Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fele ... - Ordbøgerne: H - hooker ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
Fele-Fëlix
110
indhold kan f. adskilles i følgende underafdelinger: 1.
Kali-f., hvis kemiske formel er Kg^^aSieOig- Hertil hører
to arter, ortoklas og mikroklin, som imidlertid kun
skiller sig fra hinanden i krystallografisk henseende. Af
ortoklaserne haves flere varieteter som den gjennemsigtige
adular, den hvide, graa el. rødlige egentlige ortoklas
og den glasagtige s an i din. — 2. K a 1 i n a t r o n-f., en
monoklin f., som bestaar af en blanding af
kalialuminium-og natronaluminium-silikat (x KAlSi^Og + y NaAlSigOg).
Yderleddet, natronortoklas, bestaar af en
stokniome-trisk lige stor del K og Na, saa formelen for samme bliver:
(KNa)Al2Si603^6. Af andre f.-arter, som hører til denne
underafdeling, merkes per tit, som er en kali-f. med
talrige indesluttede, regelmæssig ordnede lameller af ren
natron-f. — 3. Natron-f. (Na^Al^SigOig) krystalliserer
triklint. Ren natron-f., som findes i smukke krystaller
bl. a. paa bekjendte forekomster i Alperne, kaldes albit.—
4. Kalk-f. (CaAlgSigOg), som ligeledes krystalliserer
triklint, er den mindst kiselsyreholdige f. (43 pet. SiOj.
Den rene kalk-f., som forekommer i smukt udviklede
krystaller bl. a. ved Vesuv, kaldes anortit. — 5.
Kalk-natron-f., som er en isomorf blanding af natron-f. og
kalk-f., danner en jevn overgangsrække fra albit til
anortit. Man adskiller flere arter som oligoklas,
andesin, labrador og bytownit, hvoriblandt den
førstnævnte indeholder mest natron og den sidstnævnte
mest kalk. — 6. Baryt-f., som er sjelden, forekommer
som hyalofan (monoklin) og celsian (triklin).
Alkalimetallet eller kalcium er her erstattet med barium. —
Ren kali-f. har teknisk anvendelse ved
porcellænsfabri-kationen, hvorfor den udvindes ved grubedrift, bl. a. i
Norge, hvor den aarlige produktion er ganske bet3^delig
(i 1905 udvandtes der saaledes 22 508 tons til en værdi
af ca. 300 000 kr.). Desuden anvendes f. til andre ting,
f. eks. til knapper. Som smykkestene benyttes den
saa-kaldte a m az o n-f., en mikroklin varietet med en smuk
grøn farve, samt den saakaldte m aa nes ten, som findes
paa Ceylon.
Fele, n. betegnelse for fiolin; mellem d. dagligtale
fiddel, feddel.
Félegyhaza [félædzaza], Kis-Kun-F., by i Ungarn,
komitatet Pest; 33 408 indb. (1901) F. har gymnasium,
handelsskole, dampmølle og driver betydelig handel med
tobak, vin og frugt.
Felg kaldes selve hjulringen paa vognhjul,
automobilhjul og cyklehjul. F. gjøres af staal eller træ med
staalbeslag. Det sidste anvendes oftest paa alm. kjøretøier.
Paa luksuskjøretøier, automobiler og cykler anbringes
udenpaa f. gummiringe, kompakte eller pneumatiske, for
at dæmpe stød, rystelser og larm. F.-b r e d d e n, d. e.
bredden af ringen, eventuelt beslaget, har indflydelse
paa hjulets modstand mod veibanen. Smale f. gjør
større skade end f. med rimelig bredde. De fleste amters
veiplakater (s. d.) indeholder derfor bestemmelser om
mindste tilladte f.-bredde for læskjøretøier (alm. ca. 8 cm.),
de saakaldte f.-breddebestemmelser.
Félibres [feli’br] (provenç, af dunkel oprindelse, fundet
af digteren Mistral i en gammel legende, af A. Jeanroy
sat i forbindelse med spansk feligres, af fdii ecclesiæ,
kirkens sønner), betegnelse for de syv digtere J. Aubanel,
J. Brunet, Giéra, A. Matthieu, F. Mistral, Roumanille og
hooker-hopsa
Tavan, der 21 mai 1854 stiftede et forbund for
gjenop-vækkelsen af det provenç. sprog og litteratur. Forbundet
kaldtes Lou felibrige; det dannedes paany 1876 med et
konsistorium paa 50 medlemmer; fra 1854 udgiver det
en litterær aarbog «Armana prouvençau»; hvert 7 aar
holdes fester (jeux floraux) med uddeling af digterpræmier.
