Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fadjejev ... - Ordbøgerne: H - herbeiller ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
Herbst—herfahren
løbet til Beisfjorden. Det 1270 m. høie fjeld, der ligger
i øst for gaarden (s.ø. f. Narvik) benævnes F.-fjeld.
Fagerstrand, fjeldhotel ved østenden af Bygdin, hvor
bygdeveien fra Østre Slidre slutter. Østre Slidre, Valdres.
F., hotel ved Maanelvens udløb i Tinnsjøen, Tinn herred,
Bratsberg amt. .
Fagforeninger er sammenslutninger af arbeidere
tilhørende samme fag eller nær beslegtede arbeidsgrene
paa samme sted til varetagelse af fælles interesser
lige-overfor arbeidsgiverne. Forudsætningen for, at f. skal
kunne virke efter sin hensigt, er samfundets
anerkjen-delse af foreningsfriheden. F.s største og vigtigste opgave
er at skaffe arbeiderne indflydelse paa
arbeidskontraktens bestemmelser, i første række om lønnen. F.s store
socialpolitiske betydning ligger i, at de er arbeidernes
organ i løn-kampen; deres vigtigste vaaben i denne kamp
er streiken. I stor udstrækning anvender f. derhos midler
af sine gjennem opsamling af medlemsbidrag tilveiebragte
fond til gjensidige understøttelsesformaal, f. eks. i tilfælde
af sygdom og arbeidsledighed samt til oplysning,
kooperation, retshjælp m. v. Men det er tvilsomt, om saadanne
formaal maa være tilstede, foråt en f. begrebsmæssig
skal foreligge. F.s karakter af at være
kamporganisationer er blevet stedse skarpere og mere alm. betonet.
Efter sin oprindelse er f. at betragte som et naturligt
udslag af det i moderne tid som følge af produktionens
organisation som kapitalistisk stordrift opstaaede
modsætningsforhold mellem kapital og arbeide; f. vil her
danne modvegten mod arbeidsgiverens uindskrænkede
herredømme over arbeidskontraktens udformning. Inden
storindustrien kan jo arbeideren kun helt undtagelsesvis
naa ud over sin stand ; han kommer derfor til varig at føle
sig knyttet til denne, hans interesser bliver solidariske
med dennes, og disse fælles interesser kan kun fremmes
gjennem samhold. Vistnok vil arbeideren komme i et sterkt
og undertiden trykkende afhængighedsforhold til sin f., men
paa den anden side opnaar han derigjennem
betydningsfulde fordele, bl. a. en virkningsfuld betryggelse mod
vil-kaarlig behandling under arbeidsforholdet. Socialpolitisk
maa det ogsaa tillægges megen vegt, at f. gjør det muligt,
at et forretningsmæssigt, neutralt, af gjensidig agtelse og
hensynsfuldhed præget forhold kan indtræde mellem
arbeidskontraktens parter. Disse vil under den moderne
arbeidsret være henvist til at forhandle med hverandre
gjennem sine organisationer, og denne
formidlingsvirksomhed kan, hvor den finder sted gjennem betroede
mænd, foregaa uden personlig modvilje, som mellem faktorer
i et indbyrdes respekteret magtforhold og under følelse
af ansvar for varetagelsen af interesser, der ikke er
individuelle, men kollektive. Forholdet er vistnok ikke
ideelt, men det har vist sig at være i høi grad praktisk.
F. har været midlet til arbeidernes disciplinering og
selvopdragelse; de opf3^1der en vigtig kulturmission. Erfaring
viser, at eftersom fagforeningsbevægelsen er vokset, er en
tendens i retning af at opnaa de ønskede forbedringer ved
fredelige midler, saasom forhandling og voldgift, stedse
blevet sterkere. Denne tilbøielighed, ligesom ogsaa evnen
til at gjennemføre den, er traadt i forgrunden, navnlig
efter-haanden som f. har centraliseret sin magt. Opr. var den
enkelte, lokale f. selvstændig og uafhængig. Med
organisationens udvikling er dette blevet anderledes. F. inden samme
Fagerstrand—Fagforeninger
12
fag har indgaaet forbund, gjerne omfattende det hele
land, og afgjørelsen af fagfællernes anliggender henlægges
da under dette forbunds styre. Paa den anden side har
det næsten overalt vist sig ønskeligt at bringe de faglig
organiserede arbeidere inden forskjellige fag i samme
land eller paa samme sted i nærmere berøring med
hverandre. Heraf er i de fleste lande opstaaet
fagforenings-karteller, oftest med samlingssted i et «Folkets hus»
eller i en «arbeidsbørs» (s. d.). I Tyskland fandtes 1906
af saadanne 518, i England 1905 af de hermed beslegtede
«trades councils» 231. Saadanne sammenslutninger har
gjerne politiske eller kommunale valg, kooperativ
virksomhed, oprettelse af arbeidersekretariater, boligspørsmaal
eller oplysningsformaal for øie; derimod ligger
beslutninger om arbeidsnedlæggelse udenfor deres kompetence.
