Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erechteus ... - Ordbøgerne: H - haaret ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1387
habilité-habit-shirt
med Molde og Sundalsfjorden i Nordmør. Antagen
formue (1906) 934 400 kr., indtægt 188 750 kr.
Ereti’sme, sygelig forøget pirrelighed; er etisk kaldes
et menneske, der lider af e.
Erëtria, koloni, grundet fra Athen, paa Eubøas s.v.
kyst; i 6 aarh. f. Kr. var E. rigt og mægtigt, støttede
ligesom Athen den ioniske opstand mod perserne omkr.
500, blev derfor ødelagt af perserne 490 og naaede aldrig
sin tidligere betydning.
Erfaring (jfr. Empiri) er dels ydre gjennem
sanse-iagttagelse, dels indre gjennem selviagttagelse af ens eget
sjæleliv. I en lovmæssig aarsagsbunden verden kan der
ikke gjøres e., som er i strid med hinanden. Naar den
ene e. ikke vil stemme med den anden, er det
derfor i fortolkningen af e., at uoverensstemmelsen maa
søges. Mangel paa skarp sondring mellem, hvad der er
den nøgne erfarede kjendsgjerning, og hvad der af
iagttagerens fantasi føies til som fortolkning, er en af de
hyppigste kilder til selvbedrag.
Erfaringstabeller er tabeller i forstligt øiemed over
trærs eller skogbestands kubikindhold (og tilvekst) under
ulige vekstforhold. E. opstilles paa grundlag af masse
undersøgelser og har som gjennemsnitsberegninger
væsentlig kun betydning ved mere omfattende taksationer.
Erfaringsvidenskaber kaldes de videnskaber, som
stadig maa bygge sine fremskridt paa bestemte nye
erfaringer, i modsætning til aprioriske videnskaber
(matematik), som ikke kræver andre erfaringer end de indre,
der til enhver tid kan gjøres i fantasien, fordi de kun
gaar ud paa at finde^ hvad der følger af selve vor
tænknings natur og virkemaade.
Erfelden, by i Hessen, prov. Starkenburg, ved Rhinen;
1204 indb. (1900). I nærheden findes «Svenskesøilen», til
minde om Gustaf Adolfs overgang over Rhinen 17 dec. 1631.
Erfurt. 1. Regjeringsdistrikt i Preussen, provinsen
Sachsen, omfatter dele af Harz, Thüringerwald og
Vogtland; 3530 km.^ med 466419 indb.(1900), hvoraf 361 666
protestanter og 101 662 katoliker. Det er delt i 12 kredse.
— 2. Hovedstad i distriktet, ligger ved elven Gera; 98 849
indb. (1905). Var 1814—73 en vigtig fæstning, men
nedlagdes. Af kirker merkes den katolske Beatæ Mariæ
virginis, grundlagt 1153, og den gotiske St. Severus kirke.
E. har et prægtigt raadhus, bygget 1868—75, gymnasium,
flere fagskoler, teatre og et museum. Det 1378 stiftede
universitet nedlagdes 1816, men minder om det er den
botaniske have, observatoriet og det kgl. bibliotek paa
54 000 bd. E. er bekjendt for sin havedyrkning, den
har 44 store handelshaver med 2000 arbeidere. E., der
tidligere kaldtes Erpesfurt eller Erphorde, anlagdes omkr.
700 og kom 1802 til Preussen.
Erg^ se Arbeide (fys.).
Ergäne (græ.), tilnavn til gudinden Athene som
be-skytterinde af kunstflid.
Ergasteria, by i Grækenland, paa halvøen Attika,
nær Kap Sunion; 7926 indb. (1896). E. har en god
havn og betydelig bergverksdrift paa bly, den har flere
smeltehytter og verksteder.
Ergeni% høidedrag i det sydlige Rusland, mellem
Volga og Manytsch; 160 m. høit.
Ergerî, se Argyrokastro.
E’rgo (lat.), altsaa, derfor.
