Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Encellerust ... - Ordbøgerne: G - grignard ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1293
Encellerust—Encyklopædi
1294
grignard—grim
kun e.-fæstninger, d. e. der fandtes ingen detaclierede
forter. E. maatte da udstyres sterkere end i en moderne
fæstning.
Encellerust, se Rust sop.
En chef [åsæ’f] (fr.), som øverstbefalende; general
e. c., overgeneral; redaktør e. c., hovedredaktør.
EnchirVdion (græ.), liden haandbog.
Enchondroma, brusksvulst (s. d.).
Encina, Juan del (omkr. 1469—1534), det spanske
dramas fader, f. og d. i Salamanca. Han var først sekretær
hos hertugen af Alba, men foretog senere reiser til Rom
og Jerusalem; 1519 blev han prior ved klosteret i Leon.
Hans tidligere digte, hvortil han selv har sat musik,
udgaves 1496. I sin poetik: «Arte de trobar» er han
afhængig af den provençalske digtning. Men hans
historiske betydning hviler paa hans 14 dramatiske
hyrdespil, som danner overgangen fra middelalderens
liturgiske drama til Galderons «Antos». [Hans «Teatro
completo» udgaves 1893. — Gotarelo, «J. del E. y los
origines del teatro espailol» (1901).]
Encke, Er dm ann (1843—96), t. billedhugger. Elev
af A. Wolff. Indtager en fremtrædende plads blandt
berlinerbilledhuggerne. Af hans verker kan merkes:
portrætbuste af keiserinde Friedrich (Viktoria), Fredrik I
af Brandenburg og især statuen af dronning Louise
(marmor; i Berlins Tiergarten; 1880; med
postament-relieffet: krigernes afsked og hjemkomst), en værdig
pendant til Drakes Fredrik Vilhelm II sammesteds.
Senere arbeider: keiser Vilhelm I’s og keiserinde Augustas
sarkofager (Gharlottenburgs mausoleum; 1894).
Encke, Johann Franz (1791 — 1865), t. astronom,
studerede i Gottingcn astronomi og matematik under
Gauss, blev 1816 assistent, 1822 direktør for observatoriet
Seeberg ved Gotha, hvor han opdagede den merkværdige
korte omløbstid (1207 dage) for den efter ham opkaldte,
men af Pons 26 nov. fundne komet, samt erkjendte, at
dens bane indsnævredes. E. blev 1825 direktør for det
nyopførte observatorium i Berlin, fortsatte efter Bodes
død udgivelsen af «Berliner astr. Jahrbuch» og stod
længe som astronomiens officielle repræsentant i Preussen.
E. var utrættelig som astronomisk beregner og en meget
dygtig universitetslærer.
^ncounteYh2i\ [enkau’nt9bé], havbugt i Syd-Australien;
her har Murray, Australiens største elv, sin munding.
Encyclopædia Britannica [ensiklope’dia -], se
Encyklopædi.
Ency^klika (literæ encyclicæ, af græ. enkyklos, rund)
er i alm. navnet paa en pavelig rundskrivelse enten til
hele romerkirkens eller til et enkelt lands kirkelige
overhyrder. Sedvanlig bærer e. navn efter
begyndelsesordene. Navnlig de senere paver (Pius IX og Leo XIII)
har udsendt en række e., af hvilke særlig Pius IX’s
«Quanta cura» med tilføiet syllabus af 8 dec. 1864 er
blevet bekjendt (se Pius IX).
Encyklopædi (græ.), metodisk-oversigtlig fremstilling
af menneskelig viden i dens hele omfang eller inden
større omraader (s p e c i al-e.). De enkelte e., som er
opbevaret fra oldtiden (f. eks. Plinius d. æ.s «Historia
naturalis») og middelalderen (verker af Isidorus, Hrabanus
Maurus, Magnentius og Vincentius Belvacensis), er noget
vilkaarlige skematiske sammenstillinger af forskjellige
kjendsgjerninger og staar temmelig fjernt fra nutidens,
som har til forudsætning Francis Bacons (s. d.) arbeider
over den logiske systematik. Medens oldtidens e. var
skrevet for at læses i sin helhed, er den moderne e. i
udviklingens medfør blevet en opslagsbog, hvor veien til
de enkelte kjendsgjerninger lettes ved udførlige registre
eller ved alfabetisk anordning af stoffet (re a l-e.). De første
real-e., der fremtraadte paa folkets sprog, som Moreris
«Grand dictionnaire historique et critique» (1673) og
Bayles «Dictionnaire historique et critique» (1697), viste
sig som udmerkede boghandlerforetagender og fik talrige
efterfølgere i det 18 aarh., deriblandt Diderot og
d’Alem-berts berømte «Encyclopédie ou Dictionnaire raisonné
des sciences, des arts et des métiers» (1751 ff.), som ved
sin subjektivitet kom til at virke som et sterkt frisindet
tendensarbeide. I det 19 aarh. er ved siden af de store
e. fremtraadt en mere folkelig genre i de saakaldte
konversationsleksika, som har løsnet paa kravet til
udtømmende behandling og derved er blevet mere skikket til
at tilfredsstille det daglige behov hos det alm. publikum.