Det provenç. sprog, der siden trubadurernes tid havde
ligget udyrket, har gjennem f. faaet nyt liv, uden at
være kommet i noget egentligt modsætningsforhold til
den franske nationalitet; den saakaldte Rhône-dialekt er
lagt til grund. Félibrernes mest fremragende lyriker
Fr. Mistral belønnedes 1904 med Nobels litteraturpris.
[Litt.: M. Boheman, «Précis de l’histoire de la littérature
des félibres» (Stockholm 1906).]
Felicîssîma [-isi’s-] notte (ital.), «bedste nat», god
nat ! forsterket form forfelice notte!
Felicitas, rom. gudinde, personliggjørelsen af held
og lykke. Fremstilles (paa mynter) med
overflødighedshorn eller scepter. Hendes dyrkelse synes i det hele at
være af sen oprindelse og tilhører navnlig keisertiden.
Feli^citas, den hellige (d. omkr. 200), blev sammen
med Perpetua (s. d.) martyr i Karthago under keiser
Septi-mius Severus’ kristenforfølgelse. Helgendag 11 jan. Deres
martvrakter er bevaret og ansees i alm. for troværdige.
FeH^nski, Aloizy (1771—1820), polsk digter, rektor
ved gymnasiet i Krzemieniec. Har oversat en del franske
digterverker og bl. a. skrevet et sørgespil, men har særlig
gjort sig bekjendt som forfatter af den gribende polske
folkehymne «Boze, cos Polskç» («Polens frihedsbøn»).
Felipe, sp. form for navnet Filip.
Felipe, San, de J a t w a, se San F. d e J a t w a.
Felis, se Katteslegten.
Feli’u y Codi’na, José (1845—97), sp.-katalansk
forfatter, har indlagt sig store fortjenester af den katalanske
skueplads ved sine stykker, hvortil han hentede stof
navnlig fra spansk folkeliv. Hans største sukces var det
naturalistiske drama «La dolores» (1892), som ansees for
hans bedste. Et par af hans romaner dramatiseredes af
hans medarbeider Soler.
Felix (lat., den lykkelige), paver. F. I, pave 269—74.
— F. II, pave 355—58, blev indviet til pave (maaske af
arianske biskoper) efter Liberius, som keiser Konstantins
havde forvist til Berøa i Thrakien. Det romerske
preste-skab hyldede ham, medens folket trofast hang ved den
gamle pave. Da Liberius havde forsonet sig med
keiseren, blev F. fordrevet af senatet og folket. I tidens
løb blev F. antagelig forvekslet med en afrikansk biskop
af samme navn og æret som helgen. — F. III, pave 483
—92, var en kraftig og haardnakket modstander af keiser
Zeno, som forsøgte at indføre monofysitismen i kirken.
Han æres som helgen; mindedag 25 feb. — F. IV, pave
526 — 30. — F. V, pave 1440—49; d. 1451, opr. hertug
Amadeus af Savoien, blev af Baselerkoncilet valgt til
modpave mod Eugen IV (s. d.). Da magterne svigtede
ham, nedlagde han paveværdigheden.
Félix af Ur gel (d. omkr. 816), sp. biskop, se
Adop-t i a n i s m e.
Félix, Antonius (Claudius?), landshøvding
(prokurator) i Judæa (omkr. 52?—60), keiser Claudius’
frigivne slave. I Apostl. gjern. 23, 25—24. 27 omtales han
som apostelen Paulus’ dommer. Hans tyranniske regje-
hooker © hukkert.
hooky © krog-, kroget; haket,
fuld af haker.
hoop © (tønde)baand, gjord;
fiskeben (i skjørt), krinolin; ring,
bøile; beslaa (fad); om-, indfatte;
raab(e), hauk(e), kaue ; kige (i
kighoste); hærfugl = h.oe, h.oo.
hooper © tøndebinder, lagger;
sangsvane.
hoot © raabe (haanende. efter);
skrig(e) (ugle); huie efter; udhysse.
hop — ® Sprung, Satz m - ©
jump, (med benene sammen) skip,
(paa ét ben) hop - ® saut, bond;
(pludseligt) soubresaut m.
hop (e) hop(pe); hinke; dans(e);
(høste) humle; tilsætte humle. h.
bind humleranke.
hope © haab(e). h.ful
for-haabningsfuld; haabefuld, lovende,
h.less haabløs.
hopfen (t) sætte humle paa.
Hopfen Q m, humle.
Höpfner ® m, humledyrker,
hôpital (f) m, sygehus, hospital,
hopkins @ haltepink.
hoppe - ® hüpfen — © jump;
skip; hop; (over)leap (a fence) —
® saut(ili)er, bondir; (over) ogs.
franchir.
hoppe sb - 0 Stute f — ©
mare - ® jument f.
hopper © hopper; mølletragt,
teine, kupe; klafbund (i baad);
(pi) paradis(leg) = hopscotch.
hop-picking, hopping ©
humlehøst.
hopsa — ® hopsa! Hopsa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
