Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Empiri ... - Ordbøgerne: G - grey ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1289
Empiri—Emserdepechen
1290
grey-grief
(saaledes sofaen paa Mme. Récamiers portræt, se
afbildning under artikelen David). Da Jacob 1793 fik
bestilling paa møbler til konventet, lod han to unge arkitekter,
Percier (1762—1853) og Fontaine (1764—1838) gjøre
tegningerne til dem. Disse to mænd, der siden blev
Napoleons arkitekter, gav e. sin udformning (hovedverk:
«Recueil de décorations intérieures», 1801, 2 udg. 1812).
De byggede bl. a. Malmaison og indredede Tuilerierne,
Louvre, St. Cloud og Fontainebleau. — I Frankrige holdt
e. sig til ca. 1820. Restaurationen i 1830, der reagerede
mod keiserdømmet og søgte tilknytning til det gamle
kongedømme, gjenoptog rokokoen eller tog græsk stil
til forbillede. I de fleste andre lande gik e. ogsaa over
til «ny-hellenisme» (Schinkel i Berlin, Klenze i München,
T. Hansen i Wien, Harsdorff og C. F. Hansen i Danmark,
H. Linstow i Norge); som borgerlig stil gaar denne i
Tyskland under navn af Biedermaierstil (ca. 1820—40), der
igjen afløstes af den romantiske nygotik. — Sml. foruden
Percier og Fontaine ogsaa Normand’s «Nouveau recueil
de divers genres d’ornements» (1800—03) og Bouchot’s
«L’empire» (1892). Se pl. Empire-møbler.
Empîrî (græ.), erfaringslære. Erfaring er al vor videns
kilde, og vor erkjendelse af den ydre verden bestaar
kun i en bearbeidelse af vore erfaringer. Forsaavidt kan
alle videnskaber kaldes empiriske, d. e. bundende i
erfaringen, eller erfaringsmæssige. Særlig benyttes dog
denne lietegnelse om saadanne videnskaber, som støtter
sig paa en stedse fornyet og ved sansningen kontrolleret
og berigtiget erfaring. Saaledes er fysiken en empirisk
videnskab, fordi den stadig paany vender tilbage til den
direkte iagttagelse som sin kilde, medens matematiken
ikke er en empirisk videnskab, fordi de erfaringer, paa
hvilke den er bygget op, efter sin natur og som logisk
tankeproces kan gjøres en gang for alle uden støtte i
sansningen. De isolerede iagttagelser giver i og for sig
ingen virkelig erfaring, derfor endnu ikke nogen
videnskab. Først gjennem gruppering og systematisering af
mange erfaringer er de forskjellige empiriske videnskaber
blevet til. E.s fremgangsmaade er da at gaa fra det enkle
og usammensatte fænomen til de stedse mere
sammensatte fænomener og kjendsgjerninger. — Empirisme
kaldes en filosofisk eller anden videnskabelig retning,
som i erfaringen søger erkjendelsens eneste grundlag. —
Empiriker, en videnskabsmand, som i sin forskning
anvender den empiriske metode, erfaringsteoriker,
rationalist. Betegnelsen e. er hyppig anvendt i lægevidenskaben.
Empis [åpi’], Adolphe (1795—1868), fr. forfatter,
forfattede sammen med andre en række fine l^’^stspil,
hvoraf et udvalg udgaves 1840; desuden et heldigt
historisk drama i tableauer «Les femmes de Henri VHI» (1854).
E’mpolî, by i Italien, prov. Florens i nærheden af
Arno; 8500 indb. (som kommune 20 404 indb. (1901)).
E. har et gymnasium og en kirke fra det 11 aarh., har
tilvirkning af halm- og filthatte og livlig handel med
frugt og grønsager.
Empörer kaldes i den kirkelige bygningskunst de
gallerier, som anbringes over sideskibenes hvælvinger,
men under deres ydre tag. De aabner sig ind mod
kirkens midtskib ved buerækker brudt gjennem muren
under vinduerne; buerækkerne er sedvanlig tredelte,
deraf navnet triforium.
Emporia [dmpéria], by i de Forenede stater, Kansas,
160 km. s.v. f. Kansas Git}^ 8223 indb. (1900).
Jernbaneknudepunkt, handel.
Empüsa (bot.), soppe, som sn^dter i levende insekter,
hvis indre de fylder med en traadet masse, der tilsidst
udvider sig saa sterkt, at dyret gaar til grunde.
