Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fet ... - Ordbøgerne: H - humaniser ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
humerus—humoral
Feu’dum—Feuillet
148
«Diätetik der Seele» (1838), der oplevede en mængde
oplag. Oversat paa dansk af P. V. Grove (1858).
Feu’dum (senere lat. af t. faihii, kvæg, gods, eiendom),
len, lensret. Feudalsystem, feudalisme, det i
feudaltiden (omkr. 9—13 aarh.) i Vest-Europa herskende
lenssystem, hvorefter statsmagten splittedes mellem
suveræne vasaller; derfor senere feudal om en politik, hvis
maal er bevarelse af ensidige standsprivilegier (saaledes
i 20 aarh. det mecklenburgske ridderskabs). Se forovrigt
Lens væsen.
Feuerbach, Anselm Friedrich (1829—80), t. maler.
Elev af Schadow og Rethel ved Diisseldorfer-akademiet,
af Rahl i München, Wappers i Antwerpen (1850) og
Couture i Paris (1851). F. var en nervøs moderne aand,
en selvanalytiker, en spaltet, impotent natur, hos hvem
der var et svelg mellem vilje og evne. Han
hungrede efter skjønhed og stræbte forgjæves efter
overensstemmelse mellem sin længsel og virkeligheden. I
bitterhed over problemets uløselighed og over mangel paa
paaskjønnelse gik han tilgrunde. Efter hans død udkom
hans aforistiske selvbiografi («Ein Vermächtnis», 1882),
der pludselig gjorde ham
berømt, og som ogsaa
ledet til en overvurdering
af hans kunst. — 1 Paris
I)aavirkedes han af
Gou-ture og Ingres’
nyklassicisme og erhvervede sin
forms renhed og
strenghed. 1 den klassiske
kunsts klarhed,
helstøbthed og harmoni saa han,
aforismens, brudstykkets,
skissens mester, sit ideal.
I Italien, hvorhen han
drog i 1854, studerede
han derfor med iver de
gamle mestre. Han
behandlede først
romafiti-ske emner (af Dantes,
Petrarcas, Pietro Aretinos
og Hafis’ liv) og tog
særlig lære af
venetianerne og deres kolorit. 1 Rom vendte han sig
der-paa mod antiken (Medea, Ifigenia) og malte talrige
andre kvindebilleder, for hvilke en romersk
skomagerkone, Nanna, stadig tjente som model. 1 denne tid
afløstes den varme venetianske kolorit af en kjølig
blaa-graa, næsten farveløs tone, der fra nu af bliver ham
egen. Gjennemgaaende er disse billeder kolde og livløse.
Bedst blev han altid i sine studier og skisser: bredt malte,
i gulbrune toner fra Parisertiden, farvestraalende, gyldne
fra Venedigopholdet, friske naturstudier i kjølige, sølvgraa
toner fra hans senere dage. Høit hævet over hans
sedvanlige produktion er portrætet af hans stedmoder,
Henriette F. (1867), en harmoni i graat og sort, og billedet
«Moder og barn» (1867), gjennem hvis sølvgraa totaltone
ansigtsfarven skimrer i mildt rosa, begge lige ypperlige i
opfatning som i kolorisme, det første ved sit alvor, det
andet ved sin ynde. Repræsenteret ved fem billeder i
Schack-galleriet i München.
Anselm Friedrich Feuerbacli
(Selvportræt, 1852.)
