Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Endoparasit ... - Ordbøgerne: G - grincer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1299
grin gotter— gri s -bl eu(âtre)
naale som d ver g-e. (j.c.nana), der opfattes som en varietet
af hovedarten. E. kan naa en betydelig høide og kan
antage træform, den største maalte e. i Norge var 12.5 m.
høi med stammeomkreds 1.3 m. — Enebærene
anvendes foruden i medicinen ogsaa til klaring af genever
(«enebærbrændevin») og i røgerierne. — I mange egne af
vort land strøes de unge grenskud paa de umalede
gulve, og et afkog af e.-grene bruges til at rense trækar
med. — Af udenlandske e.-arter skal nævnes: j. sabinæ,
«sebenbom» (tysk Sevenbaiim), vildtvoksende i
Mellem-og Sydeuropa; de unge grene (ramuli sabinæ) af
denne art var officinelle; de indeholder en æterisk olje,
der virker sterkt etsende paa hudvævet og tidligere
misbrugtes til fosterfordrivelser. Af den sydeuropæiske
j. oxycedriis og de nordamerikanske j. hermudiana og
j. virginiana faaes værdifulde træsorter, nemlig cedertræ,
og blyantstræ (s. d.). J. drupacea, der hører hjemme i
Orienten, har spiselige bærkongler. Flere juniperus-arier
plantes som prydbuske, saaledes foruden virginiana,
sabinæ og drupacea ogsaa j. phænicea og j. chinensis,
hvilken sidste stammer fra Østasien.
Eneret er en ved retsordenen tilsikret og beskyttet
særlig adgang til at udnytte en opfindelse, litterære eller
kunstneriske frembringelser, benytte et vist firmanavn,
varemerke etc. Der skabes herved retslige monopoler
(s. d.), i modsætning til faktiske monopoler. Se nærmere
Bevilling, Firma, Forfatterret, Koncession,
Kunstnerret, Patent, Privilegium,Varemerke.
Energetisk, læren om energien og dens omdannelser,
se Termodynamik.
Energi (græ.), kraft, styrke, eftertryk, fynd; (fys.) et
legeme eller et system af legemer eller stoffe siges at
indeholde e., naar de er istand til at udrette arbeide af
en eller anden art. En vegt, som er hævet et vist
stykke over jordens overflade, kan ved at falde udrette
arbeide, f. eks. hæve en anden vegt og er altsaa i
besiddelse af e., som man i dette tilfælde kalder stillings-e.
eller potentiel e. En kugle i bevægelse er i besiddelse af
e., den saakaldte bevægelses- eller kinetiske e., idet
den ved at stanses eller ved at formindske sin hastighed
vil kunne udrette arbeide. Idet e. i de to tilfælde
fuldstændig gaar over til ydre arbeide, vil den kunne maales
ved dette arbeide. Den hævede vegts stillings-e. maa da
aabenbart kunne udtrykkes ved produktet af
tiltrækningskraften (vegt) og veilængde (afstanden fra
jordoverfladen); for bevægelses-e. finder man, at den udtrykkes ved
det halve produkt af massen og hastighedens kvadrat. —
Foruden de to nævnte former for e. kjendes andre, f. eks.
den elektriske e., den kemiske e. og v ar m e-e.
Om alle disse former gjælder det, at de kan omdannes
til hinanden. Saaledes omdanner man i dampmaskinen
kullenes og luftens kemiske e. til varme og denne igjen
til mekanisk e. I dynamoen frembringer den mekaniske
e. elektricitet, i elektromotoren finder det modsatte sted.
I det galvaniske element frembringer den kemiske e.
elektrisk og derigjennem mekanisk e. o. s. v. For alle
disse omdannelser gjælder det tillige, at der til en
bestemt mængde af den ene e.-form svarer en ganske
bestemt mængde af den anden, uafhængig af den maade,
hvorpaa omdannelsen foregaar, saaledes at man f. eks. ved
omdannelse af en vis mængde mekanisk e. til elektrisk
Eneret—Eneström
1300
og denne atter til mekanisk faar netop saa meget af
den sidste, som man gik ud fra. E. kan saaledes ikke
forsvinde eller forbruges, lige saa lidt som den kan
opstaa, men e s mængde i verdensaltet maa være
konstant. Denne sætning er i sidste instans en
erfarings-sætning fremgaaet af alle de mislykkede forsøg paa at
skabe e. : fremstille et perpetuum mobile, men er ikke
desto mindre af saa almengyldig art, at den danner saa
at sige hovedgrundlaget for al naturvidenskab. — For
at kunne sammenligne de forskjellige e.-arter og
overhovedet kunne operere kvantitativt med e., maa man
have bestemte maal for dens forskjellige former. Som
enhed for mekanisk e. kan anvendes f. eks.