Formeringsorganerne, de saakaldte konidier, dannes i spidsen
af hyfetraade, der indenfra er trængt ud til insektets
overflade. Disse sporer bliver paa grund af
saftspændingen i hyferne slyngede temmehg voldsomt ud,
hvorved de let overføres paa andre insekter, paa hvilke de
da spirer. Om høsten vil fluer, dræbt af e. miisca,
være hyppige at se, f. eks. paa vindusruder. Med
udstrakte vinger og ben og opsvulmet bagkrop er de ved
snabelen fæstet til ruden, medens den hvidlige sky af
hvidt, fint sporestøv, der omgiver dem, forraader
døds-aarsagen.
Empyem er materie i lungesækken (pleura); opstaar
oftest efter alm. lungebetændelse; kræver operation.
Empyrëum (græ. empyros, brændende), i den gamle
naturfilosofi ildhimmelen, den øverste himmel; senere
«de saliges opholdssted», den øverste lyshimmel (saaledes
i Dantes «Divina commedia»’). Empyreisk, himmelsk,
lysstraalende.
Empyreumâtiske oljer er fællesnavn for mange
forskjellige sterkt lugtende tjæreoljer, vundet ved tør
destillation af forskjellige dyre- og planteprodukter,
saa-som kul, træ, rav og gamle ben. De raa destillater
omdestilleres.
Ems (lat. Amisia, holl. Eems), elv i det n.v. Tj^skland,
udspringer paa s.v. siden af Teutoburgerwald, flyder
gjennem Hannover, hvor den optager Hase og Leda og
munder ud i Dollart; 330 km. lang. E. er kanaliseret
og bliver derigjennem seilbar 241 km. I den senere
tid har man anlagt en mængde kanaler i Ems’
elveom-raade dels for at danne kommunikation, dels for at
tørlægge myrene.
Ems, by i Preussen, regjeringsdistriktet Wiesbaden,
prov. Hessen-Nassau, ved Lahn, 87 m. o. h.; 6492 indb.
(1900). E. er bekjendt for sit milde klima og sine
storartede bad. Den har mere end 20 alkaliske mineralkilder
(Kesselbrunnen, Krähnchen, Fürstenbrunnen m. fl.), som
var kjendt allerede af romerne. Temperaturen veksler
mellem 28.5° og 46.6° G. Se ogsaa Emservand.
Emsdetten, landsby i Preussen, regjeringsdistriktet
Münster, Westfalen, nær elven Ems; 9311 indb. (1905).
Spinderier, væverier og farverier.
Emser, Hieronymus (1478(77)—1527), rom.-kat.
teolog paa reformationstiden. Efter disputatsen i Leipzig
begyndte han en heftig strid med Luther, i hvilken de
skrev flere skarpe skrifter mod hinanden. Da E. tog en
ironisk «tilbagekaldelse» af Luther for alvor, opgav denne
at svare. Alligevel fortsatte E. ufortrødent sine angreb.
1527 udgav han en tysk oversættelse af det nye
testamente efter Vulgata, som væsentlig kun er en
bearbeidelse af Luthers. [Litt.: G. Kawerau, «H. E.», Halle 1898.]
Emserdepechen kaldes det telegram, som kong
Vilhelm af Preussen 13 juli 1870 lod sin legationsraad
sende Bismarck med en henstilling til ham om dets
mulige offentliggjørelse, og hvori han meddelte Bismarck,
at han havde afvist den fr. gesandts forlangende om
grey © graa: graat; graa hest;
grævling, g.-fly kobrems. g.hen
aarhone. g.houqd mynde,
grianneau ® m, aarfugl.
grib - ® Geier ni — ©
vulture - ® vantour m.
gribe - (t) (er)greifen. (an)fassen;
(g.ndc) packend; (einen auf der
That) ertappen — © catch, seize,
(med fast tag) grasp; fig. affect;
embrace (an opportunity); (g. an)
go about, attack; (g. ind i) enter
into, bear on, encroach (intrench)
upon; (ind) interfere; (om sig)
spread; (til) resort, have recourse
to, take up (arms), take to (flight);
(g.nde) impressive, thrilling - ®
saisir, prendre; (g. an) aborder,
entreprendre ; surprendre (q à voler,
en mensonge); (g. ind) intervenir;
(ind i) empiéter, usurper sur; (g.
til) recourir à; prendre (les armes),
griblette (f) f, ristet kjødret.
gribouillage, gribouillis ®
m, kragetær, krimskrams, smøreri,
gribouille (f) m, dumrian,
gribouiller (f) slurve, jaske,
sluske, skrible
gribouillette (|) f: à la g. i
grams.
gribouilleur (f) m, slurv,
skribler.
griddle © stegepande, -plade;
staaltraadsold.
gridiron © stegerist.
Griebs ® m, kjernehus.
Grieche ® m, græker,
grief © sorg, smerte, prøvelse,
grief ® farlig, alvorlig; streng.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
