Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fattigvæsen ... - Ordbøgerne: H - hobby ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
Fattigvæsen
82
hobby-hochepot
udvikling, opstod en talrig, ny befolkningsklasse,
arbeidernes klasse, der vistnok som regel, og ialfald i den
nyeste tid, tjener tilstrækkelig til at afverge nøden, men
som dog alene har sit arbeide, d. v. s. sin legemlige kraft at
stole paa, og hvis livsvilkaar derfor er usikre. Den
fattigdom, som truer denne befolkningsklasse derved, at et
større antal af dens medlemmer trykkes ud af sit
arbeide, maa imidlertid søges afverget ved socialpolitiske
midler. Hvilke disse midler er, og hvorledes de bør
sættes i virksomhed, danner kjernen i det saakaldte
«sociale» spørsmaal, hvis løsning hører blandt den
moderne stats vigtigste opgaver. Men dette er ikke f.s sag.
F. befatter sig principielt kun med det individuelle
tilfælde af fattigdom, fremkaldt ved den enkeltes svigtende
evne til selv at sørge for sig, enten dette har sin grund
i uforskyldt ulykke eller personlige egenskaber. F.s
opgave er kun at være en virkelig nødhjælp. Dets
forudsætning er, at enhver er pligtig til at sørge for sit eget
og nærmeste families livsophold. Derfor er løsgjængeri
og betleri i de tleste lovgivninger allerede fra gammel
tid af betragtet som en strafbar forgaaelse mod
samfundsordenen, ligesom loven overalt paalægger den enkelte en
forsørgelsespligt, hvis manglende opfyldelse den forfølger
med sin straf. Paa den anden side giver loven den
enkelte en vis ret til at erholde samfundets hjælp, hvor
evnen til selvhjælp svigter.-— Omsorgen for fattige
gjen-nem et organiseret f. kjendes i sine spirer allerede i den
senere del af den antike tid. I Rom fik man en offentlig
fattigpleie under keiser Nerva. Det var kristendommen,
som gav f. dets etiske grundlag. Karl den store forsøgte
at oprette et ordnet f. i sit rige, men det forfaldt under
hans efterfølgere. Hovedsagelig blev det kirken, som i
middelalderen overtog f., og først efter reformationen
begyndte staten paany at tage haand i hanke med
fattigondet. En tysk rigspolitiforordning af 1530 udtaler første
gang den grundsætning, at hver kommunes (bys) øvrighed
havde den pligt at sørge for stedets fattige ved siden af,
at de skulde bekjæmpe omstreifervæsenet og undertrykke
betleriet. Dette videre syn paa f.s opgave havde tilfølge,
at det udsondredes som en egen gren af den offentlige
forvaltning, der henlagdes under kommunerne. I
moderne tid indskrænker statens befatning med f. sig til
at øve den nødvendige kontrol med den herhenhørende
lovgivnings efterlevelse. Fattigpleien i ordets videre
betydning som indbegrebet af alle foranstaltninger, der
tjener til at lindre nøden og hemme dens yderligere
udbredelse, maa sætte sig som positivt maal saavidt
muligt at søge den fattige gjort uafhængig af hjælpen,
atter at gjøre ham økonomisk selvhjulpen, saasandt
han er arbeidsdygtig og arbeidsvillig. F. maa i sin
behandling skjelne mellem arbeidsdygtige og
arbeids-udygtige fattige; de sidste maa det forsørge, de første
maa det tillige søge vundet tilbage for det arbeidende
samfund. Hertil maa det vælge de rette midler: oplære
til arbeide, styrke gode forsætter, hæve selvagtelsen.
Den moderne udvikling har ført med sig, at den fattige
fortrinsvis attraar rettigheder fremfor milde gaver. Denne
i sin kjerne sunde trang til selvhævdelse maa ogsaa den
sociale understøttelsesvirksomhed tage med i regningen.
Man maa derfor yde den, som trænger hjælp, understøttelsen
som en ham tilkommende ret, ikke som en naade: derfor
bør der først og fremst søges skaffet arbeidsanledning,
saaledes at den nødlidende derigjennem kan opnaa en
retslig adkomst til at friste livet for sig og sine. En
offentlig organiseret arbeidsanvisning danner derfor en
nødvendig udfyldning af f.s virksomhed. Dette er
saaledes tilfældet i Norge (se nedenfor).— I Norge er den
gjældende lov om f. af 19 mai 1900. Den bestemmer,
at enhver kommune i by som paa land har sit særskilte
f., den saakaldte fattigkommune. Denne pligter at tage
sig af personer, som efter loven har ret til
fattigforsørgelse. At imidlertid f. i sidste instans ikke desto mindre
er et statens anliggende, fremgaar bl. a. af den
omstændighed, at omkostninger ved understøttelse af trængende,
hvis hjemstavn ikke kan oplyses, erstattes af den med
to tredjedele af det udlagte beløb, eller endog helt, hvis
den understøttede ikke har norsk statsborgerret eller
indfødsret. Enhver fattigkommune skal have et
fattigstyre, bestaaende af sognets prest og i byerne et medlem
af magistraten eller politimesteren i forening med de af
vedkommende by- eller herredsstyre for tre aar valgte
mænd eller kvinder i et antal, dette selv bestemmer.
