Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fajardo ... - Ordbøgerne: H - Herrenbrot ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
Fal—Falconer
24
herrscherisch-he
ske
visningen, holder eksamener, meddeler doktorgraden,
afgiver indstilling om besættelse af ledige lærerposter og
om oprettelse af nye o, s. v. Ved Kra. universitet er den
af samtlige professorer valgte rektor selvskreven formand
(dekan) i sit f.; de øvrige f. vælger selv sine dekaner,
som sammen med rektor danner univ.s styre, det
akademiske kollegium. Om fakulteternes historie, nuværende
sammensætning m. v. se «Minerva, Jahrbuch der gelehrten
Welt», Strassburg 1892. Den private presteskole i Kra.
benævnes Menighedsfakultetet (s. d.). — 2. (Mat.).
Produktet af alle hele tal fra 1 til et vist tal n kaldes f. af
n el. n-f. og betegnes med n !, altsaa : 1 X 2 X 3 X––n = n!
Fäl (arab.), et godt varsel (modsat tijärah, et
daar-ligt varsel). Muhammed skal have sagt: «Tro ikke paa
et daarligt varsel, men agt heller paa et godt ord, som
I kan komme til at høre».
Fa-la, en slags flerstemmig dansevise fra 1500—1600
med omkvæd f.
Falaise [falæz], by i det nordvestlige Frankrige, depart.
Calvados, ved elven Ante; 7 657 indb. (1901). F. er omgivet
af gamle mure og har ruiner af et slot, hvor Vilhelm
Erobreren fødtes (1027). Hans rytterstatue findes i byen.
Falaises, Les /"/æ falæzj. kaldes de 100—130 m. høie
kalkstensklipper i det nordlige Frankrige mellem Seines
og Sommes mundinger. Navnet benyttes ogsaa paa
andre lignende kystdannelser.
Falanks kaldtes i oldtiden en svær fodfolkskolonne,
dannet af flere tæt bag hinanden opstillede geledder.
Særlig udvikledes den af makedonerne under kong Filip,
som opstillede indtil 16 (eller 32) rækker lansebevæbnede
bag hinanden. Opstillingen var fortrinlig til forsvar, idet
de talløse fremstrakte lanser dannede en meget vanskelig
gjennemtrængelig mur. Til angreb var den mindre vel
egnet og i det hele lidet bevægelig.
Fala^scha, de saakaldte abessinske jøder, er sproglig
og antagelig ogsaa antropologisk nær besiegtet med
Abesi-siniens hovedfolk, agau (s. d.). Deres paastand, at de
stammer fra Jerusalem, maa ansees for grundløs; men
deres religion er en blanding af jødedom og
oldkristen-dom. I 9—13 aarh. indtog de en herskende stilling og
dannede dynasti; nu bor de tilsidesat og tilbagetrukket
og driver akerbrug og haandverk.
Falb, Rudolf (1838—1903), østerriger, paastod at kunne
forudsige katastrofer som regnskyl, oversvømmelser,
tor-denveir, storme, vulkanudbrud og jordskjælv efter solens
og maanens indbyrdes stilling og afstand. Udgav en
aarlig almanak med saadanne forudsigelser. Videnskab
og erfaring har vist, at F.s teori er aldeles urigtig.
Falbe, Hans Hagerup (1772—1830), d.-n.
embedsmand, som ved sine musikalske kundskaber, sin gode smag
og store kunstneriske interesse øvede en betydelig
indflydelse paa musiklivet i Kra. Har komponeret en
kongekantate i 1807, en meget populær orkesterspøg
«Natten» m. v. Var opr. dansk politiretsassessor og
forfremmedes efterhaanden til norsk høiesteretsassessor,
stiftamtmand og medlem af statsraadsafdelingen i Stockh.,
men gjorde sig lidet bemerket som embedsmand.
Falbe Hansen, Vi g and Andreas (1841—). d.
nationaløkonom, 1873 chef for statistisk bureau, 1877
professor. F. H.s videnskabelige arbeider, af hvilke bl. a.
kan nævnes < Stavnsbaandløsningen og landboreformerne»
(1888—89) og «Finansvidenskab» (1894—96), er alle livlige,
letlæselige og med en harmonisk, frisindet forstaaelse
saavel af fortid som nutid. Udgav sammen med W.
Scharling «Danmarks statistik» (1878—91, 6 bd.). F. H.s
praktiske indsigt er blevet benyttet i forskjellige
kommissioner og bestyrelser for aktieselskaber.
Falbeläde, garnering paa skjørt el. kjole, fra fr. falbala,
Falcào [falkaa’n], Ghristovâo (omkr. 1500), port.
digter, forfatter af det erotiske hyrdedigt «Trovas de
Grisfal», som beretter om hans egen tragiske
kjærligheds-historie, og som kan siges at aabne den bukoliske poesi
i Portugal, hvor F. endnu har beundrere.
