Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Evreux ... - Ordbøgerne: H - hélas ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1497
Evreux—Ewald
1498
hélas-Helfer
Évreux [evrø’] (lat. Mediolanum Aulercorum,
Eburo-vices eller Ebroicum), by i det nordvestlige Frankrige,
depart. Eure, ved Iton, bielv til Eure; 16 752 indb.
(1901). E. har en af Frankriges smukkeste katedraler,
et biskoppeligt palads, et lærerseminar, et bibliotek paa
23 000 bind, en botanisk have og en stor sindssygeanstalt.
Metalurgiske verksteder, garverier, papir- og
kortevare-fabriker. I nærheden ligger V i e i I-E., der har ruiner af
teater, bad og akvædukt fra romernes tid. — E. er en
af de ældste byer i Normandie.
Evron [evrô’], by i det nordvestlige Frankrige, depart.
Mayenne, ved elven Jouanne; 3044 indb. (1901).
Dampmølle, maskin- og verktøifabriker.
Evvi’va (ital.), (han eller hun) leve!
Ewald, Carl (1856—1908), d. forfatter, søn af nedenn.
H. F. E., vakte først opmerksomhed med romanen
«Lindegrenen» (1886), der i forening med «Fru Johanne» og
«Den gamle stue» (1895) udgjør hans betydeligste bidrag
til skjønlitteraturen; disse verker efterfulgtes af en uhyre
frodig produktion af meget forskjellig lødighed og hyppig
spillende sterkt paa det aktuelle, ligesom han i en del af
dette tidsrum var en flittig medarbeider ved «Politiken».
Af hans arbeider kan nævnes den humoristiske roman
«James Singletons store udenlandsreise» (1897), «Min
lille dreng» (1899) og den historiske romanserie «Danske
dronninger uden krone», hvis sidste bind «Grevinde
Danner> afsluttedes lige før hans død. Langt større
betydning har dog hans naturhistoriske eventyr (14 smaa
bind); de er baade yndefulde, skjelmske og alvorlige,
om det end af og til hænder, at det pædagogiske tager
magten fra det poetiske.
Ewald, Ernst Deodat Paul Ferdinand (1836—),
t. maler. Elev af Steffeck i Berlin og Couture i Paris.
Fra 1874 direktør for undervisningsafdelingen ved
kunstindustrimuseet i Berlin. Freskoer i raadhusets bibliotek
og nationalgalleriet i Berlin.
Ewald, Georg Heinrich August von (1803 — 75),
t. orientalist og teolog, 1827 ekstraordinær, 1831 ordinær
prof. i filosofi ved universitetet i Göttingen, 1835 prof.
i orientalske sprog smst. Af politiske hensyn blev han
1837 afsat, men aaret efter udnævnt til prof. i Tübingen.
E , som siden 1848 paany virkede i Göttingen, traadte
1867 tilbage, da han efter Preussens annektion af
Hannover vægrede sig ved at aflægge troskabsed til den
n3^e regent. I rigsdagen optraadte han ihærdig mod den
nye tingenes tilstand. Ogsaa i kirkepolitiken kastede
han sig ind med lidenskabelig heftighed. E.
beskjæfti-gede sig med orientalske sprog, særlig hebraisk,
endvidere med israeliternes historie og med fortolkning af
bibelske skrifter. Han har paa disse omraader leveret
overmaade fremragende arbeider.
Ewald, Herman Frederik (1821—1908), d.
forfatter, vandt sig et navn ved sine historiske romaner,
der indlededes med «Svenskerne paa Kronborg» (1867).
Som de bedste kan fremhæves: «Den skotske kvinde paa
Tjele» (1871), «Anna Hardenberg» (1880) og
«Valdemars-toget» (1884). E.s historiske romaner er en værdig
fortsættelse af Ingemanns; de eier vel ikke disses store
fantasi og umiddelbarhed, men er til gjengjæld historisk
nøiagtigere og er meget omhyggelige i sine person- og
lokalskildringer.
