Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Farukhabad ... - Ordbøgerne: H - hirsute ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
historisk—hivernage
63
Farvede—Farveplanter
64
Farvede kaldes især i Amerika, men ellers ogsaa i Afrika,
Asien og Australien, alle de elementer af befolkningen,
som ikke er af ren hvid, d. e. europæisk afstamning.
Farvefotografi, se Fotografi.
Farvel, Kap (Kap Statenhuk), det sydligste punkt af
Grønland, et 300 m. høit, brat fjeld paa en ø udenfor
fastlandet. Det ligger paa 59° 46’ n. br.(d. e. omtr. som Kra.).
Farvelegemer (kromatoforer) (bot.), tydelig
begrænsede, af en protoplasmatisk substans bestaaende
smaa-legemer, fordelt i plantecellernes protoplasma. F.
indeholder et eller flere farvestoff"e. Efter disses natur og
den dermed sammenhørende fysiologiske funktion deles
f. i 1. blad grønt el. klorofyllegemer (kloroplaster) og
2. kromoplaster. De første findes hos alle planter
undtagen soppene, de sidste er indskrænket til
blomsterplanterne, hvor de giver blomsterne deres gule og
gulrøde farver. En mellemting mellem bladgrøntlegemer
og kromoplaster er algernes f., idet disse indeholder
saavel bladgrønt som andre farvestoffe. Til f. slutter
sig naturlig ogsaa 3. de farveløse leukoplaster,
for-saavidt de fungerer som ungdomsstadier af f. Se de
specielle art. Bladgrøntlegemer, Kromoplaster og
Leukoplaster.
Farveplanter, kaldes planter, som leverer farvestoffe,
der finder anvendelse i forskjellige industrier, i farverier
eller ved hjemmefarvning. Der findes farvestoffe i en
mængde forskjellige planter, høiere og lavere, dyrkede
og vildtvoksende. Farvestoffene kan forekomme
færdig-dannet i plantesaften, men mange vigtige plantestoffe,
f. eks. indigo, antager først sin eiendommelige farve ved
paavirkning af luften eller tilsætning af metalopløsninger.
Farvestoffet kan forekomme fordelt over hele planten
eller i enkelte organer. Safran og gul gaaseblomst o. fl.
har farvestoffet i blomsterne. Krap og gurkemeie faaes
af roden, quercitron af veden, orlean af frøskallet,
drageblod af melkesaften o. s. v. Plantefarvestoffene spillede
tidligere en langt større rolle end nu, da de fleste farver
fremstilles fabrikmæssig ad kemisk vei; efterat
anilinfarverne kom frem 1856, er det gaaet meget tilbage
med dyrkningen af f.; medens Europa før den tid fik
sin forsyning af farvestoffe fra de varme lande, er det
nu saaledes, at der fra Europa udføres anilinfarver til
Indien, Kina, Japan og Amerika. Af planter, som leverer
gult farvestof, kan nævnes den i Mellem-Europa
vildtvoksende genista tinctoria, en liden gulblomstret busk.
Gul gaaseblomst (anthemis tinctoria) og farve-vau
(reseda luteola) er indførte, men forvildede urter.
Blomsterne af gul gaaseblomst benyttes navnlig til farvning
af uldtøi. Af fremmede planter, som benyttes til
gulfarvning, kan nævnes bixa orellana^ som hører hjemme
i Sydamerika, og i hvis frugtkjød der findes et farvestof,
orlean, der benyttes til smør- og ostefarve. Af
rod-stokken~^"af den ostindiske plante curcuma longa faaes
gurkemeie. Quercitron er handelsnavnet paa et
vigtigt farvestof, som faaes af den nordamerikanske ek
(quercus tinctoria). Veden af et brasiliansk træ maclura
tinctoria giver g u 11 r æ. I Syd-Europa, Ægypten og
Ostindien dyrkes saflor-tistelen (carthamus tinctorius),
der leverer saf lor, som baade indeholder gule og røde
farvestoffe. Det samme gjælder om.safran, der faaes
af arrene af en krokusart, som dyrkeTT’Syï^uropa. —
Rødt farvestof faaes navnlig af krapplanten {rubia
tinctorum), der i stor udstrækning har været dyrket i
Syd-Europa og i mindre mængde hos os. Kraprødt faaes
af den tørrede, pulveriserede og videre behandlede rodstok.
