Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England ... - Ordbøgerne: G - grove ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
115 Engh—England
1312
findes der paa begge sider vældige masser af kul og jern,
i Northumberland og Durham og længst i s. i the
Midlands, landet i det midtre omkring Birmingham. Disse
egne er derfor sædet for E.s mægtige industri. Flere
betydelige elve udspringer paa Penninerne, Tyne og Tees,
som gaar ud i Nordsjøen, Eden, som falder ud i
Solway-fjorden, og Mersey, som med sine bielve gaar gjennem
Lancashires slette v. for Penninerne og med en bred
munding falder ud i den Irske sjø. — V. for the
Midlands ligger fjeldene i Wales, hvor vi finder E.s høieste
top Snowdon, 1085 m. (se forøvrigt Wales); i Wales
udspringer Severn, som danner en stor bue og med en
bred munding falder ud i Bristolkanalen. S. for
Bristolkanalen paa halvøen mellem denne og Kanalen ligger
fjeldene i Devon og Cornwall, øde granitfjelde, hvis høieste
dele ofte’dannes af heder. Cornwall ender med Kap
Lands End, og ude i havet ligger i fortsættelse af halvøen
Scillyøerne. I det østlige og sydøstlige E. mangler
egentlige fjelde. Der er en rig veksling mellem slette- og
aasland, og skjønt der er meget lidet skog, er der mange
trær og spredte trægrupper, saa hele landet ser ud som
en stor park. I n. ligger de frugtbare sletter i York og
Lincoln omkring de to store elve Ouse og Trent, der
begge kommer fra Penninerne og forener sig i den brede
elvemunding Humber (som falder ud i Nordsjøen). Længer
i s. ligger omkring den store Wash-bugt den største slette
i landet, et frugtbart marskland med kanaler og diger
Øst-E. er det eg. kornland. Syd-E. derimod er mere
skikket for saueavl, da aaserne her dannes af tør kalk
og kridt, som strækker sig i lange rækker indenfor
Kanalen, ofte dækket af udstrakte heder. Langs kysten
gaar South Downs, som begynder i v. i Dorset og ender i
Beachy Head ø. f. Brighton. Parallel hermed gaar inde i
landet North Downs, som ender i ø. i Dovers hvide
klipper; mellem begge Downs ligger the Weald, hvor der
engang var vældige skoge, af hvilke der endnu er rester.
N. for North Downs løber Themsen (Thames) i en bred
dal ud i Nordsjøen; London ligger i et stort bækken, i
s. begrænset af North Downs og i v. og n. af Chiltern
Hills. V. for North Downs bortimod Bristolkanalen
ligger den store Salisburyslette, og endnu længer v. sletten
i Somerset. Bristolkanalens og Severndalens østside dannes
af Cotswold Hills, som med sine yderste forgreninger
strækker sig langt nordover. I S3^d-E. er der ikke saa
mange store byer som i Nord- og Vest-E., men landets
største by er dog fremstaaet her ved Themsen.
Klima. E. har et udpræget havklima. Sommeren er
forholdsvis kjølig, især i det nordvestlige, vinteren derimod
mild. Derfor kan mange steder sydlandske planter vokse
i det frie, men vin kan ikke dyrkes. Den s.ø. del er den
klimatisk mest begunstigede, med varm sommer og
forholdsvis liden nedbør. Nogle tal oplyser forholdet. Januar-,
juli- og aarstemperaturen er henholdsvis i Liverpool 4.8°,
16.9°, 10.3°, i Hull 3.1°, 15.8°, 8.8°, i London 3.5°, 17.9°,
10.3 S^’^dkysten ved Kanalen har en meget mild vinter;
øen Wight rivaliserer heri med Fiume ved Adriaterhavet,
Scillyøerne med Genua. Nedbøren er meget stor i det
nordvestlige E., den er i Cumberland maaske større end
noget andet sted i Europa, idet den stiger til 3600 mm.
Luften er i denne del af landet altid raa og fugtig og
ofte taaget. I det sydøstlige E. er nedbøren meget mindre.
grove—gruau
London f. eks. har ikke mere end Kristiania (omtrent
600 mm.). Her er ogsaa luften tørrere og mindre taaget
(taagen i selve London er af lokal art). Det sydlige E.
har i det hele et meget godt klima. (Om natur og klima
i Irland, Skotland og Wales, s. d.)