Ewald, Johan von (1744—1813), d. officer, f. i Kassel,
deltog som frikorporal i syvaarskrigen og som kaptein
(i engelsk sold) i den nordamer. frihedskamp. E. kom
1788 i dansk tjeneste og ansattes ved «det lette infanteri»,
hvilket han som forfatter (f. eks. «Om den lille krig») og
som chef ofrede banebrydende arbeide. Fra 1803 laa
E. omtrent stadig paa grænsevagt i Holstein, først som
avantgardechef og senere som kommanderende general.
Ewald, Johannes (1743—81), d. forfatter, f. i Kbh.
i et meget religiøst hjem, idet faderen, Enevold E.,
prest og forstander for Vaisenhuset, var en af pietismens
førere i datidens Danmark. Ved faderens tidlige død
kom han 11 aar gl. i huset hos en ven af denne,
rektor Licht i Slesvig, og fra skolen her blev han
student 15 aar gl. Allerede i skoletiden havde han,
lærenem som han var, faaet rig leilighed til æstetisk læsning,
og navnlig det eventyrlige havde tiltrukket ham sterkt.
Som ganske ung student forelskede E. sig heftig i
en ung pige, Arendse Hulegaard, der fik en
overordentlig betydning for hans livsførelse; han besluttede, for
des før at kunne gifte
sig med sin Arendse, at
opgive studeringerne og
blive soldat og
deri-gjennem skabe sig en
straalende karrière; og
han lod det ikke blive
ved tanken. 16 aar gl.
drog han til Tyskland,
deltog i syvaarskrigen,
døiede mange farer og
strabadser og vendte
atter hjem 1760, rig
paa oplevelser og
vistnok allerede merket af
den sygdom, gigten, der
senere skulde pine ham
saa haardt. Efter
hjemkomsten kastede han sig
med iver over
teologien og tog snart en
saa udmerket eksamen,
at man satte de største forventninger til ham. Han
blev nu offentlig forlovet med Arendse; men forlovelsen
førte ikke til giftermaal. Arendse slog op med ham
og giftede sig med en anden, uden at man egentlig
rigtig kjender aarsagen. Denne begivenhed har digteren
selv i sine biografiske fragmenter «Levnet og meninger»
fremstillet som det vendepunkt i hans liv, der bestemte
ham til at «slentre livet igjennem», idet han «blev uenig
med al timelig lykke». Dette er sikkert sandhed med
modifikation; selvfølgelig har meget andet, navnlig hans
egen ekscentriske og «romanske» digternatur, medvirket
til, at hans liv kom til at forme sig saa uregelmæssig
og lidet borgerlig. Sikkert er det, at hans liv fra nu af
stadig er formørket af sygdom, nød og ulykke. Allerede
hans første digtning, den allegoriske fortælling «Lykkens
tempel» (1764), vakte adskillig opmerksomhed. Og det
gjorde vel sit til, at han fra nu ofrede poesien al sin
evne og flid. Hans store mønster var Tysklands berømte
«barde» Klopstock. Dennes indflydelse er overmægtig
Johannes Ewald.
hélas (Dak! desværre! m. suk.
helbred — ® Gesundheit f -
— (e) health - (f) santé f.
helbrede — ® heilen — ©
heal; cure — (f) guérir,
helbredes — (t) geheilt werden, genesen
- (e) be healed, cured - (?) (se)
guérir.
helbredelig — ® heilbar — (g
curable — (?) curable, guérissable.
helbredelse — ® Heilung,
Genesung f - © cure, healing;
recovery - ® guérison f.
held - ® Glück n — © good
luck, success; good fortune — ®
(bonne) chance f, bonheur, succes
m; (i spil) veine f.
heldbringende — ® Glück bringend —
© salutary, beneficial - (f) qui
porte bonheur, favorable, heureux.
Held ® m, helt.
heldenhaft ® heroisk,
heldig — ® glücklich; günstig
— (é) lucky, fortunate; successful
— ® heureux, qui a de la chance;
chanceux; avantageux, heldigvis
— ® glücklicherweise - (e) luckily,
fortunately - ® par bonheur,
heureusement.
Heldin ® f, heltinde.
hele - ® ein Ganzes — © ;
(connected) whole — ® un tou
(entier); une totalité,
hele se helbrede,
bêlement ® m, praining
héler praie.
helfen ® hjælpe.
Helfer ® m, (med)hjælper
fuldmægtig; kapellan.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
