Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England ... - Ordbøgerne: G - grue ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1318
Engh—England
1312
meget arbeide paa at opdrætte gode racer; de engelske
heste (veddeløbsheste), kjør, svin og sauer er alle
berømte og holdes ofte som avlsdyr i andre lande.
Husdyrholdet er ikke stort, blot af sauer holdes der mange,
i 1907 omtr. 30 mill., hvilket er mere end i noget andet
europæisk land med undtagelse af Rusland; dog strækker
uldproduktionen ikke til for behovet. Af heste var der
samme aar omtr. 2 mill., kjør 11 Va mill,, svin 4 mill. —
Skog har landet næsten ikke, der maa indføres store
mængder tømmer fra Skandinavien og Canada. —
Fiskerierne er meget store. I 1906 var der 2210 fiskedampskibe
og 23 884 skøiter og andre seilbaade med en besætning af
ialt næsten 106 000 fiskere. Fiskerierne foregaar ude i
Nordsjøen og langs kysterne (især østkysten), og der
fiskes især sild, dernæst torsk, kolje, makrel, hummer etc.;
værdien af hele fangsten var i 1907 omtr. 210 mill. kr.;
udførselen af fisk, især sild, er adskillig større end den norske.
— Bergverksdrift og industri. De Britiske øers
rigdom og magt skyldes for en væsentlig del de store
kul- og jernleier. De største kulleier ligger i det nordlige
og vestlige E., i Durham, Northumberland, Yorkshire,
Lancashire etc., i det sydlige Wales og i det midtre
Skotland; i Irland derimod mangler kul næsten ganske.
Produktionen er i stadig vekst; den var i 1906 omtr.
255 mill. tons til en værdi af omtr. 1650 mill. kr. (i 1907
272 mill. tons); omtr. femteparten udføres.
Kulproduktionen er større end i noget andet land med undtagelse
af de Forenede stater, men den gaar relativt tilbage,
den var omkr. 1870 halvparten af verdensproduktionen,
nu bare fjerdeparten. Videre brydes der jernmalm,
i Cleveland, Cumberland, Skotland etc., i 1906 omtr.
16 mill, tons, hvoraf udsmeltedes over 5 mill, tons
rujern; dette er dog ikke nok til behovet, af indført
malm (især fra Spanien, dernæst Sverige) blev udsmeltet
omtrent den samme mængde. I de Forenede stater og
Tyskland udsmeltes nu mere jern end paa de Britiske
øer, og der er en endnu større relativ tilbagegang i
jernproduktionen end i kulproduktionen. Videre findes der
tin, bly, kobber, zink og en mængde andre mineraler, som
salt, kalksten etc. I gruberne arbeidede 1906 omtr.
913 000 personer, hvoraf bare i kulgruberne 882 000, dertil
kommer saa omtr. 100 000 arbeidere i alle slags stenbrud.
Den samlede produktion havde i 1906 en værdi af omtr.
2200 mill, kr.; dertil kommer værdien af det metal, som
udsmeltes af indført jern. — Industrien. Støttet paa
sin rigdom paa kul og raastoffe har de Britiske øer
udviklet sig til jordens største industriland; men den
tyske og især den amerikanske industri er dog i den
sidste tid rykket den britiske nær ind paa livet og har
i enkelte retninger overfløiet den. — Tekstilindustrien
er vigtigst. Den beskjæftigede i 1904 over 1 mill,
arbeidere, hvoraf 380 000 mænd og 640 000 kvinder (208 000
var børn under 18 aar). Uldindustrien er ældst. Dens
hovedsæde er Yorkshire (Leeds, Bradford, Huddersfield
etc.); den arbeider baade med hjemligt og indført
raa-stof. Bomuldsindustrien er nu meget vigtigere. Den
har sit hovedsæde i Lancashire (Manchester, Oldham,
Bolton, Blackburn, Preston etc.); ogsaa i Skotland er der
megen bomuldsindustri (Glasgow). Bomulden indføres fra
de Forenede stater og Ægypten. Den britiske
bomulds-industri er større end alle de europæiske landes tiis.;
grue—grums
i 1903 var der paa de Britiske øer omtr. 48 mill, spindler
og i det øvrige Europa 33 mill., i de Forenede stater
22^ 4 mill. Bomuldsvarer er øernes største udførselsartikel.
Linindustrien har hjemme især i Irland (Belfast), hvor
den beskjæftiger over 70 000 arbeidere. —
Metalvareindustrien sysselsætter tiere arbeidere end
tekstilindustrien, men dens produkter er ikke saa værdifulde.
