Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Epode ... - Ordbøgerne: H - haand ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1379
haandtere—haane
Epsom-salt/"épsam sålt], engelsk salt, se
Magnesium-sulfat
Epulis, en svulst, som udgaar fra tandkjødet. i regelen
fra mellemrummet mellem to tænder. Den kan blive
indtil valnødstor og er ofte af en kræftagtig natur.
Epulöner, et rom. presteskab, oprettet 196 f. Kr., af
3—10 medlemmer, der skulde sørge for de paa
Kapito-lium afholdte festmaaltider for guderne o. s. v.
E pur si muove (ital.), «og dog bevæger den sig». Disse
ord skal Galilæi have sagt, da han 1633 blev tvunget til
at afsverge den kopernikanske lære om jordens bevægelse.
Epworth-ligaen [e’pwdp-], et metodistisk
ungdomsforbund, opkaldt efter John Wesleys fødested Epworth.
Det dannedes inden de Forenede staters metodistiske
episkopale kirke 1889 og har til opgave at fremme sand
gudsfrygt, sedelig renhed og en harmonisk udvikling hos
kirkens yngre lemmer og venner og at oplære dem til
at øve barmhjertighedsgjerninger. Forbundets organ er
«Epworth herald», og dets centralbureau er i Chicago.
Omkr. aar 1900 talte forbundet ca. 2 mill, medlemmer
over hele verden. E. er ogsaa repræsenteret i Norge.
E^ques (lat., rytter, ridder; flert. équités) betegner
særlig i det gamle Rom et medlem af ridderstanden,
statens anden stand. Opr. var e. kun de mænd, som
var optaget i de 18 ryttercenturier og var forpligtet til
at gjøre krigstjeneste tilhest. Censorerne udtog folk til
e., og betingelserne for at blive det var bl. a. fribaaren
fødsel og en vis formue (paa Cæsars tid 400 000 sestertier).
I republikens senere tid udviklede sig af denne
ryttertjeneste en ridderstand, som indbefattede alle, der
opfyldte betingelserne for at optages i ryttercenturierne
(^undtagen senatorerne), uanseet om de udtoges til
ryttertjeneste eller ei. Denne ridderstand fik særlig betydning,
da C. Gracchus fik vedtaget en lov om, at dommerne
for fremtiden skulde tages af ridderne (ikke som før af
senatorerne); i den følgende tid stredes de to stænder
om dommermyndigheden, indtil den ved Cæsar deltes
mellem dem. Ridderne bar en guldsignetring og en smal
purpurstribe paa tunikaen. (Jfr. R i d d e r v æ s e n.)
Equidæ, se Hestefamilien.
Equisetåceæ,equisetu m (bot.), se S neid efa m il i en.
E^quites, se Eques.
Equity [e’kwiti]. I romerretten kjendtes en forskjel
paa den strenge, ubøielige ret (jus strictum) og en
billig-hedsret (æquitas), som lempede denne rets regler efter
de konkrete forhold og deres særlige krav. En lignende
forskjel udvikledes tidlig (13 aarh.) i engelsk ret og
knyttedes her til to forskjellige domstole, saaledes at
the chancellor havde til særlig opgave at haandhæve
billighedsretten, the e. Denne har i tidens løb udformet
en række vigtige regler, som har øvet stor og gavnlig
indflydelse paa engelsk rets udvikling. Ved the judicature
acts af 1873 er common law (den strengere, mere
formtunge ret) og e. slaaet sammen i den forstand, at de
samme regler for fremtiden skulde anvendes ved begge
slags domstole, og saaledes at i kollisionstilfælde skulde
e.-regelen følges. Derimod er den institutionsmæssige
forskjel paa common law courts (de alm. domstole)
og chancery courts (der tidligere kun dømte efter e.)
opretholdt. [Litt.: Snell, «Principles of e.» (11 udg., 1894).]
Equulëus (astr.), se Føllet.
Epsom-salt—Era^smus
1380
Equus (lat.), hest.
Er, kemisk tegn for erbium.
Eragro’stis e^legans, en i Brasilien hjemmehørende
græsart, som paa grund af sine smukke blomsteraks
dyrkes i haver som prydgræs.
Eragte, i norsk (og dansk) processprog det ord, der
ved kjendelser (s. d.) danner overgangen fra præmisser
til konklusion («thi eragtes») som ved dømme: «thi
kjendes for ret».
Erän, se Iran.
