Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ferdinand ... - Ordbøgerne: H - houseaux ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
Ferdinand—Ferdinandea
126
inkvisitionen, klostrene og jesuiterne, forfulgte de
liberale og herskede tyrannisk, ledet af en fanatisk
hofkamarilla. En opstand 1820, iverksat af Quiroga og Riego,
tvang ham til at antage forfatningen af 1812, men 1823
omstyrtede han den atter ved fransk hjælp, og regjeringen
blev lige saa ussel som før. F. egtede 1829 Maria
Kristina, som fik ham til at hæve den saliske arvefølgelov
til fordel for datteren Isabella.
Ferdinand (port. Fernando, Fernao), konger af
Portugal. — 1. F. I (1345—1383), konge 1367—83, søn af Peter
den grusomme og Ines de Gastro (s. d.); førte to uheldige
krige mod Henrik II af Kastilien, hvis krone han gjorde
fordring paa. Hans svage, vaklende politik og ulykkelige
krige ødelagde Portugal økonomisk. Med F. uddøde det
egte burgundiske hus. — 2, F. II, August Frans
Anton (1816^—85), titulærkonge af Portugal, ældste søn
af hertug F. af Sachsen-Koburg og Gotha af linjen Koburg
Kohary i Ungarn; egtede 1836 Maria II da Gloria,
dronning af Portugal. Efter Marias død var F. regent (1853
—55) for sin mindreaarige søn Pedro V.
Ferdinand (1609—41), infant af Spanien, den saakaldte
kardinalinfant, tredje søn af Filip III af Spanien, fik 1619
administrationen af erkebispedømmet Toledo og snart
efter kardinalhatten. Anførte en hær i trediveaarskrigen,
deltog i slaget ved Nördlingen 1634, kjæmpede dygtig i
Nederlandene 1635 og beseirede grev Vilhelm af Nassau
ved Kalloo 1638.
Ferdinand, den hellige (1402—43), infant af
Portugal; sjette søn af Johan I af Portugal; som stormester
for Aviz-ordenen deltog han i sin broder Henriks
mislykkede tog mod Tanger 1437; portugiserne maatte love
at afstaa Ceuta og efterlod F. som gidsel; men da cortes
forkastede overenskomsten, blev F. udleveret til sultanen
af Fez, hvor han med stor taalmodighed udholdt livet
som slave. F. blev kanoniseret 1470 og af Galderon
forherliget i dramaet «Den standhaftige prins».
Ferdinand Victor Albert Meinrad (1865—),
tronfølger i Rumænien, anden søn af arveprins Leopold af
Hohenzollern og Antonia, infantinde af Portugal, samt
brodersøn af Garol I af Rumænien; var først i preus.
militærtjeneste, proklameredes 1889 til tronfølger. Egtede
1893 prinsesse Marie af Sachsen-Koburg og Gotha og har
med hende sønnerne Garol (f. 1893) og Nikolaus (f. 1903).
Ferdinand (Fredrik F.) (1792—1863), d. arveprins og
1848—63 nærmeste tronfølger; søn af arveprins Fredrik
og gift med Fredrik VI’s datter Karoline. Fra 1840
kommanderende general paa Sjælland.
Ferdinand (ital. Ferdinando, Ferrando), storhertuger af
Toscana. 1. F. I (1549—1609), regent 1578—1609, søn af
Gosimo I af Medici, ophjalp sit land paa mange maader
og var en ivrig mæcen. — 2. F. II (1610—70), foreg.s
sønnesøn, regent 1621—70, sluttede sig nær til
habsburgerne mod Frankrige. Under ham begyndte Toscanas
forfald, kirkens magt steg og røveriet bredte sig. — 3.
F. III (1769 — 1824), regent 1790—1801 og 1814—24, søn
af Leopold I, der som keiser 1790 overlod ham landet.
Ledet af sin lærer Manfredini herskede han forholdsvis
frisindet og vilde ikke bryde med Frankrige. Tvunget
dertil af England (1793 — 94) forsøgte han siden forgjæves
at være neutral, men landet oversvømmedes gang paa
gang af de krigsførende. 1801 maatte han afstaa det
houseaux—hoved
mod Salzburg, som 1805 ombyttedes med Wiirzburg.
Efter sin tilbagekomst 1814 blev han af Østerrige drevet
ind i en forøvrigt temmelig maadeliolden reaktion. —
4. F. IV (1835—), foreg.s sønnesøn, opnaaede 1859 at faa
storhertugtitel, men kom aldrig til magten. Har siden
været i østerrigsk tjeneste.
