Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Enhovede ... - Ordbøgerne: G - guingois ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1355
Gulden—gullet
nemstrømmes af Enn ep er el. Emper, ved hvis bred
fmdes en mængde fabriker, især for grovere jernvarer.
Ennery, Adolphe Philippe d’, se Dennery.
Ennes, Antonio (1848—1900), port. forfatter, f. i
Lissabon, blev efter at have indehavt høie embeder 1891
overordentlig kommissær i Øst-Afrika. Han vakte opsigt
med sit skuespil «Os Lazaristas» (1874) og skrev senere
flittig for scenen. Ved siden heraf virkede han som
journalist i fremskridtsvenlig aand.
Enningdalen kaldes den sydligste snip af Norge, s.
og o. for Idefjordens bund. E., der nu er annekssogn
til Id prestegjeld, hørte før grænsereguleringen af 1661
til Nafverstad sogn i Bohusian, Sverige, Gjennem E.
har svenskerne gjentagne gange rykket ind i Norge.
Her forefaldt de kjendte træfninger ved Prestebakke lige
ved E. kirke 10 juni og ved Berby 12 sep. 1808.
Ennis [e’nis], by i det vestlige Irland, grevsk. Clare,
ved Fergus; 5093 indb. (1901). E. har katolsk seminar,
sindssygehospital og ruiner af et kloster, stiftet 1240.
Enniscorthy [eniskå’dpi], by i Irland, grevsk. Wexford,
ved Slancy; 5458 indb. (1901). Ølbryggerier, møller;
driver handel med grønsager.
Enniskillen [e’nis-], by i Irland, grevsk. Fermanagh,
paa en 0 i og paa begge bredder af elven Erne, mellem
Upper og Lower Erne sjø; 5339 indb. (1901). E. har
en berømt latinskole, linindustri og dampsage. To forter
forsvarer ,overgangen over elven.
E’nnius, Quin tus (239—169 f. Kr.), rom. digter, f.
i Rudiæ i Syditalien af fornem oskisk siegt, tilegnede
sig græ. dannelse, blev rom. soldat og førtes af Cato til
Rom, hvor han opnaaede rom. borgerret og levede i
venskabelig omgang med de græskinteresserede fornemme,
særlig Scipio Africanus den ældre. Han bearbeidede græ.
tragedier og komedier paa latin, skrev satirer og
filosofiske verker; men hans hovedverk var «Annalerne», en
digterisk romersk historie (efterligning af Homer) til hans
egen tid, vigtig ved sin sprogform og indførelsen af
heksametret; det var Roms nationalepos, til det blev fortrængt
af Virgils «Æneide». Kun brudstykker af E.s verker bevaret.
Enns. 1. Bielv til Donau, kommer fra Salzburg, flyder
gjennem Steiermark og deler erkehertugdømmet Østerrige
i Øvre og Nedre Østerrige (Österreich ob der E. og unter
der E.) og faider ved byen E. ud i høire Donaubred ; 304 km.
lang. — 2. By i Østerrige, distr. Linz, Øvre Østerrige, ved
elven E.; 4277 indb. (1900). E. har ølbryggerier, fabrik
for landbrugsmaskiner og et slot med romerske sager.
Kaldtes af romerne Laureacum.
Enoch, se H e n o c h.
Eno^rm (lat.), overordentlig, umaadelig, uhyre, uhørt.
Enos, havneby i Tyrkiet, vilajetet Adrianopel, ikke
langt fra Maritsas munding. Omkr. 7000 indb., for det
meste græske. Kaldtes i oldtiden Aenos.
Enostöse (græ.), bensvulst, der udvikler sig inde i
knoklernes marvkanal.
En passant [ä påså’] (fr.), i forbigaaende, flygtig,
leilighedsvis.
En profil [â pråfi’l] (fr.), tegnet eller seet fra siden,
i profil (jfr. En face).
Enquête [åkæt] (fr., af lat. inquisita, det efterforskede,
undersøgte); 1. (jur., eng. inquiry), en undersøgelse iverksat
ved forhør af personer, som antages at have særlig for-
Ennery—Ensilage
1356
troligt kjendskab til de forhold, som falder ind under
undersøgelsens ramme og formaal. En saadan e. kan
anordnes af regjeringen, nationalforsamlingen eller en
anden offentlig myndighed; 2. (social) en granskning af
økonomiske eller sociale forhold, som ligger udenfor de
sedvanlige statistiske tællingers omraade, hvor det derfor
ikke saa meget kommer an paa talmæssig at belyse de
kjendsgjerninger, hvorom det dreier sig, som at indsamle
personlige domme om vedkommende spørsmaal hos
sagkyndige personer. Ofte benyttes en saadan e. ved
forberedelse af nye love, navnlig af socialpolitisk eller
økonomisk art (undersøgelserne af arbeider- og
boligforholdene i England, af kartel væsenets udbredelse i
Tyskland). En e. kan ogsaa foregaa paa den maade, at
en centralmyndighed udsender spørsmaal til underordnede
korporationer til besvarelse, som regel da med benyttelse
af særlige skemaer; hos os har saaledes stortinget eller
et regjeringsdepartement oftere udsendt forespørsler til
herredsstyrerne for at æske disses «udtalelser». Ogsaa
en avisredaktion eller en enkeltmand kan istandbringe
en e. ved at udsende «rundspørsmaal» ang. et eller andet
aktuelt eller interessant emne.
