Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eyde ... - Ordbøgerne: H - helter-skelter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hématose—hemmelighed
1507
Eyrarbakki—Eysteinn Asgrimsson
1508
sjøen, der gjennem Elbing-oberUmdischer kanal staar i
seilbar forbindelse med Østersjøen; 8074 indb. (1900).
Jern- og kvernindustri. — 2. Preussisch-E., by i Preussen,
regjeringsdistriktet Königsberg, Øst-Preussen, ved Pasmar ;
3 248 indb. (1900). Bekjendt paa grund af den blodige
og uafgjorte kamp mellem Napoleon og russerne under
Bennigsen 7 og 8 febr. 1807.
Eyrarbakki, den eneste by paa Islands sydkyst, nær
udløbet af Hvitâ. Livlig handel, da omegnen er frugtbar.
726 indb. (1904).
Eyrbyggjasaga, islandsk ættesaga, har navn efter
beboerne af gaarden Eyrr. Den begynder med
landnams-tiden, omhandler dog især tiden omkr. aar 1000; Snorre
gode (d. 1031) er en af hovedpersonerne. Sagaen, der
vistnok er forfattet i det 12 aarh., har betydelig interesse
i historisk henseende og ved sine oplysninger om hedensk
gudsdyrkelse. Den er oversat paa dansk i N. M. Petersens
«Historiske fortællinger om islændernes færd» (ny udgave
ved V. Dahlerup og F. Jonsson 1901).
Eyre [ai’d], Edward John (1815—1901), eng.
op-dagelsesreisende. Han udvandrede i 1833 til Australien
og foretog her mange reiser, opdagede Torrenssjøen og den
efter ham benævnte E.-sjø (s. d.), fulgte Murray til dens
munding etc. I 1841 gjorde han under store
vanskeligheder sin største reise, langs sydkysten af Australien til
Kong-George-sund i Vest-Australien. Var 1846 53 guvernør
over Ny-Seeland og 1862—66 guvernør over Jamaica.
Eyre-sjøen [ai’d-], saltsjø i Syd-Australien, inde i
landet, 12 m. lavere end havfladen, 9300—9900 km.^ stor.
I tørketiden forsvinder den næsten helt, saa der bare
bliver en saltskorpe tilbage. I regntiden fyldes den af
mange elve, deriblandt Barcoo, Kallakupa, Warburton,
Frome, Neales etc. Paa syd- og vestsiden er der
fersk-vandskilder, hvilket muHggjør bebyggelse. Opkaldt efter
E. J. Eyre (s. d.)
Eyria [æridj (eller Eyres halvø), halvø i Syd
Australien, mellem Spencerbugten og den store australske bugt;
i n. begrænset af Gawlerfjeldene. Nogle faa beboere,
der lever som gjætere.
Eyskegger (af oldn. ey, 0, ogskeggi, mand) el.gullbeiner
var navnet paa en oprørsflok paa kong Sverres tid, hvis
kjerne bestod af besætningen paa ledingsskibene fra de
skotske øer. Flokken anførtes af lendemanden Halkell
Jonsson af Blindheim; men dens kongsemne var kong
Magnus Erlingssøns søn, Sigurd. Vaaren 1193 drog e. fra
Orknøerne til Viken, hvor de fik Sigurd hyldet til konge;
derefter plyndrede de paa biskop Valdemar af Slesvigs
opfordring de danske kyster, men vendte allerede om
høsten s. a. tilbage til Norge, hvor de satte sig i
besiddelse af Bergen. 3 april 1194 blev de imidlertid
fuldstændig slaaet af Sverre i Florevaag, hvor baade Halkell
og Sigurd faldt. Resterne af flokken gik senere ind i
det af biskop Nikolaus organiserede baglerparti.
EyStein. 1. E. Magnussøn, Magnus Barfots søn,
besteg 1103 Norges trone sammen med sine brødre Sigurd
og Olav, af hvilke den sidste døde ung. Medens Sigurd
foretog sit store tog til det Hellige land, styrede E. riget
med klogskab og mildhed og blev meget afholdt af
nordmændene. Ligesom sin farfader Olav Kyrre, hvem han
i meget lignede, virkede han for fredelige fremskridt.
Han anlagde fjeldstuer paa Dovre og en havn ved Agdenes,
byggede kirker og klostre («Munkeliv» i Bergen) og lod
flere af provinsiallovene optegne, hvorfor han ogsaa har
faaet tilnavnet den «lovspake» Ved underhandlinger
op-naaedehan, at jæmterne frivillig gav sig ind under Norge.
