Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England ... - Ordbøgerne: G - grund ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1321
Engh—England
1312
grund
steriet) benytter i alm. sin opløsningsret, saa
samlings-tiden gjennemsnitlig er 4V 2 aar. Overhuset fungerer
som domstol i sager anlagt af underhuset mod ministre
eller andre, som har krænket sine embedspligter
(impeachment), og som øverste appeldomstol i sager,
indanket fra de alm. domstole. Underhusets præsident,
the speaker, vælges paa livstid og ikke efter partihensyn ;
for at sikre hans upartiskhed deltager han ikke i husets
voteringer. 4. Vælgerne. Ved de tre valglove af 1832,
1867 og 1884 er de oprindelig meget indskrænkede,
vil-kaarlige stemmeretsregler udvidet, saa alle fastboende
mænd (ca. 6 mill.), som ikke er fattigunderstøttede, har
stemmeret. — Den engelske statsskik har, tidligst og
mest fuldkomment, udviklet det repræsentative styre og
det politiske tillidsforhold mellem styrende og styrede,
som er dette eget. Ved valgene bestemmes den alm,
politiske retning, saaledes som denne fremgaar af
modsætningen mellem de store politiske partier og deres
første mænd. Det parti, som har flertal i underhuset,
har politisk styreret; af dets midte udgaar ministeriet,
hvis chef, i egenskab af partiets første mand, i særlig
grad nyder partiets og vælgerflertallets tillid. Under
normale parlamentariske forhold, hvor regjeringen har
sikker støtte i parlament og blandt vælgerne, er
kabinettet det styrende organ; ingen bevilgning kan gives
uden finansministerens samtykke; selv paa parlamentets
benyttelse af dets lovgivnings- og beskatningsmyndighed
øver regjeringen den altoverveiende indflydelse; alle love
skal vedtages af begge huse; men overhusets rolle
indskrænker sig dog i saa henseende til en art suspensiv
revisionsadgang. Denne store magt beholder
ministeriet kun, saalænge det bevarer underhusets og i sidste
instans vælgernes tillid. «Hans Majestæts opposition»
staar rede til efter kongens kaldelse at overtage
regjeringen, om det lykkes den at tilføie ministeriet et nederlag
i underhuset eller ved valgurnen. — Forvaltningen
særpræges ved to ting: domstolenes uafhængighed og
store myndighed og et sterkt udviklet lokalt selvstyre
(«selfgovernment»). Der findes ikke, som regelmæssig
paa kontinentet, forvaltningsdomstole eller militære
retter; de alm. domstole har myndighed i alle retstrætter,
ogsaa hvor de høieste statsfunktionærers handlinger
overfor individet retslig skal bedømmes. De vigtigste
domstole er i første instans fredsdommerne (med jury i
straffesager) og high court of justice, s. d. (i større sager).
Øverste domstol er overhuset. Det lokale selvstyre
tilligger folkevalgte raad, county councils (s. d.) i
grevskabet og borough councils (s. d.) i by; ogsaa kvinder
har kommunal stemmeret; 40 grevskaber i E., 12 i Wales,
Skotland og Irland har sin egen forvaltning (om
koloniernes forvaltning se disse). — Finanser. Indtægterne
beløb sig 1905—06 til 2580 mill, kr , udgifterne til 2555
mill. kr. De første bestaar af told, stempelafgift,
arveafgift, indtægter af post og telegraf, jordskat og skat
paa indtægt. Denne rammer kun indtægter over 3000
kr. og hviler særlig tungt paa den høiere middelstand.
Udgifterne gaar væsentlig til flaade, hær, skolevæsen
og til afbetaling paa den store statsgjæld. Denne, der
skyldes de mange krige, beløb sig i 1906 til 14.3
milliarder kr. (322.2 kr. i kapital og 11.6 kr. i renter pr.
hoved).
Den engelske ret bestaar af den uskrevne sedvaneret
(common law), af lovsret (statute law) og af den af de
tidligere chancery courts udviklede equity (s. d.).
Doms-afgjørelserne spiller en fremtrædende rolle i
retsudviklingen; parlamentslovene ansees kun som ændringslove
i den derved udformede ret. Høiere domstoles afgjørelser
binder de lavere domstole. Overhusets præjudikater kan
kun rokkes ved ny lov. Den eng. ret er derfor meget
særpræget og national, bygget op paa gammel britisk,
angelsachsisk og dansk ret, dog senere ogsaa sterkt
paavirket af romersk ret. Dens tilegnelse er vanskelig, da
dens væsentligste indhold er en lang række praktiske
retstilfælde for hvert vigtigere spørsmaal.
