Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fedtgaas ... - Ordbøgerne: H - holzicht ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
Fedtgaas— Fedtsyge
102
holzicht—hommage
af hulerne. Bygger osteformige reder af størknende dynd
paa vanskelig tilgjængelige afsatser i hulernes vægge.
Fedtgaas, se Pingviner.
Fedthjerte. Herved forstaaes alm. en fedtafleiring,
dels udenpaa hjertet, dels mellem hjertets muskelfibre,
en tilstand, som findes sammen med alm. fedme, men
neppe spiller nogen synderlig rolle for hjertets funktion.
f. betegnes ogsaa fedtdegeneration (s. d.) af hjertets
muskulatur, en meget alvorlig lidelse.
Fedtkjertler, se Hud.
Fedtlever er en sygelig forandring af leveren paa
grund af fedtdegeneration (s. d.) af levercellerne. Leveren
bliver herved forstørret, fast og gul. F. findes hos fede
personer, hos drankere, ved enkelte svækkende sygdomme,
f. eks. lungetuberkulose, og ved visse forgiftninger, f. eks.
fosfor- og arsenikforgiftninger.
Fedtsjenko, Aleksei Pavlovitsj (1844—73), rus.
naturforsker og opdagelsesreisende, reiste i 1868— 71 i rus.
Turkestan, hvor han udforskede egne, som delvis ikke
før havde været besøgt af europæere. Han flyttede efter
sin hjemkomst til Leipzig for at udarbeide sine
reiseberetninger. Omkom ved en bestigning af Mont Blanc.
Fedtstoffene inddeles alm. i de egentlige f. og
voksarterne. Begge grupper er frembringelser af
dyre- eller planteorganismer. De første er glycerider,
d. e. forbindelser (estere) af glycerin og en hel række
fede syrer, med hvilke de enkeltes egenskaber veksler,
medens voksarterne (s. d.) istedetfor glycerin indeholder
andre alkoholer i forbindelse med forskjellige fede syrer.
De faste egentlige f. indeholder langt overveiende de faste
syrer: palmitin- og stearinsyre, de flydende oljesyre eller
linoljesyre. De dannes i organismen sandsynligvis af
kulhydrater ved ikke nærmere kjendte omsætninger og
spiller en gjennemgribende rolle i ernæringslivet. Deres
kaloriske værdi er nemlig meget stor; pr. kg. udvikler de
ved forbrænding omkr. 9400 kalorier mod kulhydraternes
omkr. 4000 kalorier og eggehvidestoffenes omkr. 5600
kalorier. De findes som oplagsnæring i mange plantefrø
og i dyrenes organer. — Af de fedtholdige organer udvinder
man f. ved udpresning (se Oljemølle) eller udsmeltning
(se Talgsmelteri og O le o margarin). Jo renere
f. skal være, desto mere maa man undgaa at faa
indesluttende vævsdele eller andre forurensninger med, eller
at fedtet tager skade ved opvarmning. Der bliver altid
fedtrige presse- eller smelterester tilbage, pressekager.
Kan disse ikke bruges som saadanne til foderstof, kan
det undertiden lønne sig at udtrække fedtet med benzin,
svovlkulstof e. 1. Det saaledes udvundne f. er altid urent,
ligesom det fedt, man ogsaa ved ekstraktion udvinder af
affaldsstoffe (gamle ben, kluder, kloakslam o. s. v.), men
saadant mere eller mindre urent affalds fedt finder
god anvendelse i industrien, navnlig til sæbekogning (se
ogsaa Uldfedt og Kloakvand). — De rene glycerider
er som oftest lugtløse, men de naturlige fedtstoffe
indeholder næsten altid smaa indblandinger, som giver dem en
eller anden karakteristisk lugt, f. eks. kokos- og kakaofedt.
Saadan lugt kan undertiden bortskaffes ved forskjellig
slags raffinering (se Palmin) — Udsat for luft, lys og
fugtighed bliver f. ved henstand «harske», faar en ram
lugt og smag. Forharskningen er en sammensat proces,
som dels bestaar i en udskillelse af frie syrer, dels en
oksydation af disse. Enzymvirksomhed spiller her en
rolle. Angaaende visse planteoljers tørrende egenskaber,
se Fernis. — F.s anvendelse beror for en stor del
derpaa, at de ved behandling med alkali (forsæbning)
spaltes i glycerin og fede syrer, som med alkaliet danner
sæber (se herom Sæbe, Stearin og Glycerin). Store
mængder af f. anvendes som næringsmiddel, og
margarin-fabrikationen (s. d.) har navnlig inddraget mange
forskjellige fedtsorter under denne anvendelse. — Til
belysning anvendes nu kun meget lidet egentligt fedt og
lysfabrikationen er i sterk tilbagegang. F. fortrænges
her af mineraloljerne, ligesaa til maskinsmørelse (se
Smøreoljer). Til garvning anvendes en del tran (s.d.),
og til valkning (s. d.) forbruges store fedtmængder.