Krapdyrkningen var i midten af det 19 aarh. meget
udbredt i Frankrige og Italien, mange menneskers
økonomiske eksistens var baseret paa krapavlen, og bønderne
i de krapdyrkende egne led et føleligt tab, da krapavlen
gik tilbage efter 1870, idet man ved den tid begyndte
ad kemisk vei at fremstille farvestoffet alizarin af
tjære. Krapdyrkningen er nu ganske ophørt i
Skandinavien. Der dyrkes lidt i Holland, Frankrige, Italien
og Lilleasien. Andre til de kransbladede hørende planter
som nogle her i landet vildtvoksende maurearter, f. eks.
gul m au re (galium verum), leverer et gult og et rødt
farvestof og har, omend i ringe grad, været benyttet som
f. Under navn af rød træ forhandles veden af forskjellige
planter, som hører til cæsalpiniernes familie og vokser i
troperne. Mest bekjendt er fernambuktræ
(cæsal-pinia echinata) eller rødt brasiltræ. Fra en art af
samme siegt, sappantræet (c. sappan), faaes
brun-spaan. Flere forskjellige planter leverer drageblod,
en slags harpiks, som navnlig anvendes ved beisning og
farvning af træ. Af andre f. kan nævnes sandeltræ og
lawsonia alba, af hvis rod den egte al kanna vindes.
Til farvning af røde vine anvendes de mørkfiolette
kermesbær afphytolacca decandra, der dyrkes i
Syd-Europa. I samme øiemed kultiveres i Frankrige en
mørkblomstret stokrose, af hvilken kronbladene bruges.
— Af lavere planter leverer farvelav (roccella) det
vigtige farvestof o r s e i 11 e, der baadFTofSkommer i rødt
og fiolet. Det har erTatsidig anvendelse, idet det dels
bruges som enefarve, dels som underfarve for indigo.
Orseille bruges ogsaa til farvning af edamerost og giver
ved en særlig behandling lak m us, der iøvrigt ogsaa
fremstilles af tournesolplanten (crozophora), en
urt, som vokser ved Middelhavet. Farvelav vokser
i Europa paa klipperne langs Atlanterhavet og
Middelhavet og indsamles i kystegnene. — Til frembringelse
af b 1 a a farvestoffe har man i Europa fra gammel tid i
vid udstrækning dyrket va id (isatis tinctoria), som
indeholder indigofarve. Den egentlige indigoplante
(indigo-fera tinctoria o. fl. arter) har været dyrket i Ostindien
fra ældgammel tid og var kjendt i Europa allerede i
oldtiden. Indigofarverne fik dog først alm. anvendelse i
det 17 aarh. i Europa og blev nu en meget vigtig
ud-førselsartikel for Ostindien, der enkelte aar har udført
indigo for over 60 mill. kr. Efter anilinfarvernes
opfindelse er indigoplanten i sterk tilbagegang, men der
fremstilles endnu ret betydelige mængder indigo i
Ostindien. — Blaatræ eller campechetræ
(hæmatox-ylon campechianum), som hører hjemme i Central-Amerika,
er næst indigo den vigtigste blaa f. Plantens grønne
farvestof, ^kj^^^^of^, kan ikke anvendes til farvning.
S a ft g r 0 ntfoSs"aï"°tro Idheggens (rhamn us cathartica)
bær. Valnødblade har været meget anvendt ved
hjemmefarvning. I de skandinaviske lande spiller f.s
dyrkning praktisk talt ingen rolle. Der har gjennem tiderne
fra forskjellige sider været arbeidet paa at indføre
dyrkning af krap o. a. planter, men det har aldrig faaet
nævneværdig betydning. Jfr. Plantefarvning.
historisk — (t) historisch,
geschichtlich - © historic(al) — (f)
historique,
histrion (î) m,g]’øgler,komediant.
histrionic (g) skuespilUer)-,
teater-; teatralsk.
histrionism © spildekunst,
-maade).
hit © ramme, træfFe; bibringe,
tilføie; støde (paa, mod); finde
(paa); stød, slag; træf(fer) (mods.
bom); lykketræf; kup; heldig ven
ding, godt indfald, h. off spille
(sin rolle). h.OUt feide ud, i
fegt-ning.
hitch © hænge (hake) fast ;
(sjø-udtr.) gjøl’e stik; rykke, støde;
flytte sig; stryge skank (hest);
stans, hindring; ryk, stød;
(sjø-udtr.) stik.
hither © hid; hitre, nærmest,
h.to hertil, saa langt; hidtil,
hitte se finde, hittebarn —
(t) Findelkind n - © foundling
-® enfant (m) trouvé, hittegods
— (t) gefundenes Gut n — © goods
found; (jur,) waif - ® objet (m)
trouvé, chose (f) trouvée.
Hitze (t) f, hede; hidsighed,
hitzen (t) hede; hidse.
hitzig ® hidsig; hed.
Hitzkopf (t) m, brushoved,
hitzköpfig hidsig.
Hitzschlag ® m, hedeslag,
solstik.
hive se kaste, lette,
hive © (sætte i) {bi)kube, stade;
(fig.) sværm; indsamle.
hiver (?) m. vinter(kulde).
hivernage ® m, overvintring(s-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