Falci’dia lex. For at lette den i et romersk
testamente indsatte arving uden for stor risiko at overtage
arven med de denne belastede legater bestemte f. 1.
(40 f. Kr.), at en fjerdedel af arven, f. quart a, frit og
ubeheftet skulde tilfalde arvingen. Jfr. Pligtdelsret.
Falck, Jeremias (1610—77), t. kobberstikker. Elev
af W. Hondius. Uddannede sig i tilslutning til
nederlænderne. Arbeidede i Danzig, Stockholm (fra 1649 som
dronning Kristinas hof kobberstikker), Amsterdam,
Hamburg og en kort tid i Kbh. (1655). Væsentlig portræter
af franske, svenske, danske og polske bekjendte personer.
Naar F. ikke naaede den fulde udvikling af sine evner,
skyldes dette væsentlig middelmaadigheden af de malerier,
hvorefter han stak.
Falck, Niels Nicolai (1784—1850), d.-t. jurist og
historiker; 1813 professor juris i Kiel. Talrige juridiske
verker, bl. a. «Juristische Encyklopædie» (1821—52) og
«Handbuch des schleswig-holsteinischen Privatrechts»
(1825—48); udgav 1821—47 «Staatsbürgerliche Magazin».
Medlem af begge hertugdømmers stænderforsamlinger,
1838—44 præsident for den slesvigske.
Falckenberg, Richard (1851—), t. filosof, professor
i filosofi i Erlangen, udgiver af filosofiske klassikere og
af et filosofisk tidsskrift. Forfatter af en meget benyttet
kortere fremstilling af den nyere filosofis historie (1886),
et større verk om Lotze o. fl.
Falckenstein, Vogel v., se Vogel v. Falckenstein.
Falck Ytter, Oluf Vil hel m, se Ytte r.
Fa’lco, falk, se Falkeslegten.
Falcon, Sydamerika, stat i den nordlige del af
republiken Venezuela paa halvøen mellem Maracaibo-bugten
og Golfo Triste, 29 143 km.^ med (1904) 172 648 indb.
(6 pr. km.^). Udførsel af tobak, kaffe, sukker, huder.
Var 1883—90 forenet med staten Zulia i vest (hovedstad
dengang: Gapatorida, nu ubetydelig). F.s nuværende
hovedstad er Goro (ved foden af den langt udstikkende
halvø Paraguana) med ca. 9000 indb., en af Sydamerikas
ældste byer, anlagt 1527 af tyske indvandrere.
Falco^ne, Aniello (1600—65), ital. maler og raderer
af den neapolitanske skole. Elev af Ribera. Slagbilleder
i Salvator Rosas genre. Billeder i Neapel, Paris, Madrid.
Falconer [få’kno], Hugh (1808—65), skotsk
palæontolog, deltog i flere reiser, saaledes til Ostindien, hvor
han fra 1832 — 42 var direktør for den botaniske have i
Saharanpur. 1 denne tid foretog han ogsaa i botanisk
øiemed en reise til Himalaja og fulgte i 1837 A. Burnes
paa dennes ekspedition til Peschawar og Kasjmir^ hvorfra
han medbragte rige botaniske, geologiske og
palæontologiske samlinger. Blev i 1848 professor i botanik og
herrscherisch, herrscher
lich ® herskermæssig.
Herrscherling ® m, smaa
fyrste.
herrücken (t) rykke nærmere
herrühren ® hidrøre fr?
komme af.
hersage ® m, harving.
hersagen (t) fremsige,
herschaffen (t) skaffe hid,tilvei
herschreiben ® skrive (hid),
sich h. skrive (datere) sig fra.
herse faldgitter,
herse ® f, harv; faldgitter;
plankeverk, stakit; kîindelaber;
lysapparat.
hersehnen (t) efterlængte.
hersein (t) være (nedstamme)
fra; (über etw.) være beskjæftiget
(ifærd) med; (hinter etw.) jage
efter; (nach eim.) være paa
nakken af.
hersement (f) m, harvning,
herser (f) harve,
herseur ® m, harver,
herskab — (t) Herrschaft f —
(e) master and mistress, my lord
and my lady — (?) monsieur et
madame
herskabelig - (t) herrschaft-
lich - (ê) gentleman’s,
aristocra-tical — (?) de maître, de (grand)
seigneur.
herske — ® herrschen,
regieren, gebieten - (g) sway, rule;
(have overhaand) reign, prevail,
predominate — (|) régner, dominer
(sur); gouverner, commander ; (fig.)
(pré)dominei’, régner, herskesyg
— it) herrschbegierig, -süchtig —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
