Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Feriekurser ... - Ordbøgerne: H - hoven ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
Feriekurser—Ferme’ntceller
130
pensionærer betaler hver 25 kr. for et 5 ugers
ferieophold, hvorhos foreningen sørger for inventar. Den
udsendte 1907 64 børn. F. søger at løse en for den
unge siegt betydningsfuld social opgave. Bestræbelserne
for at skabe f. har ogsaa et stort arbeidsfelt, thi f. eks.
i Kra. maa endnu over 60 pet. af folkeskolernes børn
forblive i byen i sommerferierne af mangel paa enhver
adgang til at komme ud. F. efter gratis-systemet findes
ogsaa i en række andre norske byer, saaledes i Bergen,
Trondhjem, Aalesund og Drammen. [Litt.: G. H.
Gotten-borgs art. i Normannaforbundets tidsskrift dec. 1908.]
Feriekurser kaldes forelæsningskurser, som holdes
ved universiteter eller i tilknytning til andre
videnskabelige institutioner for at udbrede kjendskab til forskjellige
videnskabsgrene inden det alm. folk eller til videre
uddannelse i faglig retning, som f. eks. i pædagogisk
øie-med. Den første egentlige organisation af disse fandt
sted ved engelske og amerikanske høiskoler under navn
af University extension (universitetsudvidelse). Derfra
bredte tanken sig til de andre lande, hvor den delvis
antog nye former; i Tyskland har man saaledes ved
kurser, knyttet til museerne, søgt at gjøre disses
rigdomme tilgjængelige for menigmand, et eksempel, som
ogsaa er fulgt i de nordiske lande. Mange af f. i
Tyskland, Frankrige og England er særlig beregnet paa at
give udlændinger anledning til at lære landenes sprog,
litteratur og institutioner at kjende. Her i Norge har
der af universitetslærere været holdt feriekurser siden
1895 i Kristiania, Bergen og Trondhjem væsentlig beregnet
paa folkeskolens lærere. Kursernes varighed er i alm.
14 dage à 3 uger.
Ferier (af det lat. feriæ, festdage) kalder man ved
læreanstalter de tidsperioder, da arbeidet hviler. Navnet
anvendes nu ogsaa om den tjenesteledighed, som i kortere
eller længere tid tilstaaes de fleste arbeidende mennesker;
men man tænker dog nærmest ved f. paa den fritid,
som til visse tider indtræder i skolearbeidet, og hvis
for-maal er at give lærere og elever den nødvendige opfriskelse
under deres anstrengende arbeide. I middelalderen var
f. nærmest det samme som elevernes fritagelse for skolen
for at deltage i de kirkelige handlinger. I det 16 og
17 aarh. blev de lovbestemt med sit nuværende
for-maal, først i de høiere skoler, senere i folkeskolen. I
vore nuværende byskoler gives der i alm. 7 ugers
sommer-f., henved 3 ugers jule-f. og derhos kortere f. paaske
og pinse. Paa landet bestemmes gjerne f. af hensyn
til børnenes deltagelse i jordarbeidet.
Ferïk (arab. farTk, afdeling) er i den tyrkiske hær
benævnelsen paa en division; f.-pasha er en
divisions-general og f.-i-bahrije (af arab. bahr, hav) en viceadmiral.
Fering (opr. Fegring af fager, vakker; skrives ogsaa
Feiring), herred i Akershus amt paa vestsiden af Mjøsen,
nær dens sydende, 96.54 km.^ med 1187 indb.; 17.23 pr.
km.^ Herredet, der svarer til F. sogn af Hurdalen
prestegjeld, har et veldyrket bakkeparti med bratte skraaninger
ned mod Mjøsen og med skogaaser ovenfor i vest optil
en høide af vel 700 m. Af arealet er 9.8 km.^ aker og
eng, 50 km.^ skog (væsentlig gran), og resten er udmark,
myr og indsjøer. Der foregik tidligere adskillig
grubedrift (kobber og jern); nord for F. kirke findes der
saaledes 20 større eller mindre kobbergruber, hvoraf dog
hoven—howsoever
nu ingen drives. I F. ligger ogsaa nogle af Eidsvolds
verks (s. d.) bedste gruber. Hovednæringsvei er jordbrug
og skogdrift; der findes 1 meieri og nogle mindre
mølle-brug. Der er inden herredet gjort adskillige oldfund
fra stenalderen og den yngre jernalder. Langs Mjøsen
fører hovedvei. Antagen indtægt (1906) 194 155 kr.,
formue 947 200 kr.
Feringhi, orientalsk fordreining af ordet franker, den
i Orienten siden korstogenes tid gjængse benævnelse paa
europæerne. I arabisk haves formen: Firandj; i Indien
sedvanlig Far in gi og Faring istan som navn paa Europa.
