Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Epigram ... - Ordbøgerne: G - gynecian ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1369
Epigra’m—Epikuros
1370
af bevarede indskrifter fra oldtiden er iimaadelig stort,
idet saadanne anvendtes i en mængde tilfælde som privat
og offentligt meddelelsesmiddel, hvor senere tider især
ved bogtrykkerkunstens hjælp kan bruge andre, billigere,
men ogsaa lettere forgjængelige midler. Til de vigtigere
hører bl. a. love og beslutninger af offentlige
myndigheder, regnskaber, overenskomster med fremmede magter,
æresindskrifter for fortjente borgere. Særlig slutter sig
gavebreve, private kontrakter (kjøb, salg, laan o. s. v.),
gravskrifter, bygmester- og bygherreindskrifter,
labrikant-navne og merker. For historien er de af meget
forskjellig betydning. Adskillige er ganske uvurderlige
historiske dokumenter, saavel hvor de er ene om at
berette de historiske fakta, som hvor de omtaler
begivenheder og forhold, der ogsaa er kjendt gjennem
historieskrivningen ; ofte kan de have en absolut autentisk
karakter, er i mange tilfælde mere objektive
vidnesbyrd end historikerne og saaledes har et monumentalt
præg; til andre tider kan ogsaa indskriften være
upaa-lidelig eller ligefrem tendentiøs. Til de
betydningsfuldeste kan regnes de meddelelser med uddrag af de
officielle historiebøger, som assyrisk-babyloniske konger
lod sætte paa væggene i sine paladser, den gamle græske
bylov fra Gortyn paa Kreta og keiser Augustus’ egen
redegjørelse for sin regjering, monumentum ancyranum.
— Epigrafikernes arbeide bliver saaledes vidt forgrenet
og vekslende. Ofte volder den første opgave, at læse
indskriften, ikke mindst besvær. Tegnene er ofte lidet
fremtrædende og utydelige, de kan være delvis afslidt
eller forvitret, kan helt være forsvundet, eller kun
fragmenter af det oprindelige hele er tilstede. Som de
vigtigste hjælpemidler anvendes papiraftryk og i vore dage
fotografier. Selve indskrifterne samles i museerne, de
arkæologiske eller stundom i kunstmuseerne. Paa
oldtidsbyernes og ikke mindst helligdommenes paladser har
ved udgravningen indskriftfundene ofte været den
væsentligste del af det hele udbytte. — Indskrifternes nøiagtige
ordlyd, de eksakte oplysninger om fundforhold, deres
ydre, hele tilstand o. 1. er oftest gjenstand for publikation
i særlige verker, corpus. Allerede Herodot og Thukydides
støttede sig i sine historieverker ofte til indskrifterne.
Siden benyttede Cola di Rienzi epigrafiske oplysninger i
sin «Descriptio urbis Romæ» (1344), og snart efter
dannedes den første store samling, og de første
udgiver-arbeider fremkom. Nævnes skal kun Gruter’s «Corpus
inscriptionum latinarum:» (1603) med de latinske
indskrifter, der fra 1863 udgives i et nyt, omfattende
folio-verk i mange bind, stadig fortsat med en stor stab af
medarbeidere. Af de græske udkom en stor samling
ved Boeckh i 4 bd., 1824—64 («Corpus inscriptionum
graecarum»), siden en ny stor udgave. Lignende
samlinger er dannet og udgivet, f. eks. af de ægyptiske,
assyriske, indiske, olditaliske, oldkristelige, etruskiske
og keltiske indskrifter. De nordiske runemindesmerker,
som ligeledes maa henregnes til e.s materiale, er
behandlet af specialfaget runologien (G. Stephens, Sophus Bugge,
Ludv. Wimmer). Over flere af fagets grene findes særlige
haandbøger.
Epigra’m (græ.), eg. indskrift paa en tempelgave,
gravplade eller andre mindesmerker i distichous form (et
heksameter og et pentameter), senere udvidet til at betegne et
gynecian—gyve
fyndsprog, der i korte træk rammede det karakteristiske
ved en person, begivenhed o. s. v., som oftest med en
satirisk brod under. De gamle græske e. er samlet
under betegnelsen den græske antologi. I Rom, hvis
sprog som intet andet egner sig for e.s fynd, fandt det
sin berømteste dyrker i Martialis. I nyere tid er e.
særlig blevet skrevet i 17 og 18 aarh., i England bl. a.
af John Owen, i Frankrige af Voltaire. I Tyskland
kjendtes i middelalderens priameler (se Pr i am el) en
vis art folkelige e. ; det kunstmæssige e. fik særlig hos
Goethe og Schiller sin klassiske form. I Norden er
rammende e. skrevet af Holberg, Wessel, som er det
dansk-norske e.s mester, Baggesen o. fl.; i Sverige
dyrkedes det ogsaa særlig i slutten af 18 aarh.