Feuerbach, Ludwig Andreas (1804—72), t. filosof,
søn af den berømte retslærde, studerede først teologi i
Heidelberg 1823, men gik 1824 til Berlin for at høre
Hegel og kastede sig nu helt over filosofien, forsøgte sig
et par gange som docent, men kunde ikke opnaa noget
professorat paa grund af sin stilling til religionen og
fortsatte da som privatmand under beskedne kaar sine
studier og sin forfattervirksomhed. Det var hans religiøse
trang, der havde ført ham til først at vælge teologien,
og religionens væsen er ogsaa gjenstanden for hans
filosofiske studier. Hans første tanke var Gud, hans anden
fornuften, og hans tredje og sidste mennesket, siger han
selv. F.s hovedverk er «Das Wesen des Christentums»
(1841). Det gjælder ikke for F. om at angribe religionen
som fornuftstridig og paavise dogmernes usandhed, men
om psykologisk at forstaa religionens indhold som
udsprunget af menneskets ønsker og trang. Ps^^kologien
bliver al filosofis grundlag, og F. naar til det positivistiske
standpunkt, at sanselige enkelterfaringer er den eneste
kilde til sand viden: sandhed, virkelighed tilkommer
kun, hvad der eksisterer i tid og rum. Af F.s øvrige
verker kan nævnes: «Gedanken über Tod und
Unsterblichkeit» (anonymt 1830), «P. Bayle» (1838), «Philosophie
und Christentum» (1839), «Grundsätze der Philosophie
der Zukunft» (1843), «Wesen der Religion» (1845),
«Theogonie» (1857), «Über Gottheit, Freiheit und
Unsterblichkeit» (1866). [Litt.: C. N. Starcke, «L. F.» (Kbh. 1883),
L.W. Schat-Petersen, « L. F. og kristendommen » (Kbh. 1883).]
Feuerbach, Paul Johann Anselm von (1775 —
1833), berømt tysk kriminalist, studerede retsvidenskab
og filosofi i Jena, hvor han blev privatdocent i 1801 og
senere professor, fra 1804 knyttet til det bayerske
universitet i Landshut. Den af F. forfattede straffelov for
Bayern af 1813 har øvet stor indflydelse paa det 19 aarh.s
straffelovgivning, ogsaa paa vor straffelov af 1842. F. saa
straffens berettigelse og formaal i den psykiske trudsel,
straffebudet retter mod den, der agter at begaa en
forbrydelse, og som i fristelsesøieblikket kraftig virker til at
holde ham tilbage; derfor skal straffen være tilstrækkelig
streng og i loven saa tydelig angivet, at trudselen kan
virke efter sin hensigt. Af hans bøger merkes særlig
«Lehrbuch des gemeinen in Deutschland geltenden
peinlichen Rechts» (1801).
Feuillanter [føja’nterj, en reformbevægelse indenfor
Cistercienserordenen, opkaldt efter klosteret
«Notre-dame-des feuillants» i nærheden af Toulouse. Bevægelsen
skyldes Jean de la Barrière (1544—1600). F. fulgte den opr.
cistercienserregel med en række skjærpede bestemmelser,
navnlig i asketisk retning. F., som fik stor udbredelse,
deltes 1630 i to kongregationer, en fr. og en ital., hver
under sin general. De gik begge tilgrunde paa
revolutionstiden. Ved siden af de mandlige var der ogsaa
kvindelige f., «Les feuillantines». Det gamle
feuillant-kloster i Paris benyttedes 1790 som forsamlingslokale af
en politisk klub, Feuillanternes klub, hvis medlemmer
ønskede en statsforfatning efter eng. mønster. Denne
moderate klub tabte imidlertid snart al betydning,
medens den radikale og demokratiske Jakobinerklub trak
flere og flere til sig.
Feuillet [føjé], Octave (1821—90), fr. forfatter, meget
frugtbar, begyndte som repræsentant for den idealistiske
humerus humérus ® m,
skulder(benet).
humeur (f) f, (legems)vædske;
sindsstemning; daarligt humør,
humid humide ® fugtig,
humidité ® f, humidity (e)
fugtighed.
humiliate humilier (f)
ydmyge; nedværdige.
humiliation © & ® f,
ydmygelse; krænkelse.
humility ©, humilité (?) f,
ydmyghed.
humle (zool.) — ® Hummel f
— © bumblebee — (f) bourdon m.
humle (bot.) — ® Hopfen m
— © hop(s) — (f) houblon m. Vb =
sætte h. paa — (g hopfen — ©
hop — (D houblonner.
humlock @ (bot.) hundekjeks;
(zool.) skarntyde = humly.
hummel © kollet; tine (byg),
hummeler © tine-apparat.
hummeln ©brumme; sværme
omkring.
hummen ® brumme, summe;
rømme sig.
hummer — © Hummer m —
© lobster - (f) homard m.
humming-bird @ kolibri,
humming-bub @ sterke sager,
humming-top (e) knurrebasse;
snurrebas.
hummock (e) hump, haus.
humor — (t) Humor m —
humour — ® humeur f, esprit m.
humor (e) legemsvædske.
humoral (g) & (f) vædske-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