Megen indflydelse paa f.s udvikling har de i nyere tid
oprettede arbeidersekretariater; det første kontor af
denne art traadte i virksomhed 1894 i Nürnberg; 1907
havde Tyskland 96 saadanne, og siden 1 apr. 1903 er
der i Berlin aabnet et central-arbeidersekretariat, som
navnlig beskjæftiger sig med faglige rets- og
forsikrings-spørsmaal samt statistik. De øvrige lande har fulgt efter,
saaledes fik de norske f. 1899 sit generalsekretariat i
tilknytning til landsorganisationen. Endelig tjener de
nationale eller internationale fagforeningskongresser og
møder af de faglige landsorganisationers sekretærer til
fremme af f.s politiske, økonomiske eller administrative
ønskemaal. — F. er kommet fra England, hvor spirerne
til dem kan eftervises allerede i det 18 aarh. De opstod
sammen med maskinteknikens gjennembrud. F.s
op-staaen er en af den «industrielle revolutions» vigtigste
følger. Arbeidernes sammenslutninger blev længe
betragtet med dyb uvilje, og der blev istandbragt strenge
love mod saadan «sammenrotteise». Først efterat
foreningsvirksomhed 1825 havde ophørt at være en
retsstridig handling, kunde en alm. bevægelse for oprettelse
af f. vinde fodfæste, og den fik et betydeligt fremstød ved
den mægtige socialreformator Robert Owens agitation i
1830-aarene. Allerede han gjorde et, rigtignok mislykket
forsøg paa at sammensmelte alle Englands arbeidere i
et eneste rigsforbund. Denne bevægelse flød sammen
med den revolutionære chartisme (s. d.) og døde hen
med denne. I 1840-aarene opstod en ny type af f., som
blev grundlaget for den moderne fagforeningsbevægelse,
som i England 1850—74 formaaede at sætte sine krav
til lovgivning og opinion igjennem. Samtidig som de
centraliserede sin magt, søgte de stedse mere at naa sine
maal ved fredelige midler. Forbilledet for de mægtige
fagforbund, som i denne tid grundlagdes, var den i
1851 oprettede sammenslutning af maskinarbeidernes f. :
Amalgamated society of engineers. I 1871 opnaaede
Englands f. lovens anerkjendelse som juridiske personer,
saaledes at deres kasser blev retsbeskyttet og de kunde
optræde som retssubjekter. Og med den retslige
anerkjendelse fulgte den sociale og den politiske. Med
velstand og magt fulgte en tilbøielighed hos dem til at
lukke sig; deres medlemmer kom efterhaanden til at
danne en overklasse af arbeidere. En ny strømsætning
inden engelsk fagforeningsliv indtraadte med den store
dokarbeiderstreik i 1889. Den dannede udgangspunktet
for de «ulærte» arbeideres organisation i de saak. «nye» f.
hergebracht nedarvet, vedtaget,
traditions-.
Herbst ® m, høst.
herbste(l)n (f) høstes.
Herbstling (t) m, høstfrugt,
herche (f) f, malmkjærre.
hercher (f) kjøre malm.
Herd (t) m, skorsten, ildsted,
peis; arne(sted); brændpunkt,
herd ©, Herde ® f, buskap,
flok, drift(efæ); (e) ogs. (i
sammen-sætn.) -giæter : flokke (sig sammen),
h.sman © gjæter.
here © her. h.about(s)
heromkring.
hère ® m: pauvre h. (fattig)
stakkar, fant; svarteper (i spil).
héréditaire (f), hereditary
© arve(lig)-.
hereditament © arv(egods).
hérédité (f) f, arveret;
arvelighed.
herein ® (her)ind.
hereinbrechen (t) bryde ind;
bryde frem (dag), falde paa (nat);
komme ilde deran. H.fall m,
uheld, skuffelse; forløbelse,
h.-gehen gaa ind; i-umme, faa plads,
h.lassen slippe ind. h.reiten :
sich h. rende sig en stake i livet.
h.schneien fig, dumpe ned (fra
skyerne).
hérésiarque (f) m, kjetter,
hérésie (f) f, heresy ©
kjetteri.
heretical ©, hérétique (f)
kjettersk; (f) ogs. m, kjetter,
héréticité (f) f, kjetteri,
heretofore © tilforn,
herfahren ® kjøre, seile hid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
