Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England ... - Ordbøgerne: G - grund ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1325
Engh—England
1312
grund—grunde
1908 (243 delegerede, hvis forhandlinger er resumeret i
«Encyclical letter», dateret 5 aug. 1908, indeholdende
78 resolutioner). 1844 grundlagdes i E. en forening,
«Liberation society», hvis maal er statskirkens ophævelse
(disestablishment) og dens formues fordeling mellem alle
kirkelige samfund (disendowment); denne reform har
endnu (1908) ikke kunnet gjennemføres. — E.s dissentere
er spredt i et uendeligt antal sekter, som hver har sine
fuldt uafhængige kirkesamfund. Siden 1890 er der
op-staaet en sterk bevægelse for at søge alle dem blandt disse,
der staar paa evangelisk grund, samlet til en
fællesorganisation («Free church federation movement»). Denne
frikirkebevægelse har i det 20 aarh. faaet gjennemgribende
betydning for E.s kirkepolitiske liv i dets helhed. Den
afsatte frugt bl. a. i regjeringens forslag til ny skolelov
1906, efter hvilket skolens religionsundervisning skulde
være fælles og paa kristendommens grund konfessionslos
(undenominational) under offentlig kontrol, et forslag,
der imidlertid foreløbig strandede paa overhusets
modstand. De vigtigste sekter er baptister,
kongregationali-ster, metodister af forskjellige typer, presbyterianere og
«bibelkristne». Hertil maa ogsaa regnes Frelsesarmeen
(s.d.), hvis sociale betydning endnu (1908) befinder sig i
vekst, kvækerne og unitarierne. Men der er hundreder
andre. Til egentlige dissentere regnes ikke den
romerskkatolske kirkes bekjendere, der har sin særlige
organisation med en erkebiskop (af provinsen Westminster),
15 biskoper og ialt (1907) 3524 geistlige med 1736 kirker
og stationer for 2 130 000 menighedslemmer. Blandt
ikke-kristne har kun jøderne betydning; deres antal er
(1904) 196 000 med 200 synagoger. — Skotland har
sin* egen statskirke (the Kirk), grundlagt 1560 og
reorganiseret som presbyteriansk 1688, saaledes at dens
geistlige af enhver grad har lige rang og ret. Antallet af
sogne er (1907) 1415 med 1661 kirker og kapeller for
ca. 700 000 menighedslemmer. Ved siden af denne
statskirke er der mægtige frikirkeorganisationer, den forenede
presbytarianske kirke med ca. 505 000 og den episkopale
kirke med 133 000 medlemmer; desuden har
romerkirken over 400 000 tilhængere. — I Irland omfattede
den romersk-katolske kirke 1901 74.2 pet. af befolkningen,
3 308 661 personer, medens den protestantisk-episkopale
kirke talte 581 000 (13 pet.) og alle andre kirkesamfund
tilsammen omtr. samme antal. [Litt.: Stephens & Hunt,
«History of the English Church» (1904); Alsop, «The
anglican reformation» (1904); Silvester Home, «The free church
federation movement» (1900); J. O. Andersen,
«Kirke-organisationen udenlands» (Kbh. 1905).]
Sprog. Navnet engelsk betyder eg. anglernes sprog og
stammer saaledes fra den tid (5 aarh. e. Kr.), da
størstedelen af E. blev besat af tre folkestammer fra fastlandet,
der efter en gammel beretning kaldes angler, sachser og
jyder. Sachserne kom vistnok fra landene omkring Elben,
anglerne og jyderne kom derimod muligens fra
nordligere egne (jfr. det sønderjydske Angel); deres sprog var
nedertyske dialekter, nærmest besiegtet med frisisk. Af
disse besatte anglerne den større nordlige, sachserne den
mindre sydlige del, jyderne landskabet Kent og øen
Wight. Den opr. keltiske befolkning blev fortrængt til
yderkanterne af landet: Wales, Cornwall, Skotland, Irland
og øen Man. Da anglerne var de talrigste og sterkeste.
og da tillige de første forsøg til selvstændig digtning
fremkom blandt disse, blev det dem, der gav folket og
sproget det fælles navn. Kong Alfred (omkr. 900), der
selv anvender den vestsachsiske dialekt, slaar navnet
«englisc» fast som fællesbetegnelse for modersmaalet i
modsætning til latin, ligesom han som betegnelse for
folk og land anvender navnene: «engle», d. e. angler,
«Angelcyn» eller «Engla land», d. e. anglernes land.
Indenfor dette sprogs historie fra de ældste tider til
nutiden pleier man at skjelne mellem tre store perioder.
