Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ertvaagø ... - Ordbøgerne: H - ham ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1419
Hammer-han
toges af den ital. regjering og 1882 officielt erklæredes
for koloni. Det ital. protektorat udvidedes snart over
kysten 5° mod nord, og 2 jan. 1890 sammenfattedes
samtlige ital. besiddelser paa sydvestkysten af det Røde
hav under navnet Eritrea («Rødehavskolonien», af lat.
Mare Erythraeum). Med keiser Menelik II, som tildels
ved ital. hjælp var blevet hersker over hele Abessinier),
sluttedes 2 mai 1889 en overenskomst i Utjalli, som i
forholdet til fremmede magter gjorde Abessinien til en
ital. vasalstat. Men da dervischerne, som fra Sudan
truede baade abessiniere og italienere, var beseiret ved
Agordat 20 dec. 1893, begyndte Menelik krig med Italien.
Under Baratieri’s overkommando overskred italienerne
grænseelven Mareb i slutten af 1894 og vandt til en
begyndelse flere mindre seire. Men 7 dec. 1895 blev
major Toselli’s korps oprevet ved Amba Aladji, 20 jan.
1896 faldt Makalle og 1 mars s. a. led Baratieri et
fuldstændigt nederlag ved Adua, som med ét slag
tilintetgjorde Italiens stilling i Abessinien. Ved freden i Addis
Abeba 26 okt. 1896 erkjendtes Abessiniens uafhængighed,
og E. indskrænkedes til omfanget fra 1889. E., som før
krigen var en blomstrende koloni, har siden kun været
i langsom fremgang.
Erythrâèa (bot.), siegt af søterodfamilien, mindre, glatte
urter med hele blade og røde blomster. Paa de
sydligste strandkanter i vort land vokser de to vakre arter
e. vulgaris og den lille e. pulchella. Nogle arter dyrkes
ogsaa som prydplanter, saaledes e. centaurium.
Erythræiske hav (græ., «det røde hav») kaldte Herodot
og Strabon hele havet s. f. Asien, indbefattende bugterne,
det Røde hav og den Persiske bugt; senere forstod man
ved E. h. kun bugten mellem Arabien og Indien (sjelden
det Røde hav).
E’ryx, nu Monte San Guiliano, oldtidens navn paa et
bjerg paa Sicilien, længst mod nordvest. Der fandtes i
oldtiden paa toppen et berømt tempel for Afrodite, opr.
muligens anlagt af fønikere for Astarte. Afroditedyrkelsen
her havde en tildels asiatisk karakter.
Erzberger, Mathias (1875—), t. politiker og forf.
fra Württemberg; har siden 1896 taget virksom del i
den sydtyske, katolsk-kristelige arbeiderbevægelse og
indvalgtes 1903 som en af centrums mest fremragende
mænd i den tyske rigsdag. Her gjorde han sig snart
bemerket ved hensynsløst at blotte kolonialforvaltningens
forsyndelser og mangler. Hans angreb paa regjeringen
høsten 1906 bidrog væsentlig til bruddet mellem
rigskansler Bülow og centrum, hvilket førte til rigsdagens
opløsning i decbr. s. a. Blandt hans brochurer er fem
hefter «Die Zentrumspolitik im Reichstag» (1904 — 07),
der redegjør for partiets program.
Erzerüm, hovedstad i et vilajet af samme navn i
tyrk. Armenien (omtr. 50 000 km.^ med 646 000 indb.,
hvoraf 500 000 muhammedanere og 145 000 kristne). Den
ligger i nærheden af Karasu (en af Eufrats kildeelve, s. d.),
1 880 m. o. h. paa en frugtbar høislette. Klimaet er sundt,
men koldt, med kjølig sommer og streng vinter. Der er
omtr. 40 000 indb. (næsten ^/s tyrker, næsten ^ s armeniere,
jøder, perser etc.). Byen omgives af en dobbelt
stenmur og en dyb grav; gaderne er smale og skidne, husene
ofte halvt underjordiske med fladt tag, hvor kjørene
græsser. Der er 65 moskéer, 4 kirker, mange dervisj-
Erythræa—E. S.
1420
klostre, karavanserajer og offentlige badehuse. Byen er
sæde for en pasha, en armenisk og en græsk biskop,
militærskole etc. Den ligger ved handelsveien mellem
Trapezunt og Tebris og var derfor før en rig handelsby.
Nu er handelen gaaet tilbage, delvis fordi den har taget
andre veie, men endnu er E. Armeniens største handelsby.
E. har været gjenstand for mange kampe, i den senere
tid mellem tyrkerne og russerne, som liere gange
erobrede den, sidst i 1877; den blev givet tilbage til Tyrkiet
i 1878. Stort blodbad paa armenierne i 1895. Flere
gange delvis ødelagt af jordskjælv.