Dens hovedsæde er i det midtre E. (Birmingham,
Wolverhampton, Sheffield, Leeds, Bradford), i det sydlige
Wales og i det midtre Skotland. Fra Birmingham faaes
vaaben og alle slags metalvarer (f. eks. skruer og
penne-splitter), fra Sheffield knive o. s. v. Skibsb} gningen er den
største i verden, der bygges flere skibe end i alle andre
lande tiis.; i 1906 blev bygget 334 seilskibe paa 32 000
tons og 819 dampskibe paa 890 000 tons (netto), d. e.
mere end Norges hele dampskibsflaade ; for udlandet
blev bygget 361 skibe paa 235 000 tons. De største
skibsverfter er i E. ved Tyne, Sunderland, Hartlepool,
Middlesbrough etc., i Skotland ved Clyde (Glasgow), i
Irland ved Belfast. — Videre kan nævnes papirfabriker,
kemiske fabriker (Newcastle), glas-, porcellæn- og
stentøi-fabriker (de sidste især i the Pottery District i
Staffordshire), bryggerier (Burton, s. d.), tobaksfabriker,
lædervarefabriker (London, Birmingham), sæbefabriker (Pears soap
sunlight soap). — Handel. De Britiske øer er siden
midten af forrige aarh. et frihandelsland, idet afgift blot
kræves af en del kolonialvarer samt af spirituosa og vin.
Det har en gunstig beliggenhed for handel og skibsfart,
og disse to næringsveie har derfor faaet en kraftigere
udvikling end i noget andet land. Udenrigshandelen
stiger sterkt, som tabellen viser;
Aar. ! Jndførsel. j Udførsel. i Tilsammen. Pr.indb.
I Kr. i l^r. j Kr^ Kn "
1898. ’ 8:)(j4000000 5351000000 13915000000 354.70
1907. 11 752000000 9431 000000 | 21 183000000 481.40
(Her som i det følgende er de eng. angivelser omgjort
til kroner efter kursen 1 £ = kr. 18.20.) Af udførselen
i 1907 falder omtr. 1600 mill. kr. paa gjenudførte
fremmede varer, saa at der af britiske varer udførtes for
lidt over 7800 mill. kr. Den store forskjel paa
indførselen og udførselen dækkes fuldstændig af renterne af
de vældige britiske kapitaler, som er anbragt i udlandet,
og af indtægterne af skibsfarten. I forhold til hele
verdenshandelen gaar den britiske handel tilbage; i 1885
var den 18 pet. af hele verdenshandelen, i 1905 15 pet.
Større handel pr. indb. har Holland, Belgien, Schweiz og
Danmark. Af den hele handel falder 90.6 pet. paa E.,
8 pet. paa Skotland og bare 1.4 pet. paa Irland (af
udførselen bare 0.4 pet. paa Irland). — Vigtigste
indførselsartikler er alle slags madvarer for (i 1907) omtr.
4500 mill, kr., deraf korn for 1370 mill, kr;, kjød for
940 mill. kr. ; raavarer til fabrikerne for 4400 mill, kr.,
deraf bomuld for 1290 mill. kr. og uld for 660 mill, kr.;
alle slags fabrikvarer for 2800 mill. kr. Vigtigste u
d-førselsartikler er: fabrikvarer for 6225 mill, kr.,
deraf bomuldsvarer for 2000 mill, kr., uldvarer for 620
mill, kr., skibe for 180 mill, kr., maskiner for 580 mill,
kr., metalvarer for 850 mill, kr., kemikalier og farver
for 310 mill. kr. Desuden udføres kul for 780 mill. kr.
frémir, trembler (d’horreur); (for)
ogs. redouter.
grue Sb - (t) Herd m — ©
hearth(-stone), fire place - (g âtre,
foyer m.
grue (?) f, (zool.) trane ; fæ, fjog ;
gaas; tøite; kran. faire le pied
de g. staa længe og vente,
gruei (g) vgling.
gruelïg — (t) greulich, grässlich.
abscheulich — © horrid, horrible,
shocking-(f)horrib]e,affreux,atroce.
gruer ® male til gryn.
gruerie (f) f, skogunderret.
îirueur ® m, grynmøller,
gruff © barsk.
Gruft Ct) f, grav(hvælving).
G.-kirche f, kryptkirke.
gruger @ knase, knuse; gjøre
kaal paa; plukke, udsuge.
grugeur (f) m, snyltegjest,
udsuger.
grum se grusom,
grumble © knur(re), brumme;
murre (tand); knurren, grumbier
knurrepotte, skumler =
grumble-tonian.
grume © klump, i vædske.
grume ® f, bark.
grumeau m, klump.
grumeler se g. klumpe
sig, blive klumpet.
grumeleux (f) klumpet ; grynet ;
knudret.
Grummet ® n, hna, efterslæt,
grummet (e) (taug)strop, krans,
oar-g. hamlebaand.
grumous © klumpet, tyk.
grumpy © grætten.
grums – ® Bodensatz m —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
