Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eugenie ... - Ordbøgerne: H - hayer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1469
Eugenie—Eulenburg
1470
hayer—head
zulukrigen, og dermed var E.s politiske rolle udspillet.
Hun bor i England i besiddelse af betydelige midler og
har bl. a. lande ogsaa besøgt Norge. [Litt.: Tschudi, «E.»
(Kbh. 1897).]
Eugenie [eusenf] [Charlotta E. Augusta Amalia
Albertina] (1830—89), prinsesse af Norge og Sverige,
var kong Oscar I’s eneste datter. Fleresidig begavet
dyrkede hun litteratur og kunst, udgav det biografiske
arbeide «Les princesses de la Suède» (1864, «Svenska
prinsessor», 4 udg. 1889) og en række musikalske
kompositioner, der aabenbarer et smukt talent. Ogsaa som
billedhugger forsøgte hun sig, bl. a. med «Norsk
hornblæser» (1866). 1867 tog hun ophold paa Gotland,
hvor en række filantropiske stiftelser vidner om hendes
af dyb religiøsitet baarne menneskekjærlighed.
Eugenöl (kemisk formel C10H12O2) er en oljeagtig
vædske af egenvegt 1.073 og kogepunkt 247 som
fremstilles af nellikolje og andre æteriske oljer og er det stof,
som nelliker skylder sin eiendommelige vellugt.
Anvendes i medicinen, som bestanddel af parfumer og til
kunstig fremstilling af vanilin.
Euglëna vi’ridis, alm. udbredt flagellat (s. d.) af
euglenoidéernes familie; disse er ptantelignende,
klorofylførende, har en betydelig øienflek og bevæger sig
omkring i vandet med en lang svingtraad ved forenden
af det spindelformede legeme. E. v. kan ofte gjennem
sin masseoptræden farve smaa vandpytter livlig grønne;
sjeldnere er en purpurfarvet varietet.
Eugubînske tavler kaldes 7 kobbertavler med
indskrifter^ fundet 1444 i byen Gubbio, provinsen Perugia,
i Mellemitalien. Byens middelalderlige navn var
Eugu-bium, hvoraf navnet paa tavlerne. De opbevares endnu
1 byens raadhus ; oprindelig skal der have været 9, hvoraf
2 i 1540 kom til Venedig, men nu ialfald ikke kjendes.
De e. t. vakte megen opmerksomhed og gjennem flere
aarh. arbeidedes paa deres tydning, bl. a. af Lipsius, K.
O. Müller, Grotefend, Bücheler og Sophus Bugge. Det
sidste hovedarbeide over dem er af M. Bredal, «Les
tables eugubines» Paris 1875—78, og i hovedsagen kan
de nu ansees for tydet. De er affattet væsentlig i
umbrisk sprog (s. d.), for en mindre del dog paa latin.
De stammer fra noget forskjellig tid, de ældste antagelig
ca 200, de yngste omkr. 100 f. Kr. De er de vigtigste
bevarede prøver af det nævnte gamle sprog. Indholdet
er af religiøs, nærmest rituel natur.
Euhemerus, se Euemeros.
Eukaîn B er et bedøvende middel, som ligner
kokain i sin virkning, og som fremstilles ad syntetisk
vei. E. B danner farveløse krystaller, der er let opløselige
i vand, hvilken opløsning kan steriliseres, hvad
kokainopløsninger ikke kan. En 2—3 pct.-holdig opløsning
paa slimhinderne eller indsprøitet under huden
frembringer følelsesløshed. E. A anvendes næsten ikke, da
det er mere giftigt.
Euklei’des (Euclid(es)). 1. E. (4 aarh. f. Kr.), græ. filosof
fra Megara. Discipel af Sokrates, men tillige paavirket
af den eleatiske filosofi. Han var tilstede ved Sokrates’
død, og flere af dennes disciple, deriblandt Platon,
fulgte derefter med ham til Megara, hvor han endnu
i 20 aar var leder af den megariske skole. — 2. E.,
græsk matematiker, virkede i Alexandria omkr. 300
f. Kr. Epokegjørende betydning for matematikens
udvikling fik hans «Elementer», hvori han gav en
samlet fremstilling af sin samtids viden paa den
elementære matematiks omraade, saa systematisk opbygget
og stringent begrundet, at dette verk har været
mønster for alle tider. Med « Elementer fik matematikerne
et af alle anerkjendt grundlag, hvorpaa de kunde bygge
sine videre studier, og til dem henviste de i sine arbeider;
allerede Archimedes gjør dette. Fra den tid, gjennem
hele middelalderen og langt ind i den nyere tid var
«Elem.» grundlaget for alt matematisk studium. De
kommenteredes af Theon og Proklos, bearbeidedes paa latin
af Boëthius (d. 525), oversattes til arabisk (9 aarh.), latin
(12 aarh.), persisk (13 aarh.). Ældste græske tekstudgave
1533. Siden utallige oversættelser og bearbeidelser; visse
dele af verket (væsentlig de plangeometriske) benyttes
endnu i svenske, engelske og russiske skoler. «Elem.»s
fremstilling er ikke ganske let; men de er heller ikke
skrevet som lærebog for børn. Sagnet fortæller, at E.,
da hans velynder Ptolemæus I engang spurgte, om der
ikke gaves nogen lettere vei til geometrien, gav til svar:
Til geometrien fører ingen særskilt vei for konger. «Elem.»
