nævnte, af palmetter, spæde akanthusblade
og andre antike motiver, blandet med ægyptiske sfinkser
og imperialistiske emblemer. De første møbler af denne
art udførstes 1790 af Georges Jacob efter tegning af David
Empire-stil: Lænestol.
(Fransk arbeide. Kra.
kunstindustrimuseum.)
grenouillet (g m, froskbid;
kantkonval.
grenouillette ® f, (zool.)
løv-frosk.
grenu (f) kornrig; kornet.
Grenze (t) f, grænse,
grenzen (t) grænse,
grès (g m, sandsten; stentøi.
grésier (f) m, sandstensbryder.
grésière (f) f, sandstensbrud.
grésil (f) m, hagl.
grésillement (f) m,
indskrump-ning; indskrumpethed.
grésiller (f) hagle; faa til at
skrumpe ind.
grésillin ® m, hagl.
grésillon (?) m, knust glas;
knuste kul.
gresserie ® f, sandstensbrud;
stentøi.
Greuel (t) m, gru, rædsel,
veder-stj^ggelighed. greulich gruelig
rædselsfuld, vederstyggelig.
greve — (t) Graf m — ©count
(engelsk) earl — (f) comte m.
grève (Î) f, (sandet) bred
streik, la G. Grèvepladser
g. vente paa arbeide.
grevelig - (t) gräflich - © of
itrand;
faire
a count, belonging to a count —
(D de comte; com tal.
grever (f) bebyrde, beskatte,
betynge.
grevinde — (t) Gräfin f - (g
countess — (f) comtesse f.
gréviste (g streikende (arbeider),
grevskab — ® Grafschaft f —
@ (gods) count’s estate; (provins)
county, shire — (f) comté m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