Den oldengelske periode er det tidsrum, da de fulde
endevokaler a, e, u endnu er bevaret i sproget, f. eks. mona,
maane, sunne, sol, wudu, skog. I den middelengelske periode
falder alle disse endelser sammen til e: mone, sunne, wude,
og i den nyengelske periode falder de helt bort: moon, sun,
wood. — Ol dengel sk er saaledes fællesbetegnelse for de
dialekter der tales og skrives i E. fra omkr. 600 til omkr.
1100. Som før omtalt fandtes de første spor af digtning
iblandt anglerne i nord. Det er digte af bibelsk indhold,
der tilskrives forfatterne Kæd mon og Kynewulf, men
disse saavel som det store oldengelske epos « Beowulf»
er kun opbevaret i sin senere omformning i den
vestsachsiske dialekt, som under kong Alfred i nogen tid
blev den herskende, skjønt det som paavist blev anglerne
og ikke vestsacliserne, der gav sproget navn. — Dette
oldsprog er et formrigt sprog, som skjelner mellem 4
kasus i nominalbøiningen og 3 personer i verbalbøiningen.
Ogsaa de gamle fællesgermanske deklinationer og
aflyds-klasser er i hovedtrækkene bevaret. Med hensyn til
ordforraadet optages der i denne periode foruden nogle
enkelte keltiske ord navnlig en række latinske ord
(gjen-nem kirkens indflydelse) og en række nordiske ord.
Disse sidste, der kom ind med de nordiske vikinger i
9—10 aarh., er ikke synderlig mange, men omfatter nogle
af de alm. ord i sproget. Ord som: die, dø, fellow, kamerat
(fælle), ilt, syg (ilde), law, lov, skilt, dygtighed, sky, himmel,
take, tage, they, de, wrong, feil (vrang) er alle laant fra
nordisk. — Middelengelsk er sproget, som det tales og
skrives i E. fra omkr. 1100—1500. Det er den normanniske
erobring af landet 1066, der danner den historiske
indledning til perioden Den udbredelse, det franske sprog
faar i visse kredse af befolkningen, og den store invasion
af franske ord i eng. sprog gjør sit til at fremskynde
den sproglige udvikling og udviske de gamle former;
men forøvrigt er den franske indflydelse ikke saa stor,
som man i alm. tror. Først 1215 finder man et officielt
dokument udstedt paa fr., og allerede 1258, knapt 50
aar efter, er det franske sprogs overmagt brudt, og det
ligestilles med eng. og latin i den kgl. proklamation fra
dette aar. Et aarh. senere bliver eng. atter knæsat som
officielt sprog ved domstolene og ved parlamentets
aab-ning (1362). — Det ovenfor omtalte sammenfald af
endevokalerne a, e, u bevirker en gjennemgribende
simplificering af ordenes boining. De gamle kasus og personer
smelter sammen, og ved periodens slutning er af den
gamle bøining væsentlig kun bevaret endelsen -es som
flertals- og eieform, senere ogsaa som betegnelse for
3 person ental i nutid af verberne. — Ordforraadet
vokser efter en hidtil ganske ukjendt maalestok ved
optagelse af franske ord, ikke blot af den normanniske
dialekt, men ogsaa i stort omfang af dialekten i Ile de
gue (f) du texte original;
(stam-sprog) langue mère (primitive),
grundstemning — ®
Grund-stimmung f - © keynote — (f)
humeur (f) ordinaire.
grundsætning - ® Grundsatz m — (e)
principle, maxim; (mat.) axiom
-(f) principe m, maxime f;
(læi’e-sætning) axiome m. grundtal —
® GrundzahKwort) f (n) — (ê) car-
dinal number — (f) nombre (m)
cardinal. grundtanke — ®
Grundgedanke m — (e)
fundamental idea - ® idée fondamentale,
dominante. grundvold — ®
Grundlage f — (e) foundation,
basis, base, ground-work - (f)
fondement m, base f.
grund adj - (t) seicht, untief —
© shallow, shoal(y) — (f) peu pro-
fond, bas; (som kan vades)
gué-able.
Grund (t) m, grund(lag); jord;
bund; (lang, smal) dal; baggrund;
bagsæde ; (bevis-, bevæg)grund ;
Anledning ; aarsag in den G.
bohren bore i sænk. im letzten
G.e i sidste instans, til syvende
og sidst. G.buch n, jordebog,
matrikel, g.faul luddoven. G.-
feste f, grund(vold). g.los
bundløs; grundløs. G.schuld f,
hypo-tekgjæld. g.stiirzend
revolutionær, radikal.
grund(e) sb - ® untiefe Stelle
(f) im Wasser — © shoal, shallow
— (f) haut-fond m.
grunde vb se grundlægge (paa,
over) - ® über etw. grübeln,
nachgrübeln — © ponder, meditate (on)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