Tyskland har her gjort begyndelsen, trolig efterfulgt af
de øvrige kulturlande. Af nutidens talrige e. skal her
nævnes nogle af de betydeligste, ordnet efter lande.
Amerika: «New international encyclopædia» (17 bd.,
1902—04). England: «Encyclopædia Britannica» (24
bd., 1875—82) med «Index» (1889) og «New volumes»
(vol. 25—35, 1902—03); «Chambers’ encyclopædia» (10
bd., 1901); «The Harmsworth encyclopædia» (8 bd., 1906).
Frankrige: «La grande encyclopédie» (31 bd., 1885
—1903); Auges «Nouveau Larousse illustré» (8 bd., 1897
—1907). Tyskland: «Brockhaus’Konversations-Lexikon»
(17 bd., 1901—04); «Meyers Konversations-Lexikon» (20
bd., 1902 ff.); «Meyers kleines Konversations-Lexikon»
(6 bd., 1906 ff.). Blandt de skandinaviske lande har
Sverige et stort anlagt verk i «Nordisk familjebok»
(ny udg. i ca. 20 bd., 1906 ff.); «Folkets bok» (1906 ff.)
er en mindre haandbog. I Danmark er «Nordisk
conversationslexikon» (3 udg. 6 bd.-f tillæg, 1884—94) afløst
af «Salmonsens store illustrerede konversationsleksikon» i
18 bd. (1893—1907) og «Illustreret konversations-leksikon»
(1907 ff’.). De to førstnævnte e. har havt særskilte norske
redaktører og har taget sigte ogsaa paa det norske
bogmarked. Norges første e. var G. Johnsens «Norsk
haandlexikon» (3 bd., 1879—88). S. Konows «Norsk
lomme-konversations-lexikon», en bearbeidelse fra tysk,
udkom 1891. I 1906 begyndte nærværende «Illustreret
norsk konversationsleksikon», redigeret af H. Nyhuus,
at udkomme. — Den almindelige e. vil i regelen ikke
kunne tilfredsstille fagmanden, som for sine specielle
behov maa ty til en special-e., som begrænser sin
fremstilling til vedk. emne. Gode typer paa special-e. har
man i efternævnte verker: «Kirke-leksikon for Norden»,
udg. af Fr. Nielsen (1900 ff.); «Handwörterbuch der
Staatswissenschaften», udg. af J. Gonrad o. fl, (7 bd.,
1898—1901); Schmids «E. der gesammten
Erziehungs-und Unterrichtswesen» (10 bd., 1876—87);
«Handwörterbuch der Zoologie, Anthropologie und Ethnologie» (8 bd.,
1880—1900); «Handwörterbuch der Ghemie», udg. af
A. Ladenburg (13 bd., 1892—96); Eulenburgs «Real-e.
der gesammten Heilkunde» (22 bd., 1885—90; ny udg.
paabegyndt); Luegers «Lexikon der gesammten Technik»
grignard ® m, gipsspat.
grigne (D f, revne, spræk, spalte,
grignon ® m, (brød)skorpe ;
beskøit.
grignoter (f) gnaske paa, i sig;
knibe, hole; punktere.
grignotis (f) m, punkteret
arbeide.
grigou ® m, gnier,
gjerrig-knark.
gril ® m, (stege)rist.
grill (e) stege paa rist, grillere;
pine og plage.
grillade ® f, ristning; ristet
kjød.
grillage (f)m, gitter(verk);
røst-ning.
grillageur (f) m, gittermager,
grille — (t) Grille, Laune f
-© whim, vagary, fancy, crotchet.
crack; (sætte en g.r i hodet) turn
one’s head — (f) caprice m,
fantaisie, Jubie f; (se forger des)
chimères f pl.
grille ® f, gitter(verk); stakit;
talegitter, -stue (i kloster);
hjelmgitter, visir: rist (i ovn m. m.).
Grille ® f, siris; græshoppe;
grille, indfald.
grillenhaft (t) lunefuld.
griller (?) riste; brænde (kaffe);
(tekn.) røste; (af)svide; tilgitre;
sætte i kloster.
grillere - ® rösten - (e) grill
- (D griller.
grillet ® m, brandblemme;
bjelde.
grilloir (Ç m, røsteovn.
grillon d) m, siris.
grim se styg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