Erzgebirge, fjelddrag, der med en bredde af ca. 40
km. strækker sig i en længde af omtr. 150 km. mellem
Elstertjeldene i vest og Elbesandstensfjeldene i øst. Mod
syd falder fjeldene forholdsvis steilt af mod Egerdalen,
medens nordheldingen er svagt skraanende. Fjeldryggen
er gjennemsnitlig 7—800 m. høi, de høieste toppe,
Keil-berg og Fichtelberg, naar op til vel 1200 m. o. h.
Fjelddraget bestaar for den væsentligste del af de ældste
geologiske stene, gneis, glimmerskifer og fyllit, hvortil
kommer betydelige felter af eruptiviske bergarter, særlig
granit. — Fra gammel tid er fjeldene kjendt formedelst
sin rigdom paa nyttige metaller og ertser, hvilket har
givet dem sit navn. Allerede omkring midten af det
12 aarh. blev der igangsat bergverksdrift, og siden har
E. været blandt de steder i Tyskland, hvor denne
næringsvei har naaet sin mest fuldkomne udvikling.
Af metaller, som forekommer, kan nævnes tin (Geyr,
Zinnwald), nikkel og kobolt (Schneeberg, Annaberg), zink,
kobber og jern (Eibenstock), men af størst vigtighed har
været forekomsterne af bly og sølv. Disse forekomster
strækker sig i en zone fra Aleissen over Freiberg,
Marienberg og Annaberg til Joachimsthal. Midtpunktet for
sølvudvindingen er især Freiberg, hvor et af verdens
mest kjendte bergakademier findes. — I forbindelse med
bergverksdriften udviklede der sig i E. allerede meget
tidlig en betydelig industri, hvilken næringsvei nu, efterat
bergverksdriften har været i tilbagegang, er blevet
hovednæringsveien. Af de mange industrigrene, som drives,
kan især nævnes flere slags tekstilindustri, hvoriblandt
kniplingindustrien kan føres tilbage helt til 1341,
trævareindustri, porcellænsindustri og en meget mangesidig
metalindustri. Det fornødne kul faaes fornemmelig fra
den ved nordranden af fjeldene værende Zwickauer Mulde.
Den sterke udvikling af industrien har medført, at E.
hører med blandt de tættest befolkede egne i
Mellemeuropa. Den gjennemsnitlige befolkningstæthed udgjør
150 à 200 pr. km.^ og i distriktet Annaberg bor der
endog 230 mennesker pr. km.^
Erzingan (Erez, Ersindsjan), by i tyrkisk Armenien,
vilajetet Erzerum, ligger ved Karasu, en af Eufrats
kildeelve, 1 420 m. o. h., 23 000 indb. Livlig handelsby.
Es er det med en halvtone fordybede E. Dur
tonearten har 3 |7 som fortegn, akkorden er es—g^—^b.
Moll-tonearten har 6 som fortegn, akkorden er es—ges—b.
E. S., mester fra 1466, t. kobberstikker, hvis navn er
ukjendt, men hvis monogram kjendes fra 21 stik.
Arbeidede sandsynligvis i Schwaben ca. 1450—67. Paavirket
af flandersk kunst. Er for kobberstikket af tilsvarende
betydning som van Eyck for malerkunsten, idet han
hævede det fra ubehjælpsom primitiv teknik til fuldt
Hammer ® m, hammer(verk).
hammer @ hammer;
(gevær)-hane; hamre, h.able hamrelig.
h.cloth bukdækken, h.harden
koldhamre.
hammock © køi.
hamp - ® Hanf m - ©hemp
- (f) chanvre m.
hampe (î) f, skaft, stang;
(blom-ster)stængel ; (hjorte)bryst.
Hampelmann (t) m,
hallingmand.
hamper (e) (torv)kurv; lænke;
binde, snære; belemre; forvikle.
hamre — ©hämmern, klopfen
- @ hammer - ® battre (à coups
de marteau); marteler ; (løs) tapoter
(sur le piano).
hamren, hamring — (t)
Hämmern n — (ê) hammering — (|)
coups (pl) de marteau ; (hjertets o. 1.)
battement ; tapotage m (sur le
piano).
hams - ® Hülse f - (e) hull
- (f) brou m, écale f.
hamshackle @ binde (hest)
med hovedet til et af forbenene;
give en klamp om foden.
Hamster ® f, hamster (g &
® m, (zool.) hamster.
hamstring © hasesene; skjære
haserne over paa.
han - ® er - © he - ® il. Sb
-(t) Männchen n - © he, male ; (om
visse fugle) cock-(g mâle; (hane)
coq m. hanbi se drone.
hankat - (t) Kater m - © tom-cat
— (g) matou m. hankjøn — ®
männliches Geschlecht n — © male
sex, gender; (gram.) masculine gen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