Forholdet mellem ham og hans yngre broder Sigurd var
ikke godt, men freden bevaredes. E. døde 1023 uden
sønner. — 2. E. Haraldsson, søn af Harald Gille, f. i
Skotland, kaaredes 1142 til konge i Norge ved siden af
sine allerede tidligere udraabte brødre Sigurd og Inge,
med hvilke han levede i stadig strid, indtil han blev
dræbt af kong Inges mænd i Ranafylke 1157. Han blev
begravet i Foss kirke i Bohuslän og dyrkedes senere
som lokalhelgen paa de kanter. I levende live havde
han kun nydt ringe anseelse.
Eystein^ Erlendssøn, n. erkebiskop, af en anseet
trøndersk æt, besiegtet med Arnmødlingerne og
kongeætten, var kapellan og fehirde hos kong Inge Krokryg
og blev af denne udnævnt til erkebiskop i Nidaros 1157,
men først indviet 1160 (eller 1161). Med stor dygtighed
og kraft optog E. arbeidet for at styrke kirkens
magtstilling i Norge. De politiske forhold var gunstige herfor,
idet Erling Skakke trængte geistlighedens bistand til at
sikre sin søn Magnus kongeværdigheden. E. gik, trods
trøndernes uvilje mod Erling, ind paa at krone og salve
kong Magnus (1163) og opnaaede derved ikke alene
økonomiske fordele for erkestolen, men ogsaa, at biskoperne
indrømmedes den afgjørende indflydelse paa kongevalget.
Under striden mellem Magnus og Sverre støttede E.
kraftig kong Magnus og maatte efter dennes nederlag
paa llevoldene forlade landet, drog til England og satte
herfra Sverre i bann (1180). Først 1183 kom han tilbage
og indgik nu forlig med Sverre. Han døde 26 jan. 1188
og blev bisat i Nidaros domkirke, som for en væsentlig
del er ombygget af ham. Allerede i 1161 indviede han
et sidekapel i tverskibet (nu Thomas Angels kapel), og
for at vinde plads for en fortsat udvidelse flyttede han
den i nærheden liggende Mariakirke over til Elgesæter.
Ogsaa for bygning af kirker i andre dele af stiftet var
han virksom, ligesom han hyppig foretog visitationsreiser
og ivrig befordrede Olavs-dyrkelsen, bl. a. ved at udgive
et tillæg til den ældre Olavs-legende, hvori han optegner
de mirakler, som skulde være hændt i hans egen tid.
Paa en norsk synode 1229 blev E. erklæret for helgen,
men alle ansøgninger om hans kanonisation blev afslaaet
fra pavestolens side.
Eystein Meyla, søn af kong Eystein Haraldsson,
stiftede trods sin ungdom (tilnavnet Meyla betyder liden
pige) i 1174 birkebeinernes oprørsflok mod Erling Skakke
og hans søn, kong Magnus, og hyldedes 1176 til konge
paa Øreting ved Nidaros; men i 1177 blev birkebeinerne
fuldstændig slaaet af kong Magnus paa Re i Ramnes
prestegjeld (nær Tønsberg), hvor E. selv faldt.
Eysteinn Asgrimsson, isl. digter fra midten af det
14 aarh. Hans navn er knyttet til den nordiske
middelalders fortrinligste religiøse digt «Liljas (liljen); det er
meget omfangsrigt (100 vers), særdeles klart i tankegangen,
let og ukunstlet i formen (der findes saaledes næsten ingen
omskrivninger). Indholdet er den religiøse middelalders
sedvanlige, men i slutningen hæver digteren sig til det
sublime i den skjønne, lidenskabelige lovprisning af
jomfru Maria.
hématose (f) f, bloddannelse,
hématurie ® f, blodpis.
Hemd (t) n, skjorte ; serk.
H.-bund m, skjortelinning.
hémérocalle © f, (bot.)
daglilje.
hemicycle©, hémicycle (f)m,
halvkreds, (f) spec, amfiteater,
hémicyciique ® halvrund.
hémiplégie ® f, hemiplegy
© lamhed i den ene side.
hémiptére (f) (m),
halvvinge-dækket.
hemisphere hémisphère
® m, halvkugle.
hemispherical
hémisphérique (f) halvkugleformig.
hemistich ©, hémistiche (f)
m. halvvers.
hemlock © skarntyde,
hemme — (t) hemmen,
aufhalten — © check, repress, restrain,
hamper — ® retenir, entraver,
arrêter.
hemmelig — ® heimlich,
geheim; insgeheim — © secret; (i
smug) clandestine ; (mods. offenUig)
private; auricular (confession), (a)
lurking (suspicion) ~ ® secret;
caché; clandestin; (adv) ogs. en
cachette, à la dérobée.
hemmelighed — ® Geheimnis
n — © secrecy, privacy; secret;
mystery — (?) secret: mystère m.
hemmelighedsfuld — (t)
geheimnisvoll — © mysterious; (an
air) of mystery - ® mystérieux.
hemmelighedskræmmeri — (l)
Geheimthun n, Geheimniskrämerei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
