Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fender ... - Ordbøgerne: H - horse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
Fe^nnia—Feodor
120
Hose-hostilité
staaende ører, lange veirhaar og store øine, lang, busket
hale. Silkeblød pels, brungul paa oversiden, hvid paa
undersiden. Karakteristisk for Nord-Afrikas ørkener.
Natligt, yderst aarvaagent dyr, som særlig lever af fugle;
graver kunstfærdige boliger. Slutter sig let til menneskene.
Fe’nnia, nylat. navn paa Finland.
Fe’nnikel (foeniculum officinale), en skjermblomstret
plante med gule blomster og uden svøbblade i skjermen.
F. dyrkes meget i Vest- og Mellemeuropa for frugternes
skyld. Disse, som er aflange og glatte, indeholder nenilig
den æteriske f.-olje, der lugter eiendommelig sterkt og
smager sødlig. Oljen anvendes som et smagsmiddel i
flere sammensatte lægemidler.
Fennomâner (af lat. fennus og græ. mania) er navnet
paa tilhængere af en national-sproglig bevægelse i Finland,
som vaktes af den store nationalitetsbølge i Europa 1820
—40. Begeistring for landets litterære fortidsskatte vakte
et livligt aandeligt røre, og et stort samlerarbeide kom
igang, støttet af det 1831 oprettede finske litteraturselskab
(udg. af «Kalevala», «Kanteletar» o. a.) og en række dygtige
mænd (R. v. Becker, G. Renvall, Sjögren, Judén, Topelius
den ældre, E. Lönnrot o. a.). 1851 oprettedes en finsk
lærestol i Helsingfors, og bevægelsen til fordel for finsk
sprog voksede i kraft. Med en artikelserie af I. V.
Snell-mann i bladet «Saima^ (1844—46) antog denne en skarpere
tendens, idet den vendte sig mod landets andet maal,
det svenske, og søgte at fortrænge det som embedssprog
og skolesprog. Et finsktalende Finland blev løsenet.
Det blev prof. G. Z. Forsman (Yrjö Koskinen), som blev
føreren for den social-politiske retning af f., som ad
denne vei skulde virkeliggjøre idéen. Fod for fod gik
det ogsaa fremad, og finsk blev overalt indført som
ligeberettiget med svensk. Først i 1880-aarene kom en
kraftigere modbevægelse frem hos landets svenske
elementer, der delte sig i svekomaner og liberale. De
sterke russificeringsforsøg i 1890-aarene virkede splittende
indenfor f., idet en del, «de unge», vilde broderlig staa
sammen med svenskerne i kampen mod Rusland, men
om nogen eftergivenhed i sprogsporsmaalet har der ikke
været tale. Aar for aar har finsken bredt sig indenfor
den lærde undervisning og samfundets dannede kredse,
hvis sprog tidligere næsten udelukkende var svensk, og i
landdagsordningen af 1906 blev det finske sprog afgjort
det foretrukne indenfor folkerepræsentationen.
Fenol (karbolsyre), kem. forbindelse af kulstof,
vandstof og surstof (GøHeO), er et hvidt, krystallinsk stof,
som fremstilles af stenkulstjære. F. har smeltepunkt
43°, kogepunkt 184°, opløses ved 20° i 15 dele vand,
let i alkohol og æter. F. har en eiendommelig lugt og en
brændende smag. Det er giftigt, angriber epidermis og
koagulerer de fleste proteinstoffe. En vandig opløsning
(kar bol vand), undertiden ogsaa tørre, pulverformige
feno-later (salte af karbolsyren) bruges meget som antiseptisk
middel; i denne anvendelse fortrænges f. dog en del af
andre f. (især kresoler). Store mængder f. bruges til
fremstilling af pikrlnsyre, salicylsyre og visse farvestoffe.
Fenoler kaldes de surstoflioldige, aromatiske
forbindelser, der afledes af de aromatiske kulvandstoffe ved
erstatning af et eller flere vandstofatomer med
hydroksyl-grupper. Som eksempler skal nævnes karbolsyre (fenol;
herefter har gruppen faaet navn), der er C^H.OH, h3^dro-
kinon og resorcin, der begge er Cp,H4(OH)2, pyrogallol og
floroglucin, der begge er G6H3(OH)3. Alle disse afledes
af benzol (GeH^). Af toluol (GH^G^HJ afledes ogsaa f.;
deres særlige navn er kresoler (GHg . C6H4 . OH); de f.,
der afledes af naftalin, kaldes endelig naftoler.
Fenolftalein, kem. forbindelse af kulstof, vandstof
og surstof (G20H14O4), er et hvidt, krystallinsk, i vand
næsten uopløseligt stof, som i alkalisk opløsning har en
sterk rød farve, i sur opløsning derimod er farveløst,
hvorfor det anvendes meget som «indikator».