E^ranos var hos oldtidens grækere betegnelse for et
sammenskudsgilde, hvortil hver af deltagerne bragte sit
bidrag; desuden brugtes navnet om selskaber med
forskjelligartede gjensidige formaal. Overført er ordet bl. a.
anvendt som navn paa et svensk tidsskrift for klassisk
og byzantinsk filologi: «E.; acta philologica svecana»,
udg. i_ Upsala siden 1896.
Eranske sprog, se Iranske sprog.
Era’nthis hiemälis, en ganske lav, flereaarig urt
med vakre gule blomster, som kommer frem tidlig om
vaaren ; af denne grund dyrkes den almindelig i haverne.
Erard [erar], Sebastien (1752—1831), fr.
instrumentfabrikant og konstruktør, grundlagde den berømte
piano-fabrik E. i Paris ; begyndte som arbeider, men fik siden
eget verksted Byggede i 1777 det første hammerklaver
og konstruerede efterhaanden flere andre instrumenter,
deriblandt harpen med dobbelt pedal, som fjernede
tidligere ulemper, den for pianoet betydningsfulde
repeti-tionsmekanik, der efter anslaget øieblikkelig kaster
hammeren tilbage i sit leie, og det i Frankrige skattede orgue
expressif (harmonium).
Erasisträtos (3 aarh. f. Kr.), f. paa Keos, fremragende
græ. læge og stifter af en skole, som kjæmpede for den
empiriske retning i lægekunsten. Fremmede anatomien
ved selvstændige undersøgelser, beskyldtes for vivisektion
af forbrydere. Ifølge ham er hjernen sædet for sjælen
og udgangspunkt for nerverne. De fleste sygdomme
op-staar ved overmaal af ernæring. Forkaster aareladning,
anbefaler faste, gymnastiske øvelser og bad.
Era^smus, Des i der i us (E. fra Rotterdam) (1466—
1536), en af humanismens berømteste mænd, f. i Holland.
Allerede i sin skoletid kastede han sig med iver over
de klassiske studier og foretog senere flere reiser i
Frankrige, England og Holland. Hans glimrende
begavelse og udstrakte lærdom skaffede ham snart europæisk
navnkundighed. 1506 reiste han til Italien, besøgte flere
byer: Bologna, Venedig, Rom, overalt hyldet som en af
videnskabens ypperste. Efter Henrik VIII’s tronbestigelse
drog han til England og overtog en lærerpost i græsk
ved universitetet i Cambridge. Senere overtog han en
vellønnet stilling i den senere keiser Karl V’s tjeneste,
i hvilken han helt kunde hellige sig studierne. Han
boede først i Brüssel, senere i Löwen og efter 1521 i
Basel. Da reformationen seirede i denne by, drog han
til Freiburg. Han døde paa gjennemreise i Basel og
ligger begravet i domkirken. — E. har udfoldet en
forbausende rig forfattervirksomhed. Mere end nogen anden
har han ved sine filologisk-pædagogiske arbeider og
udgaver af klassikerne bidraget til at fremme studiet af
oldtidssprogene. Herhen hører ogsaa hans tekstudgaver
af det nj^e testamente og kirkefædrene. E. er den første.
hand-shake — (f) serrement (m) de
main, haandverk — ® Hand
werk n — © trade, (handi)craft
— ® métier m, profession f.
haandverker — (t) Handwerker
m — ©mechanic, artisan,
(handi)-craftsman, tradesman - (f) artisan,
ouvrier m. haandverkerlære
— (t) Handwerkerlehre f — ©
(serve one’s) apprenticeship —
apprentissage m.
haandverks-mæssig — ® handwerksmässig,
mechanisch — © mechanical —
(fj mécanique, routinier,
haand-vending: i en h. - ® im
Handumdrehen — © in no time, in
the turn of a hand, in the
twinkling of an eye ^ (|) en un tour
de main, en moins de rien,
haandsbred — (t) Handbreit f
— © h:mdbreadth - (f) largeur
de la main; (nepas reculer d’une)
semelle f. haandsoprækning
~ (t) Aufheben (n) der Hand (Hände)
— © show of hands — (?) (ved h.)
à main levee,
haandspaalæg-gelse — ® Auflegen (n) der Hände
— © imposition (of hands) - ®
imposition (f) des mains,
haands-rækning — ® Handreichung,
hilfreiche Hand f - @ a handCs
turn) — ® aidef, secours; (donner
un) coup (m) d’épaule.
haandtere — (£) handhaben,
handtieren — (e) handle, manage,
wield — ® manier.
haandtering se haandverk.
haane - ® (ver)höhnen - (e)
sçorn, scoff at — ® railler; se
moquer de; insulter, outrager.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