Fattigstyret bevilger understøttelserne og forvalter de
f. tilhørende kapitaler og eiendomme og bestyrer i det
hele det kommunale f.s samtlige anliggender. Om
by-eller herredsstyret finder det hensigtsmæssigt, kan det
overdrage ledelsen af f. under fattigstyrets overtilsyn til
en særlig tjenestemand, ligesom dette tillige kan ansætte
en eller flere lønnede fattigforstandere. Der er adgang
til at inddele fattigkommunen i saa mange kredse, som
styret beslutter. Loven giver enhver, som savner midler
til livsophold eller til kur og pleie i sygdomstilfælde, og
som er ude af stand til at erhverve det nødtørftige og
heller ikke har nogen forsørgelsespligtig, som evner at
sørge for ham, adgang til, forsaavidt trangen ikke ad
anden vei afhjælpes, i den udstrækning og paa den
maade, fattigstyret finder hensigtsmæssig, at erholde
fornøden bistand af det offentlige f. Arbeidsføre og friske
folk, som henvender sig til fattigstyret om hjælp under
midlertidig nødstilstand, kan af dette anvises lønnet
arbeide eller henvises til arbeidshjem. De trængende
forsørges enten i pleie- eller arbeidshjem, hos private,
ved understøttelse i hjemmet eller ved indlæggelse i
sygehus. Ved valget af understøttelsesmaade skal fattigstyret
tage hensyn til trangens art, dens varighed og den
trængendes evne til ved eget arbeide helt eller delvis at
kunne forsørge sig selv. P’orpligtet til gjensidig
forsørgelse er egtefæller, forældre og børn, uegte barn dog
kun ligeoverfor moderen. Tjenestefolk har i
sygdomstilfælde krav paa at forsørges af husbonden, indtil de
efter opsigelse eller af anden lovlig aarsag træder ud af
tjenesteforholdet, dog ikke ud over et tidsrum af fire uger,
hvorhos forsørgelsespligten ikke omfatter udgifter til læge,
medicin el. sygehusophold. Opfylder ikke den
forsørgelses-pligtige den ham paahvilende forsørgelsespligt, eller
behandles den forsørgede uforsvarlig, overtager f. omsorgen for
den trængende mod erstatning hos den forsørgelsespligtige.
Den understøttelse, nogen af fattigstyret har oppebaaret
for sig selv efter det 15 aar, for egtefælle eller barn, kan
f. fordre erstattet af ham. Fattigforsørgelsen er i Norge
bundet til den forsørgedes hjemstavn efter nærmere
derom i loven givne regler. — Antallet af fattigunderstot-
hobby © lerkefalk; kjephest.
Hobel (t) m, høvl.
hobeln (t) høvle; afslibe,
hoberau (D m, (zool.) lerkefalk;
land^junker.
hobgoblin (e) nisse, spøgelse,
hobnail (e) (heste)s!{0søm.
hobnob © skaale, drikke sam-
hobo — ® Hoboe f — ©
hautboy, oboe — (f) hautbois m.
hoboist — ® Hoboist m - ©
hautboy player — (f) hautbois m.
hoc (f) m, hokspil (kortspil),
hoch (t) høi; rum (sjø) das
H. et hurra, leve. H.amt n,
høi-messe. h.erfreut henrykt,
h.-fahrend hovmodig, stolt, bydende,
h.gemut høisindet. H.gericht
n, rettersted, galge. h.löblich
høitæret. H.meister m,
stormester. h. mögend stormægtig.
H.mut(h) m, hovmod.
h.-müt(h)ig hovmodig h.näsig
storsnudet. H.ruf m, leveraab.
H.Schätzung f, høiagtelse.
H.-Schüler m, student H.Stapelei
f, plattenslageri, svindleri.
H.-Stapler m, plattenslager, svindler.
H.Stift n. erkestift;
erkebispe-dømme. H.strasse f, landevei,
chaussé = H.weg m. H.that f,
stordaad. h.würdig høiærværdig.
das Hohe hostien.
hoche (f) f, skaar. indsnit
hochement ©m: h. de tête
hovedrysten.
hochepot ® m, ragout med
næper.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