Ereti’sme—Erichsen
1388
Ergogräf, redskab til at maale den muskelkraft, som
det menneskelige legeme bruger til et arbeide, og derved
tillige maaler af den træthed, som dette arbeide
fremkalder. Opfundet af Mosso (s. d.).
ErgOStät, et apparat, ved hjælp af hvilket syge ved
at dreie et håandtag kan udføre et vist i kilogrammeter
foreskrevet arbeide.
ErgOtïn (extractum secalis cornuti), et offieinelt tykt
ekstrakt, som fremstilles af meldrøie (s. d.) og anvendes
i medicinen som blodstillende middel.
ErgOtî^smus, meldrøieforgiftning, optræder især, naar
man i nogen tid nyder meldrøieforgiftet brød; melet
stammer da fra korn, som har været befængt med
meldrøie. Optræder derfor især efter fugtige aar. Foruden
i brækninger, diarrhoe og
koliksmerter samt en
eiendommelig umættelig følelse
af sult bestaar symptomerne
i en plagsom fornemmelse
af myrekryben i arme og
ben (tyskernes
Kriebelkrank-heit), ofte forbundet med
nedsat hudfølelse; tillige i
sværere tilfælde kramper og
sindsforvirring samt i nogle
tilfælde koldbrand (jfr.
Antoniusild). Optraadte
før i tiden tildels i store
epidemier, men efterhaanden
som man er blevet forsigtig
med meldrøiebefængt korn,
er sygdommen forsvundet fra
størstedelen af Europa.
Erïca, planteslegt af
lyngfamilien, mindre buske med
naaleformede, gjerne
kransstillede blade og rør- eller
krukkeformede, røde, hvide eller gule blomster. Der
findes ialt flere hundrede arter af denne siegt, hos os
dog kun to, begge tilhørende korstegnene, nemlig de
rødblomstrede e. tetralix
(klokkelyng) og e. cinerea.
Flere arter dyrkes, som
de sydafrik. e. gracilis og
e. hiemalis og de
sydeuropæiske e. carnea og
e. arborea. Den sidste,
der kan blive et par m.
høi, har en rødbrun,
haard ved, som især
anvendes til tobakspiber.
Ericaceæ,
lyngfamilien (s. d.).
Erichsen, Andreas
Emil (1841—), n.
skolemand, opnaaede allerede
som student 1861
universitetets guldmedalje for
besvarelse af prisopgaven
«Om trældom i Norden» ;
1865 filolog, embedseks.
Erica ietralix (klokkelyng).
Andreas Emil Erichsen.
habilité ® f, (jur.) berettigelse,
habillage (î) m, tilberedning;
sam mensætni ng.
habillant ® klædelig,
habillement (f) m, be-,
paa-klædning: dragt, dres ; mundering,
capitaine (m) d’h.
intendantur-kaptein.
habiller (f) klæde (paa);
beklæde; drapere, kostumere; iføre;
sy for, til; pakke, tulle ind;
tilberede; hekle (hamp), vêtement
(m) habillé galla, kjole. h. q.
de toutes pièces ikke levne
en ære for to skilling.
habilleuse ® f, pyntekone (i
teater).
habit (e) (fysisk) tilstand,
beskaffenhed; vane; dragt; (pi) ogs.
levevis; klæde, iføre.
habit ® m, klædning, dragt;
dres; (pi) klæder, tøi; frak; (noir)
kjole.
habitability (e) beboelighed,
habitable © & (f) beboelig,
habitacle (f) m, (rei.) bolig;
(sjøudtr.) nathus.
habitant (f) m, beboer,
indbygger.
habitat (ê) & (f) m, (dvrs,
planters) udbredelse.
habitation (e) & (f) f, bolig;
beboelse.
habiter (f) bo; (zool. og bot.)
høre hjemme (leve, vokse); bebo,
bo i, paa.
habit-gloves © (dames)
ridehansker.
habit-shirt © fichu.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