bestaar af 13 bøger: I—VI handler væsentlig om plane
figurer, VI—IX tallære, X om inkommensurable størrelser,
XI—XIII stereometri (XIV—XV, som findes i enkelte
udgaver, er senere tilføielser). Fremstillingen er rent
deduktiv, bygget op paa definitioner og et begrænset antal
bestemt formulerede aksiomer; deriblandt det berømte
parallelaksiom (E.s postulat), ifølge hvilket der gjennem
et punkt udenfor en ret linje kun gaar én parallel. I
tidens løb har der været anstillet utallige forsøg paa at
bevise dette (særlig af Legendre), men uden held. I det
19 aarh. er det vist, at det er muligt at opføre
geometriske lærebygninger, hvori man antager, at
parallelaksiomet ikke gjælder, men vel de øvrige geometriske
forudsætninger (Gauss, Bolyai, Lobatschefsky). Dermed er
det godtgjort, at parallelaksiomet ikke er en logisk følge
af disse, og at det derfor ikke kan bevises. Andre
verker af E. er «Data», «Porismer» o. fl.; særlig i
sidstnævnte verk viser han sig ogsaa som en betydelig
skabende matematiker. [Litt.: Zeuthen, «Forelæsninger over
matematikens historie» I; Cantor, «Geschichte d.Mathem.»
I; Heiberg, «Litterargesch. Studien über Euclid». Nyeste
tekstudgave af Heiberg & Menge. Nye oversættelser af
de plangeom. bøger af Max Simon (tysk) og Eibe (dansk).]
Eukoli^t, en brun varietet af mineralet eudialyt (s. d.).
Forekommer bl. a. ved Langesundsfjorden.
Eukrasï (græ.), god blanding af legemets vædsker,
hvoraf følger sund legemsbeskaffenhed, sindsligevegt.
Eukri’t, en af ældre geologer brugt betegnelse for
enkelte anortitførende bergarter, saaledes f. eks. brugt som
betegnelse af en gabbroart fra Seiland ved Hammerfest.
Eulalia^ den hellige, sp. helgen, en kristen jomfru
af fornem æt, som led martyrdøden i Mérida, Spanien,
under Diokletians forfølgelser 304. Festdag 10 dec.
Eulenburg, Albert (1840—), t. læge, privatdocent i
Berlin, senere professor i Greifswald. Oprettede 1882 i
Berlin en poliklinik for nervesygdomme. Har særlig
givet sig af med den fysiologiske side af disse sygdomme,
har saaledes gjort grundlæggende forsøg angaaende de
thermiske centra i hjernebarken. Hans navn er særlig
saate. h.-rick lang høstak,
h.-Stack høstak,
hayer ® hegne,
hayon (f)m, for-, bagkarm (paa
vogn).
hazard © tilfælde; fare, (staa
en) risiko; hasard(spil); vaage,
risikere. at a h. paa lykke og fromme.
hazardous ® vaagélig,
risikabel.
haze @ dis.
hazel @ hassel; nøddebrun,
haziness © disighed.
hazy @ disig,
he ® hei (da), hm! hvad?
he (é) han.
head (e) hoved; knap (paa stok),
top; hovedgjærde; kalesche; (mil.)
tête; front; øverste ende; naut;
kilde, udspring; fald(høide); vand-
mængde; bund: afdeling, punkt,
moment; stævn; gallion, gather
h. samle styrke. udvikle sig.
make h. against byde spidsen,
make h. on hale fra. h.-ache
hovedpine, the h.-boy nummer
1, duksen, h.-clerk fuldmægtig,
h.er (hovedkulds) fald. plump,
h.-fast fortrosse h.first
hoved-stupes. h.iness raskhed, ubesin-
dighed ; strid(ig)hed ; berusende
kraft, h.ing overskrift, h.land
pynt, odde; aker-ren. h.long
hovedstupes; ubesindig, over hals
og hoved. h.man førstemand,
høvedsmand h.master bestyrer,
rektor. h.most forrest, fremst,
h.-sea næsesjø. h.sman bøddel,
h.spring kilde, udspring.
h.-Stone hjørnesten; (opretstaaende)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
