Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England ... - Ordbøgerne: G - guide ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
guilleret—guingan
1351
Englebrødre—Enhjørning
1352
givet sig udslag i handling. Home rule-standpunktet
maatte de liberale ligeledes modificere, og en af Birrell,
som var blevet minister for Irland, forelagt selvstyrelov
(1907) blev afslaaet af irerne som uantagelig. Planen om
nedsættelse af militærudgifterne, som
Gampbell-Banner-mann forgjæves fremførte paa fredskongressen i Haag
1907, vandt ligesaa lidet bifald, og i udenrigspolitiken
nødsagedes han til at følge den engang indledede retning.
Paa Algeciraskonferencen jan.—april 1906 støttede E.
energisk Frankrige overfor keiser Wilhelms
marokkopolitik, og kong Edvard fortsatte bestræbelserne for den
fransk-engelske entente og for at isolere Tyskland
diplomatisk ved sine reiser til Spanien og Italien april 1907.
Tillige indlededes et bedre forhold til Rusland ved en
traktat om Mellem-Asien aug. 1907. Efter længere tids
sygdom afløstes Gampbell-Bannermann april 1908 af
Herbert Henry Asquith; denne er ikke saa
idealistiskliberal som forgjængeren og holder sterkt paa at bevare
Es overherredømme paa havet; han vil derfor neppe
kunne vente den støtte fra arbeiderpartiet og irerne, som
hans forgjænger fik. I budgettet for 1908—09, forelagt
mai 1908, har Asquith foreslaaet indførelse af
alderdoms-understøttelse, samtidig med en betydelig nedsættelse af
statsgjælden. Udenrigspolitisk er tilnærmelsen til Rusland
styrket ved et møde mellem Edvard VII og Nikolai II i
Reval juni 1908, hvor der vistnok opnaaedes en
overenskomst om det makedoniske og de vestasiatiske spørsmaal,
deriblandt det persiske. E. staar nu (sep. 1908) sterkere
end nogensinde før ved sine alliancer og ententer, og
dets finansielle stilling er, som man kan se af budgettet
1908—09, gunstigere, end den længe har været. [Litt.:
Grosz, «The sources and litterature of English history
to 1485» (London 1900); Ranke, «Englische Geschichte
vornemlich in 17—18 Jahrh.» (4 Aufl. Leipzig 1877
ff., 9 bd.); Green, «History of the English people»;
Buckle, «History of civilization in E.»; Macaulay,
«History of E. from the accession of James II» (5 bd.);
Lecky, «History of E. in the 18 century» (8 bd.); Pauli,
«Geschichte E.s seit 1814» (Leipzig 1864—75, 3 bd.);
Spencer Walpole, «History of E. 1815—58» (1880—86,
2 bd.); Mac Garthy, «History of our own times 1837—
1901» (1882—19Ö5, 6bd.); Gneist, «Englische
Verfassungsgeschichte» (Berlin 1882); Gunningham, «The growth of
English industrv and commerce» (2 bd.); Traill, «Social
E.» (1902 ff., O^bd.).]
Englebrødre, se G i cht el, Johann Georg.
Englemageri, vulgært navn paa den forbrydelse at
modtage pleiebørn, især udenfor egteskab fødte, mod
betaling og med forsæt forsømme eller mishandle dem
i den grad, at de inden kort tid maa omkomme. Se n.
strfl. af 22 mai 1902 § 219, jfr. §§ 233 og 242.
Engler, Adolf (1844—), t. botaniker, blev i 1878
professor i botanik og direktør for den botaniske have
i Kiel, kom 1884 som professor til Breslau og endelig
1889 til Berlin. E. er plantesystematiker og er som
saadan forfatter af et stort antal værdifulde verker. Han
har behandlet en række plaiitefamilier saavel i «Flora
brasiliensis» (udg. af Martius) som i «Monographiæ
pha-nerogamarum» (udg. af de Gandolle). Er desuden (siden
1880) udg. af < Jahrbücher für Systematik,
Pflanzengeschichte und Pflanzengeographie» og (siden 1888) med-
udgiver af E. und Prantl, «Die natürlichen
Pflanzenfamilien», en overalt i den botaniske verden udbredt og
høit skattet haandbog.
Englerke, se Lerker.
Englesøstre (Angelikerne), en kvindelig rom.-kat.
orden for sygepleie og kristeligt kjærlighedsarbeide, stiftet
omkr. 1530 af grevinde Ludovica af Torelli fra Guastalla
ved Parma. 1534 stadfæstedes ordenen af paven; dens
regel er dannet efter Augustinerregelens forbillede.
Englisere, se Anglisere.