Enriquez Gomez, Antonio (omtr. 1600—60),
sp.-port. digter, f. i Segovia, maatte som søn af en jøde flygte
for inkvisitionen og drog til Amsterdam 1636, hvor han
gik over til jødedommen. Før sin flugt havde han
skrevet det interessante drama i Galderons aand, «Å lo
que obliga el honor». 22 komedier gaar under hans
navn. At hans navn er blevet staaende, skyldes dog
nærmest hans gavtyvroman «El siglo pitagorico y Vida
de Don Gregorio Guadana» (1644), som er blevet benyttet
af Lesage til hans «Gil Blas».
En route [ä ru’t] (fr.), underveis; fremad.
Enschede [ensl^ede], by i Nederlandene, prov. Over
Issel, nær den preussiske grænse; 30 588 indb. (1905).
E. danner sammen med Lonnecker centrum for
Nederlandenes bomuldsindustri. Her findes 8 spinderier og
omkr. 80 større og mindre væverier, 20 kattunvæverier
og nogle kattuntrykkerier. Har ogsaa en
elektromotorfabrik og et jernstøberi.
Ensemble (fr. âsâ’bï) betegner summen af alle
samvirkende kræfter i et musikstykke paa eller udenfor
scenen, f. eks. i et operakor, med soloer og orkester, et
oratorium, en strygekvartet m. v. Saadanne kaldes ogsaa
e.-stykker, modsat solonummere.
Ensilage [åsilåz] el. syltefoder laves ved at
opbevare de friske til kreaturerne bestemte fodermidler
under et mere eller mindre sterkt pres. Denne
nedsylt-ning kan enten foregaa i en kum eller i en stak. Ved
den første faaes gjerne surt syltefoder, ved den sidste
sødt. Dette beror dog egentlig paa beskaffenheden af
den gjæring, fodermidlerne undergaar, og gjæringen er
igjen afhængig af det anvendte pres, hvorved lufttilgangen
til fodermassen reguleres. Jo sterkere pres, jo svagere
gjæring og større udsigt til, at massen skal blive sur.
Men saavel surt som sødt syltefoder, hvis tilberedning
er vellykket, er et sundt og letfordøieligt foder, særlig
skikket til fededyr, men ogsaa til melkedyr, forudsat det
bruges med forsigtighed. Nedsyltning af fodermidlerne
bør ske, naar disse er i frisk tilstand. Særlig skikket
til syltefoder er efterslaatten og turnipsbladene.
— (f) chercheur (m) d’or.
guld-graveri — ® Goldgraben n —
@ digging — (f) (fouille (f) à la)
recherche (f) de l’or. guldhare
— (t) Goldhase, Aguti m — @ & (f)
agouti m. guldmager — ®
Goldmacher m — @ alchemist,
gold-maker — ® alchimiste m.
guld-magerkunst — (t) Goldmacherei,
Goldmacherkunst f — @ alchemy,
gold-making — ® alchimie f.
guldregn (bot.) — (t) Goldregen,
Bohnenbaum m - (e) laburnum - (g
cytise f (des Alpes), guldsmed — (t)
Goldschmied m — (e) goldsmith — (f)
orfèvre; (j uveier) bijoutier m.
guldsnit — (t) GoldschniU m - (e)
gilt edges — (D dorure (f) sur
tranche, guldstol: bære paa
g. - (t) im Hockestühlchen tragen
— @ carry in a king’s cushion,
chair — ® porter en chaise,
guld-vegt — ® Goldwage f — © assay
balance, gold-weight - (f)
trébuchât m.
Gulden, Gülden ® m, gylden,
gulerod — (t) Mohrrübe,
Karrotte f - (ê) carrot — (f) carotte f.
gules (g) (heraldik) rødt.
gulf (e) afgrund, svelg; stor hav-
bugt, golf. the G.-Stream
Golfstrømmen.
gulhed — (t) Gelbheit, gelbe
Farbe f - (g) yellowness - (f) jaune
m; couleur (f) jaune.
gull @ lure, tage ved næsen;
lettroende fyr, dompap ; maage.
gullet (ej madpibe, spiserør hos
dyr; vandrende; (pi) ulvetænder
(paa sag).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