Fenrisulven, uhyre i ulveskikkelse, søn af Loke og
Angrbode; æserne søger at faa den bundet, men først
tryllelænken Gleipner kan holde, og nu lænkes den paa
en holme med et sverd mellem over og underkjæve ;
Tyr har den først bidt haanden af, da han som sikkerhed
stak den i dens gab. I ragnarok kommer F. løs og
sluger Odin, men dræbes af Vidar, der sætter foden i
dens gab.
Fens, marsklandskab paa Englands østkyst, ved bugten
The Wash, ligger i grevskaberne Lincoln, Gambridge og
Norfolk og har et areal af 3100 km.’^, er gjennemskaaret
af en mængde gravede kanaler og ved diger beskyttet
mod elvene Ouses, Nens, Wellands og Wilhams
oversvømmelser. Hertugen af Bedford (1632 — 53) begyndte
tørlægningen, og nu udgjør F. en af Englands
frugtbareste egne. De vigtigste byer er Ely, March, Wisbech,
Spalding og Boston.
Fensal er navnet paa gudinden Friggs bolig.
Fensfjorden kaldes den ca. 22 km. lange og henved
5 km. brede fjord, der fra Holmengraa fyr stikker ind
i østlig og sydøstlig retning mellem Lindaashalvøen i
syd og Gulenhalvøen med udenforliggende øer i nord.
F., der i sin største længde danner grænsen mellem
Nordre og Søndre Bergenhus amter, fortsætter i den lange
og krogede Masfjord og i Østfjorden med arme.
Fenton, Great [grët fe’ntdn], by i England, grevsk.
Stafford, lige ved Stoke-upon-Trent; 22 742 indb. (1901).
F. har 3 gotiske kirker; tilvirker lervarer.
Fényes [fênje], Elek (1807—76), ung. geograf og
statistiker, var en tid advokat. Han udgav efter flere
aars reiser og forskninger Ungarns og dets bilandes
geografi og statistik (6 bind, 1836—40), prisbelønnet af
det ung. akademi. Blev 1837 medlem af det ung. akademi,
1848 chef for det statistiske bureau og 1849 præsident
for militærretten i Pest. Af hans andre verker kan
nævnes «Ungarns statistik» (1842—43) og «Haand og
skoleatlas» (1845).
Fenyl. I benzolets molekyl, GgHg, kan et atom
vandstof erstattes af et andet elements atom eller af en anden
atomgruppe; den af benzolmolekylet tilbageværende
atomgruppe (radikal), GgH^, kaldes f. Den findes i mange
vigtige stotfe; nitrobenzoler GgHg .NO^, anilin GgHg . NH2,
karbolsyre (fenoOG^Hg . OH, benzoesyre GgHg . GOOH o. s.v.
Fenylhydrazin, kem. forbindelse af kuistof, vandstof
og kvælstof (GßHyNg), er et hvidt, krystallinsk stof, som
faaes af anilin, idet dette først omdannes til et
diazo-benzolsalt, som derpaa reduceres til f. F. anvendes derhos
i tekniken, f. eks. til fremstilling af antipyrin, og har
havt stor videnskabelig betydning for studiet af
kulhydraternes kemi.
Feodor [fjå’dår], se Fed or.
ordenen — ® Hosenbandorden
m — © order of tlie garter — (f)
ordre (m) de la Jarretière.
Hose (t) f, bukser; laar;
bladskede; skypumpe. H.nbund m,
bukselinning. H.nîupf m, sæle.
H.nmännchen n, -matz m,
buksetrold.
hose (e) bukse, strømpe;
(vand)-slange (til at sprøite med).
hosen ® forsyne med bukser,
hosier(e) garnhandler, hosiery
uldvarer.
hospice ® m, (kloster)herberge ;
hospital, hjem; hotel.
hospitable ©, hospitalier ®
gjestfri; (f) ogs. hospitals-.
hospital — ® Hospital, Spital
n - © hospital, infirmary ®
hôpital m; intirmerie f; (stiftelse,
hjem) hospire m.
hospitalité (f) f, hospitality
© gjestfrihed.
hospitieren ® hospitere,
besøge.
Hospitz @ n, herberg, hospits,
host ©vert; hær(skare); hostie,
nadverbrød.
hostage @ gissel.
hoste — ® Husten m - ©
cough - (f) toux f.
hostelry © herberge, hostess
vertinde.
hostien (rei ) — ® die Hostie
f - © the host — ® l’hostie f.
hostile © & ® fiendtlig,
hostilité (D f, hostility ©
fiendskab ; fiendtlighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