Ferdinand, østerr. erkehertuger. 1. F. Karl Josef
af Østerrige-Este (1781—1850), sønnesøn af Maria Theresia,
ledede med hæder felttogene i Bayern og Böhmen 1805
og i Polen 1809, var derpaa guvernør i Ungarn og 1830
—46 i Galizien, hvor han ikke formaaede at dæmme op
mod den revolutionære bevægelse. — 2. F. Maximilian
Josef, keiser i Mexico; se M a x i m i 1 i a n. — 3. F.
Frans af Østerrige-Este, tronfølger i Østerrige-Ungarn;
se Frans.
Ferdinand, hertug af Braunschweig (1721—92), preus.
generalfeltmarskalk. De schlesiske krige blev for ham
en skole, i hvilken han uddannedes til anfører, og han
fik i syvaarskrigen rig anledning til at udvikle sit
feltherretalent som overanfører for den forenede preus.-eng.
hær mod de franske i det vestlige Tyskland. Hans navn er
særlig knyttet til seirene ved Grefeld 1750 og Minden 1758.
Ferdinand Maximilian Karl Leopold Maria
(1861—), konge af Bulgarien, yngste søn af østerr. general
prins August af
Sachsen-Koburg og Gotha (1818
— 81) af den ungarske
linje Koburg-Kohâry og
Ludvig Filips datter
prinsesse Glémentine af
Orléans (1817—1907); tjente
først i den østerr.-ung.
hær; valgtes juli 1887 af
sobranjen til fyrste af
Bulgarien og tiltraadte
regjeringen i august s. a.,
paa grund af Ruslands
modstand uden at være
statsretslig anerkjendt af
stormagterne og sultanen.
F.s kraftige holdning gav
Bulgarien en fastere
stilling, medens
premierministeren Stambulov (s. d.)
tilveiebragte indre orden
og ro. F. egtedede 1893
prinsesse Maria Louisa af Bourbon-Parma (1870—99), og
fødselen af en tronfølger, Boris (1894), styrkede hans
stilling, saa at han ved at fjerne Stambulov og lade Boris optage
i den græsk-ortod. kirke kunde udsone sig med Rusland
og derved opnaa officiel anerkjendelse 1896. F. egtede
anden gang 1908 prinsesse Eleonore af Reuss-Köstritz
(1860—). 5 okt, 1908 proklameredes han i Tirnova som
uafhængig konge af Bulgarien (Øst-Rumelien indbefattet),
brød derved Berlinertraktaten af 1878 og ophævede
egenmægtig vasal forholdet til Tyrkiet.
Ferdinandëa (Nerita, Julia), en ø, som 13 juli 1831
ved et vulkansk udbrud dukkede op i Middelhavet
mellem byen Scicca paa Sicilien og øen Pantellaria. Den
var 5—6 km. i omfang og toges straks i besiddelse af
Neapel og af England, men forsvandt ganske i dec. s. a.
Kong Ferdinand af Bulgarien.
h.maid stupige. h.-painter
væggesmører. h.-surgeon
hospitalslæge. h.-tile tagsten,
h.-warming indvielsesgilde, krympelag.
houseaux ® m pi, gamascher.
housing © hestedækken,
skaberak ; (pi) ridetøi ; hyssing ; hus,
tag (f. eks. for oplagt skib).
houspiller (f) ruske i; skjelde
ud, mishandle.
houssage ® m, afstøvning.
houssaie ® f, kristtornkrat.
housse (f) f, (møbel)overtræk ;
(heste)dækken, skaberak.
housser (f) sætte overtræk,
lægge dækken (skaberak) paa;
støve af.
houssine f, pisk.
houssiner (f) banke (ud),
houssoir (f) m, støvekost.
housson (g m, (bot ) musetorn
= houx-frelon m.
houx (D m, (bot.) benved, krist-
hov — ® Huf m - (g) hoof
-® sabot m, corne f. hovskjeg
- (t) die Haarzotte am Pferdefuss
- © fetlock — (f) fanon m.
hov-smed — (t) Hufschmied — ©
blacksmith, farrier – (f) maréchal
ferrant m. hovtrang — (t)
Hufzwang m — © narrow-heeledness
- (g encastelure f.
hoved (flg.) — ® Haupt n —
© head ; chief, leader ; (godt) brains
- (jÖ esprit; chef m, tête f.
hoved« (i sammensætning.) — 0
Haupt- — (è) main, principal,
essential, cardinal, leading, chief, in
chief - (D principal, essentiel, car-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