Hæren. Den efter Boerkrigen begyndte
reorganisation af hæren er endnu (1908) ikke færdig. Maalet
er fremdeles at undgaa indførelse af almindelig
vernepligt ved at skaffe en saakaldt territorialhær af
hvervede mandskaber (300 000), der skulde være
tilstrækkelig til at afslaa forsøg paa landgang i øriget. I
1906—07 udgjorde fredsstyrken i hjemlandet og
kolonier udenfor Indien: 196 600 mand, 24 000 heste, 774
kanoner; Indien: 75 031 mand, 15 286 heste, 408 kanoner.
I krigstid er hæren paa papiret beregnet at skulle
kunne drives op til 907 055 mand. — Flaaden er
verdens største og vedligeholdes efter den saakaldte
two-powers-standard, d. e. den skal til enhver tid kunne
forsvare øriget og dets talrige kolonier mod et fælles
angreb af de to næststerkeste sjømagter. I 1907: 57
slagskibe paa 809 638 tons, 32 panserkrydsere 378 758
tons, 37 store beskyttede krydsere 290 483 tons, 36 mindre
do. 114 364 tons, 17 torpedokanonbaade, 176
torpedojagere, 37 nye og 60 gamle torpedobaade, 36
undervands-baade. Under bygning: 8 slagskibe, 6 panserkrydsere,
1 beskyttet panserkrydser, 33 torpedojagere, 24
under-vandsbaade og 17 hjælpekrydsere. Bemanding: 2978
officerer, 1178 ingeniører, 98 613 mandskaber, 18 598
marineinfanteri, 3903 kystvagt. De aarlige udgifter til
marinen var i 1907—08 565.2 mill. kr.
Mynten hviler paa den rene guldfod. Det engelske
pound eller livre sterling (£) = 20 shillings à 12 pence
— kr. 18.159. Hovedbetalingsmiddel er, ved siden af
mynt og checks. Bank of Englands pengesedler paa 5—
1000 pund. Banken kan udstede for 15 mill, pund
flere sedler end forhaandenværende guldbeholdning.
(Se ogsaa planchen Mynter I.) — Maalsystemet
er meget kompliceret. Længdemaalet er imperial
standard yard = 914.39 mm.’fathom ^ 3 feet;
1 foot = 12 inches (tommer) à 12 linjer. Milen er
1609.3 m. Flademaalet er square yard = 9 square feet
= 0.8361 m.^; dertil square rod = 30.25 square yards,
acre = 40.47 ar og square mile = 640 acres.
Rum-maal er cubic foot —- 1728 cubic inches = \/27 cubic
yard = 28.3 liter. Fragttonnen er 42, registertonnen
100 cubic feet. Vegtmaal er pound avoirdupois paa
7000 troygrains = 453.59 gr. = 16 ounces à 16 drams
à 3 scruples. Ton som vegt = 20 hundredweights à
4 quarters à 2 stones à 14 pounds.
Undervis ningsvæsen. E.s to ældste
universiteter, Oxford og Cambridge, skriver sig fra middelalderen
og har endnu bevaret meget af denne tids karakter i
sin organisation. De bestaar af en flerhed af colleges,
bestanddel - ®
Grundbestandteil m — (g) constituent (part) —
® partie (f) essentielle, intégrante,
élément m. grundbetingelse
- (t) Grundbedingung f - @
essential condition — ® condition
(t) principale.
grundbetragtning — (t) Grundbeti-achtung f —
@ principle - (f) idée (f)
fondamentale. grundbetydning — (t)
Grundbedeutung f — © primary
signiflcation - © sens (m) primitif,
grundeiendom — (t) Grundbesitz
m, -stücli n — © landed propei’ty
- ® propriété (f) foncière
(territoriale); bien-fonds m. grundeier
– (t) Grundbesitzer, -herr m —
©houseowner; (eier af jord)
landed proprietor, (ground) landlord
— ® propriétaire m (foncier).
grundfalsk — (t) grundfalsch
-© radically false — (f) absolument
(entièrement) faux. grundfjeld
- ® Urgebirge n - © primitive
rock - d) montagne (f) primitive,
grundflade — ® Grundfläche f
- © basis, base - (f) base f.
grundforskjel — (t)
Grundunterschied m - © fundamental
(essential, deeply-rooted) difference —
® différence (f) fondamentale
(essentielle). grundlag — (t)
Grundlage f — © base, basis, foundation
— (f) base f, fondement m.
grund-leie — (t) Grundzins m — ©
ground-rent - (f) loyer d’un
terrain. grundlov — ®
Grundgesetz n — © fundamental law,
constitution — ® loi
fondamentale ; constitution f. grundlov-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