Fedtsvulst, lipoma, er opbygget af fedtvæv. Den er
i regelen en vel afgrænset, rundagtig, lappet svulst af blød
konsistens og findes navnlig i fedtvævet under huden og
hyppigst paa ryg, bryst, skuldre og laar, men kan ogsaa
findes andre steder, f. eks. under mundens og tarmkanalens
slimhinde. Kan blive meget stor og derved generende,
men er altid godartet.
Fedtsyge. En streng grænse mellem den normale
og sygelige fedtmængde i organismen findes ikke. Først
naar korpulencen antager en saadan grad, at den
medfører besværligheder, taler man om f. Hovedaarsagen er
en i forhold til forbruget vedvarende for rigelig tilførsel
af næringsmidler og hyppigst af de fedtholdige og af
kulhydraterne. Ved siden heraf spiller alkoholholdige
drikke en stor rolle, navnlig bayersk øl, som foruden
3—4 pet. alkohol, der beskytter det i organismen værende
fedt mod forbrænding, indeholder omkr. 60 gr. kulhydrater
pr. liter. Hertil kommer, at de fede ofte har ringe motion,
hvorved deres fedtforbrug formindskes. Derfor findes f.
navnlig hos folk, som fører et stillesiddende liv, eller som
sover meget og bevæger sig lidet. Enkelte sygdomme
medfører fedme, saaledes sees ofte blodfattige individer
at være fede paa grund af nedsættelse af forbrændingen
i organismen, ogsaa ofte paa grund af mangel paa
bevægelse og muskel arbeide. Ligeledes sees f. ikke sjelden
hos lammede, hos idioter og sindssyge. Undertiden synes
der at være en medfødt disposition, saaledes at f. optræder
i den tidligste ungdom. Undertiden synes dog ogsaa
arvelighed at spille en rolle. I regelen optræder f. først
i en senere alder, efter 30 aar. Kvinder angribes
hyppigere end mænd. — Den abnorme fedtafleiring finder
sted i fedtvævet under huden. Ansigtets form forandres,
der kommer dobbelthage, brystet bliver bredere, de
kvindelige bryster kan blive en ganske uformelig masse. Men
især afleires fedtet i underlivsvæggen, som bliver tyk,
hængende. Samtidig sker der ogsaa en fedtafleiring i
de indvendige organer, navnlig i nettet, tarmkrøset og
omkring nyrerne og hjertet. Der sker herved en betydelig
vegtforøgelse. Det bliver besværligt for den f. at bære
sig, han bliver træt ved smaa anstrengelser, kommer let
i sterk sved. Han bliver kortaandet, faar hjertebanken,
idet hjertets muskulatur lider; oftest dog paa grund
af de samme skadelige indvirkninger, som har givet
anledning til f. (alkohol), og paa grund af det forøgede arbeide.
Der kommer forkalkning af pulsaarerne, ofte ogsaa lidelse
af nyrerne. I mange tilfælde nedsættes derved
levedygtigheden. — Behandlingen gaar først og fremst ud paa
holzicht, holzig (t) træagtig,
ræet.
Holzung ® f, skoghugst,
skogtrakt).
homage (e) hyldning, hyldest,
homard (f) m, hummer,
hombre (f) m, (i spil) lombre.
home © bjem(sted); maal (ved
egl; hjemlig, hjemme-, hus(lig)-;
ndenlandsk^ indenrigs-, indre ;
indtrængende, kraftig; tijem(me),
frem(me); vel forstøttet (fad>. at
h. hjemme; i det indre bring
h. overføre (en), draw II. drage
konsekvenserne af. gO h. tO gribe
i (sin egen barm). 11.-field
ind-mark. h.like hjemlig, h.liness
tarvelighed, simpelhed, plathed,
h.ly jevn, fordringsløs, tarvelig.
h.-rule selvstyre, h.stead
hoved-gaard; hjemsted; (jur.) bosted,
homélie (g f, bibellæsning,
homéopathe @ (m),
homøo-pattisk).
homéopathie (f) f,
homeopathy, homæpathy (^
homøopati.
homéopathique ©
homøopatisk.
homicidal homicide (f)
drabs-; morderisk, mord(er)-.
homicide (e) & (f) m,
drab’s-mand).
homiletic Q, homilétique (f)
homiletisk; (f) ogs. f, homiletik,
prædikenkunst=homiletics (e) pl.
homily © homilie, præ(di)ken.
hommage (f) m, hyldning;
æresbevisning; gave.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