kilogram-meteren eller den e.-mængde, som kan hæve et kilogram
1 meter. Den elektriske e. kan ligesom den mekaniske
fremstilles som produktet af to faktorer, af hvilke den
ene, elektricitetsmængden, svarer til vegten, den anden,
den elektriske spændingsforskjel, til afstanden. Produktet
af elektricitetsmængde og spændingsforskjel giver den
elektriske e., og enheden heraf: en joule, faaes naar man
danner produktet af enheden for spænding (volt) og
enheden for elektricitetsmængde (coulomb). Som enhed
for varme kan anvendes kalorien eller den varmemængde,
som kan opvarme et gram vand én grad. Disse enheder
staar i et bestemt forhold til hinanden, idet nøiagtige
undersøgelser har vist, at 1 kalorie er omtr. 0.426 kgm.
og 1 joule ^ 0.24 kalorier. — Den e.-form, som lettest
opstaar ved omdannelsen af andre e.-former og hvoraf
disse atter almindeligvis vanskeligst gjendannes, ervarmen.
En kemisk proces, ved hvilken kemisk e. forsvinder, vil
saaledes sedvanlig være ledsaget af en til den kemiske
e. svarende varmeudvikling. Opbygger man de kemiske
stoffe til et galvanisk element, kan den kemiske e.
omdannes til elektrisk, men sluttes elementet gjennem
en ledningstraad, vil den elektriske e. atter omdannes
til varme. Ogsaa i andre henseender indtager varmen
en særstilling mellem e.-arterne. Lovene for de
e.-om-dannelser, ved hvilke varmen er medvirkende, omhandles
i en særlig videnskab: termodynamiken.
Ene’rgisk, i besiddelse af energi.
Energico [enæ’rdjiko] (itaL), med kraftigt, bestemt
musikalsk foredrag.
Energofön, lydforbedringsapparat for mikrofoner til
lettelse af telefonering paa længere eller mindre gode
telefonlinjer. Opfundet 1908 af redaktør Berg-Jæger.
Eneroth, Per Olof Emanuel (1825—81), sv.
forfatter. Dr. phil. 1854, blev 1856 lærer ved «Svenska
trildgårdsforeningens» elevskole, 1858 forstander for
selskabets skole og have. En frugtbar og alsidig skribent,
som bl. a. interesserede sig for kvindesagen og folkeskolen,
men særlig har fortjeneste af svensk frugtavl. Hans
betydningsfuldeste arbeide herom: «Handbok i svensk
pomologi» (1864—66) er hovedverket paa dette omraade.
Enervere (lat.), afkræfte, svække ; e n e r v e r e t,
afkræftet, svækket.
Eneström, Gustaf Hjalmar (1852—), sv.
matematiker, amanuensis ved det kgl. bibliotek i Stockholm. Har
særlig beskjæftiget sig med matematikens historie samt
med pensionskassespørsmaal. Udgiver fra 1887 af
«Bi-bliotheca mathematica», et internationalt tidsskrift for
matematikens historie.
gringotter (f) kvidre; tralle,
gringue (f) f, brød.
griotte (D f, (bot.) morel ;
brunflekket rødt marmor.
griottier ® m, moreltræ.
grip © greb, (haand)tag; gribe,
fatte.
gripe © gribe (om), fatte; knibe
(mavesmerter); knuge, pine; være
gjerrig, knibe; greb, (haand)tag.
fæste; tryk, hjemsøgelse, prøvelse;
(pi) mavesmerter; (sjø)krig; (pi)
baadskrabber.
griping © nærgaaende, nærig,
grisk; luvgjerrig.
grippard (f) m, kat.
Grippe grippe ® f,
influensa. avoir (prendre) en g.
® have, faa noget imod en.
grippé ® syg af influensa.
grippe-coquin ® m,
gripo-menus (politibetjent).
grippeminaud ® m, pus (kat),
gripper ® gribe, knibe, rapse,
se g. slaa rynker, krympe sig.
grippe-sou ® m, gnier, jøde.
gris - ® Ferkel; Schwein n
— © pig - ® (petit) cochon ;
(billard) raccroc.
gris ® graa(haaret); skyet; be-
ruset; m, graat, graa farve, graat
toi. faire g.e mine à se surt
til.
grisaille ® f, graat i graat.
grisail 1er ® maie graa(t i graat);
blive graa.
grisard ® m, graapoppel.
gris-argentin ® sølvgraa.
grisâtre ® graalig.
gris-bleu(âtre) ® blaagraa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