English river [i’nlis ri’vd], se G h ur chili.
Engobe [ågå’b] (fr.) kaldes i keramiken anbringelsen
af et overtræk eller relief af 1er paa et lerkar af en
anden farve. Leret anbringes i fortyndet tilstand, udrørt
til en velling. Bruges saavel til dekoration som for at
give en gjenstand af daarligt materiale et bedre udseende.
Engpiplerke, se Piplerker.
Engraulis, se Ansjos.
En gros [ä grå’] (fr.), i det store, i store partier,
partivis (ved varesalg) i modsætning til en detail.
Engström, Albert Laurentius Johannes (1869—),
sv. tegner. Debuterede 1894 med humoristiske tegninger,
var 1894—96 medarbeider i « Søndags-Nisse » og oprettede
1897 «Strix», som hvis redaktør han har ofl’entliggjort
en mængde tegninger og lettere litterære bidrag. Udgav
1896 «En gyldene book» (fantastiske tegninger),
«Karri-katyrer» (1896), «Vänner och bekanta» (1896), «Drufklasar
och fikonkvistar» (1898), «Medmänniskor» (1899) m. fl.
Ogsaa illustrationer f. eks. til eventyr af Topelius. E.s
vittighedstegninger, der omfatter alle svenske folkelag,
er af folkepsykologisk værd. De viser nyskabende evne,
skarp analyse af menneskene og en grotesk fantasi.
[Litt.: J^ Hertz, «A. E.» (1904).]
Enguera, by i det østlige Spanien, prov. Valencia,
n. for Sierra de E.; 5746 indb. (1900). Uldvarefabriker.
Engvanding, se Eng.
Engyrie, se Angora.
En haie [✒J (fr.), opstillet i dobbeltrække overfor
hinanden.
Enharmoniske kaldes toner, som paa faststemte
instrumenter (piano, orgel) er identiske, men fysikalsk
forskjellige, f. eks. fis—ges, b—ais. Forskjellen kommer
frem i sang, paa strygeinstrumenter m. v. E. tonearter
er f. eks. fis dur—ges dur. E. akkorder f. eks. des—f—as
og cis—eis—gis. E. forveksling er en ombytning af
e. tonearter, enten alene for at lette noteskriften eller
for virkelig at opnaa forskjellig tonalitet.
Enhed, se Absolut maal og Elektriske enheder.
Enhedspatron forener ved en hylse projektil,
krudtladning og tændmiddel. E. blev opfundet 1827 af tyskeren
J. N. Dreyse, der herigjennem og ved sin anvendelse af
den i bagladegeværer hidførte en fuldstændig omveltning
i vaabentekniken. De første e. havde papirhylser; først
under krigen i Nordamerika 1861—65 konstrueredes de
gastættende og mere holdbare metalhylser (af kobber
eller en kobberlegering). Nu fik udviklingen af
ild-haandvaaben, mitraljøser og maskinskyts (s. d.) øget fart,
og inden aarhundredets udgang havde e. ogsaa faaet
anvendelse ved kanoner med feltkalibre, hvilket for en
væsentlig del betinger dette skyts’s hurtigskydende evne.
Enhjørning. 1. Et fabeldyr af hesteskikkelse med
guilleret (f) lystig, munter,
kvik; tynd, let (dragt).
guilleri ® m, (spurve)kvidder.
guilloche (e) ornament af
fortløbende over hinanden snoede
linjer.
guillocher ® (tekn.)
guillo-chere.
guillotine - ® Guillotine f
-® & ® guillotine f.
guillotinere — ® guillotinieren
- @ guillotine — (f) guillotiner.
guilt © strafskyld, guiltless
skyldfri, uskyldig.
guilty © skyldig: brødefuld,
guimauve (|) f, (bot ) altæa.
guimbarde (g) f,
mundharmonika; daarlig guitar; nothøvl;
arbeids-, fragtvogn; daarlig vogn.
guimpe (Ö f, brystslør.
guindage (e) sorterings- og
nummersystem for garn.
guindage ® m, opheisning.
guindal (t) m, (gang)spil, heis,
vinde
guindant (f) m, høiden af flag,
seil.
guindé (f) affekteret, forskruet;
sUv, tvungen.
guinder ® heise op; gjøre af-
fekteret. se g. ogs. blære, lapse
sig.
guinderesse ® f, heisetaug,
vindereb.
guinea © guinea, 21 shillings,
g.-corn, -grass slags indisk hirse,
g.fowl, -hen perlehøne.
g.-pep-per paradiskorn ; kayenne. g.-pig
marsvin, g.-worm medinaorm.
guingan (f) m, gingham (tøi).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