Feriæ (lat.) (religiøs) fest, høitidsdag hos romerne;
man skjelnede mellem f. stativæ, der faldt paa
bestemte dage, f. conceptivæ, bevægelige, og f.
imperativ æ, overordentlige, paabudte af senat eller keiser.
Ferkingstad, en grænd af store gaarde med kirke af
samme navn paa vestsiden af Karmøen, Skudenes herred.
I nærheden mange gravhauge.
Ferle (lat. ferula, kvist), strafferedskab, som i ældre
tid anvendtes i skolen. F. var af træ med en klump i
enden (omtr. som en slev) og brugtes til at slaa med i
haanden og paa ryggen.
Fermän (pers.), befaling, betegner i muhammedanske
lande enhver i suverænens navn udstedt befaling eller
dekret, kgl. ordre, fuldmagt. F. er i Tyrkiet navnet
paa sultanens kabinetsordre, ogsaa kaldt i rade (s. d.)
i modsætning til et h a t t-i-s j e r i f, en af sultanen
personlig udfærdiget haandskrivelse.
Fermanagh [fsmcéndj, grevskab i Irland, prov. Ulster,
1851 km.^ Folkemængden var i 1841 156 481, men i
1901 kun 65 430, hvoraf 35 066 katoliker. Elven Erne,
som danner de vakre Ernesjøer, deler grevskabet i to
dele, af hvilke det vestre er et ufrugtbart, men paa
natur-skjønhed rigt fjeldland. Jordbrug og kvægavl er
hovednæringsveiene. Hovedstaden er Enniskillen.
Fermat [færma’], Pierre de (1601—65), hører blandt
de betydeligste naturgenier. Parlamentsraad i Toulouse.
Udviklede uafhængig af Descartes en analytisk geometri.
Hans bestemmelser af maksima og minima og af
tangenter blev af grundlæggende betydning for
infinitesimalregningen. Mest kjendt er maaske F.s navn i forbindelse
med talteorien. Han opstillede bl. a. uden at anføre bevis
en række merkelige talteoretiske sætninger, f. eks.
ligningen x^^ -f y^ = z", hvor n er et helt tal større end 2,
kan ikke tilfredsstilles af hele værdier for x, y og z.
Denne sætning har det endnu ikke lykkedes at bevise.
Dr. Paul Wolfskehl (d. 1906, Darmstadt) har testamenteret
100 000 Mark som belønning til den, for hvem det
maatte lykkes. Summen forvaltes indtil da af
videnskabs-selskabet i Göttingen.
Fermate (T^) betegner, at en tone eller pause skal
have en længere varighed, end de efter den strenge
taktinddeling skulde have. Over en taktstreg, f. eks. i Griegs
«En svane», betegner den pause. En f. ved slutningen
af et koncertstykke betyder, at en kadence skal indskydes.
Ferme^ntceller (hot; ogsaa kaldt gluténceller),
stivelsefri, men fedt- og eggehvideførende celler i
græsfrugtens frøhvide. Navnet skriver sig fra, at der ogsaa
er et stivelseløsende ferment i disse celler. F. ligger altid
i frøhvidens omkreds og danner hos nogle som f. eks.
havre og rug et enkelt lag, hos andre flere lag.
hoven — ® geschwollen; (fig.)
aufgeblasen, hochmütig - @
swelled, swoln; (flg.) arrogant, pufTed
up — ® enflé, gonflé, boursouflé;
(flg.) ogs. rengorgé.
hovenhed — ® Geschwulst f;
(flg.) Hochmut, Dünkel m — (g)
swelling; (flg.) arrogance - ®
enflure f, gonflement m ; (flg.)
arrogance f.
hover @ svæve, hænge; lavere;
spille (smil).
hovere se triumfere,
hoveriarbeide - ® Frohne f,
Frohndienst m — © soccage - ®
corvée f.
hovmester — ® Hofmeister m
- © private tutor; (tilsjøs) steward
- ® gouverneur m.
hovmesterere — ® hofmei-
— Illustreret norsk konversationsleksikoi
stern - (g) dictate to, school — (f)
faire le pédagogue: censurer.
hovmod — ® Hochmut m —
@ arrogance, haughtiness; pride —
® orgueil m.
hovmode: h. sig — (£)
hochmütig sein, sich überheben — @
be arrogant, proud; pride himself
(on) - (D s’enorgueillir, tirer
vanité (de qc).
hovne (op) — (t) (an)schwellen
- (e) swell, tumefy - (f) s’enfler.
how @ hvorledes; hvor, i
hvilken grad. h.beit ligevel. h.ever
hvorledes (end); hvor (meget end);
dog, imidlertid.
howitzer @ haubits,
howker (e) (sjøudtr.) hukkert.
howl @ hyl(e); tud(e), gaul(e).
howsoever @ hvor(ledes) end.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