E.s plantevekst er i det store og hele taget nær
besiegtet med den i Mellemeuropa raadende; i Cornwall,
Devon og de sydøstlige egne er floraen lig Bretagnes og
Nordfrankriges. I ældre tider indtil langt ind i
middelalderen var E. et skogland, nu er imidlertid det
skog-dækkede areal svundet ind til blot et par procent af
landets overflade, og E. er et af de skogfattigste lande
i Europa. Det vigtigste skogtræ er eken, sammen med
den forekommer ogsaa bøk. Af andre vildtvoksende
trær kan nævnes alm, ask, avnbøk, birk, or og asald,
og meget hyppige er ogsaa barlind og kristtorn.
Naale-skog findes derimod ikke i E. Flere steder, som i Wales
og Cornwall, er der store lyngmarker med røslyng og
klokkelyng (erica) som de herskende planter. — E. er
berømt for sine skjønne parkanlæg, hvor flere i sydligere
egne hjemmehørende trær kan trives paa grund af de
milde vintre; saaledes sees her ikke sjelden cedere, egte
kastanjer, plataner, laurbærtrær og araucaria i parkerne,
ligesom i de sydlige kystegne kjælne planter som kaktus,
myrter, camélia og yuccaer kan overvintre paa friland.
E.s dyreliv er i alt væsentligt overensstemmende
med kontinentets, med undtagelse af, at artsantallet for
flere gruppers vedk. er betydelig ringere. Af pattedj^r
findes saaledes kun 40 arter (i Tyskland 90); ligeledes
er fuglene, krybdyrene o. a. sparsommere repræsenteret
end paa kontinentet. Snogen og hugormen er alm.
Eiendommelig for E. er den rødbrune dalrype (i Wales).
— Havet omkring E. er fiskerigt. Torsk, makrel og sild
søger stimevis ind til kysterne. Flyndrefiske, laks o. a.
er ligeledes paa flere steder meget talrige. De engelske
østers er velkjendte fra oldtiden.
Befolkning. De Britiske øers folketal er vokset
meget raskt i løbet af det 19 aarh. I 1801 var det omtr.
15 900 000, i 1821 20 900 000, i 1841 26 700 000, i 1861
29 300 000, i 1881 35 250 000.1 1901 41 976 827 og i 1907
anslaaes det til omtr. 44^/2 mill. Medens landet i 1801
havde omtr. 88.5 pro mille af Europas befolkning, har
det nu omtr. 104 pro mille. Men veksten har været
meget ujevn i de enkelte lande. I E. og Skotland er
folketallet gaaet sterkt frem, medens det i Irland gik
frem indtil omkr. 1841, fra hvilken tid det har gaaet
tilbage. De følgende tabeller oplyser dette slaaende:
1801 .... 8 892 536 1 608 420 I 5 395 456
1821 .... 12 000 236 2 091 521 6 801 827
1841 .... 15 914 148 2 620 184 8 175 124
1861 .... 18 954 444 I 3 062 294 5 198 564
1881 .... 24 613 926 | 3 735 573 5 174 836
1901 . . . 27 483 490 | 4 472 103 4 458 775
1907 . . . . i ca.35 000 000 lea,4 800 000 ca.4 380 000
i:nglaii(l
og Wales.
Aar.
Irland.
Desuden nogle hundrede tusen i hær og flaade, som ikke
er tællet med. De enkelte landes folketal procentvis af
det hele sees af følgende tabel:
brown bread — ® pain (m) bis,
noir, grovhøvl - (t)
Sclirotho-bel m — (e) rough plane — ©
riflard m. grovkornet — ®
grobkörnig, derb — (g)
coarsegrained — (f) à gros grains; (fig.)
grossier, grovsmed — ® Grob-,
Hufschmied m — (g) blacksmith
— ® taillandier, forgeron m.
grove © lund, løvgang.
grovel @ krybe, kravle; være
af en krybende (lavtliggende)
aands-retning.
grovelig — ® gröblich — (g)
grossly — ® grossièrement ; (pécher)
gravement.
grovhed — (t) Grobheit f — (e)
coarse-, gross , rude-, roughness;
(pl) rude language — (Î) grossièreté;
grosseur; gravité; rudesse, brvitalité;
impolitesse, impertinence,
insolence f.
grow (e) vokse (op, frem), gro,
tiltage; blive; lide (mod); dyrke,
avle, producere, a grown man
voksen, a grown sea hul sjø.
growl (e) brum(me), knur(re).
growler brummer, knurrepotte,
growth (e) (frem)vekst; dyrk-
ning, avling; bestand; aargang (f.
eks. af vin), (vin)sort.
growthead (e) slags abor.
gru — (t) Grauen n, Graus m
— © horror, terror; (en g.)
horrible, shocking - (f) horreur,
abomination f.
gruau (D m, (byg-, havre)gryn;
flormel; (zool.) traneunge; (liden)
kran.
42 — Illustreret norsk konversationsleksikon
II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