Epi^k, episk digtning, se Epos.
Epikarîn, kemisk forbindelse af kulstof, vandstof og
surstof, er et organisk stof, som fremstilles af en
aromatisk syre (kresotinsyre) og )3-naftol ; det er et krystallinsk
pulver; i ren tilstand farveløst, som handelsvare i regelen
rødligt. Bruges mod parasitære hudsygdomme hos dyr.
Epikrise, samlede betragtninger over en sygehistorie.
Epiktetos el. Epikte’t (f. omtr. 50 e. Kr.), græ. stoisk
filosof, f. i Frygien, kom til Rom som slave, blev frigivet
og levede som filosof der til 94, da han med alle andre
filosofer blev udvist af Domitian, og virkede saa i Nikopolis
i Epirus som lærer. Hans filosofi kjender vi gjennem
hans discipel Arrianos (s. d.); den dreiede sig væsentlig
om sedelæren. Han udviklede guddommens eksistens
og den menneskelige aands slegtskab med guddommen
(dog forkaster han troen paa personlig udødelighed).
Og idet han viste hen til menneskenes ligestilling
overfor guddommen, lærte han hengivelse i sin skjæbne og
kjærlighed til alle medmennesker. Menneskets lykke
beroede efter E. kun paa dets vilje.
Epikuros el. E p i k u r (341—270 f. Kr.), græ. filosof, f. paa
Samos(?), grundede omtr. 305 en filosofisk skole i Athen i
en have, han eiede, og levede der til sin død som
midtpunkt for en kreds af beundrende disciple. Han skrev
overmaade meget i en skjødesløs stil (brudstykker bevaret).
— E.s filosofi havde et praktisk præg; han vilde lære
folk at leve lykkelig.
Han gik ud fra
Demo-krits (s. d.) atomlære og
hævdede, at alt fremkom
ved atomernes tilfældige
sammenstød; alt maatte
derfor ogsaa opløses og
gaa tilgrunde, ogsaa
sjælen; med denne lære
vilde han berolige
menneskene mod dødsfrygten.
Hvis der var guder, saa
mente han, at de ikke
bekymrede sig om
menneskene. Formaalet for
menneskelivet var at
opnaa lyksalighed ved
nydelse, dog ikke den
øieblikkelige, men den
varige (se
Kyrenæi-kerne). Den høieste
Epikuros.
gynecian (g) kvinde-,
gynecocracy gynécocra-
tie ® f. kvinderegimente.
gynécologie (f) f, gynækologi,
gynécologiste, gynécologue
<f) m, kvindelæge.
gynge - ® Schaukel f - (e)
swing; (for to) ogs. high-flier - (f)
escarpolette, balançoire f.
gynge vb — ® schaukeln;
schwanken, wiegen — @ swing;
(skib) ride: (myr) quake; (op og
ned paa) be tossing on - (f) (se)
balancer; (baad) être bercé rouler.
gyp (e) oppasser, tjener (i
Cambridge).
gypaète (f) m, (zool.) lammegrib,
gypse ® m, gypsum © gips.
gypseous gypseux (f)
gips-(agtig)-.
gyration @ omdreining,
hvirvlen, kredsløb.
gyrfalcon (e) jagtfalk.
gys - ® Schauer m - (e)
shudder; shiver; thrill — ®
frisson(ne-ment) m.
gyse — ® schau(d)ern, gruseln —
@ shudder; (Ulbage) shrink back,
shudder (from) - ® frissonner,
frémir; (tilbage) avoir horreur (de).
gyselig — ® grässlich,
schauderhaft, entsetzlich - (e) horrible
-® horrible, affreux, épouvantable,
à faire frémir.
gytje — ® Schlamm m — (§
(bathing) mud — ® boues (f pl)
minérales.
gyve — ® wirbeln, vom Winde
getrieben werden — @ fly, fuzz —
® tourbillonner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
