Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Filip ... - Ordbøgerne: H - hverver ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
hvile-hvirvle
seiret af sine forenede modstandere. — Ruinerne af byen
heder Fililedstrik.
Fîlî’ppîka (græ.-lat.), egentlig «tale mod Filip»,
betegnelse for Demosthenes’ heftige angrebstaler mod Filip af
Makedonien, dernæst ogsaa for Ciceros (14) mod Antonius,
endelig i alm. lidenskabelige angrebstaler (undertiden i
betydningen strafFepræken).
Filippine. Naar en nød eller mandel har to kjerner,
spiser to personer hver sin, og den som da først til aftalt
tid hilser den anden med ordet f., har af den anden ret
til en gave. Ordet er kommet til os fra fransk, men er
her opstaaet ved forvanskning (tilknytning til navnet
Filip} af det tyske Vielliebchen, eg. hjertenskjær.
Filippinerne, en til de Forenede stater hørende
øgruppe i det s.ø. Asien, den nordligste del af den store
ostindi^ke øverden. Størrelsen angives i alm. til 296 310
km.^ (d. e. som Italien). Den største ø er Luzon, omtr.
106 000 km.^ derefter følger Mindanao, omtr. 94 000 km.^
Samar, Negros, Panay, Mindoro (disse 4 fra 13 000 km.^
til 10 000 km.2), Leyte, Cebu, Bohol etc. Til F. regnes
videre Calamianerne og Palawan i n. samt Suluøerne i s.,
hvilke fører over til Borneo. De egentlige F. deles gjerne
i Luzongruppen i n., Mindanaogruppen i s. og
Visayas-gruppen mellem disse to. Øerne er opfyldt af flere
fjeld-kjeder, som danner en fortsættelse af fjeldkjederne i
Borneo, Molukkerne og Celebes. De naar en høide af
over 3000 m. (høieste top Apo paa Mindanao, 3200 m.),
og mange af dem er vulkanske med sterk vulkansk
virksomhed; jordskjælv er ogsaa hyppige. Klimaet er meget
varmt og fugtigt og uden store aarstidsforandringer;
Manila har en middeltemperatur af 27°. Nedbøren falder
til forskjelh’ge aarstider paa de enkelte dele af øerne og
har en størrelse af 2—4000 mm. Floraen er rig og 3^ppig,
ligner de andre ostindiske øers, faunaen er derimod
fattigere. Folketallet var 1903 omtr. 7 760 000 (d. e. omtr.
26 pr. km.^), hvoraf paa Luzon 3 800 000, paa Mindanao
bare 500 000, paa Panay 750 000. Af «civiliserede»
indfødte var der 6 987 000, af «uciviliserede» 648 000; hertil
kommer omtr. 100 000 kinesere og 25 000 europæere og
amerikanere; spanierne har aldrig været talrige paa F.
De indfødte tilhører malaierne og danner flere stammer,
hvoraf tagalerne paa Luzon er den talrigste. I det indre
bor der endnu omtr. 35 000 saakaldte negritos, rester af
urbefolkningen; dette er meget smaa mennesker, der lever
som jægere og fiskere. De fleste indfødte tilhører den
romersk-katolske religion, dertil kommer endel
muhammedanere o. a. Amerikanerne har oprettet mange skoler
(med i 1906 over 500 000 indskrevne elever); i alle skoler
læres engelsk. Jordbruget er hovednæringsveien, de
indfødte dyrker ris, bananer, ananas, sago- og kokospalmer,
mais o. m.; de hvide dyrker desuden tobak, kaffe, sukker
og hamp. Der er mange nyttige mineraler, guld, kobber,
stenkul o. s. v.; dog drives lidet bergverksdrift.
Udenrigshandelen havde 1906 en værdi af omtr. 225 mill, kr.,
udførselen noget større end indførselen; den vigtigste
udførselsartikel er hamp, for 75 mill. kr. Mest handles
med de Forenede stater, dernæst med England. Livlig
udenrigsk skibsfart, i 1906 ankom 8500 skibe paa 2 214 000
tons. Der er 13 000 km. telegraf og 192 km. jernbane
(paa Luzon mellem Manila og Dagupan); besluttet er
bygning af 1150 km. jernbane. Landet styres af en
Fili’ppika-FiH’ppus
176
amerikansk generalguvernør og en «kommission» paa 7
medlemmer (4 amerikanere og 3 indfødte); et storting
med begrænset myndighed er efter alm. valg traadt
sammen 1907. Hovedstaden er Manila (paa Luzon) med
220000 indb.(1903). — Øerne blev opdaget 1521 af
Magel-haen. De blev senere taget i besiddelse af spanierne (1565)
og af dem givet navn efter kong Filip II. Skjønt de i
tidens løb var udsat for angreb baade af hollænderne og
englænderne, beholdt dog Spanien dem, og holdt dem ogsaa
trods de mange oprør fra de indfødtes side, hvoraf det
farligste fandt sted i 1896 (under Aguinaldo). Men i 1898
maatte Spanien afstaa øgruppen til de Forenede stater
(mod 20 mill, dollars). De Forenede stater har senere
havt mange kampe at bestaa mod de indfødte, og ro er
endnu ikke helt tilveiebragt. (Se kart over Asien.)
Filippîno og Filippo Lippi, se Lip pi.
Fili’ppoi, se Filippi.
Filippöner, rus. sekt «uden prester», stiftet af
bonden Filipp, som flygtede fra slaget ved Narva 1701. Senere
lod han sig indebrænde sammen med sine nærmeste
venner for ikke at falde i autoriteternes hænder. Da
ogsaa hans efterfølgere omkom ved selvmord, kom denne
dødsmaade til at staa med en vis nimbus i sekten. Dens
lære og historie er forøvrigt lidet kjendt. Haarde
forfølgelser tvang mange af dem til at udvandre til Rumænien,
Polen og Østersjølandene.
Filippöpel (græ. Filippopolis. tyrk. Filibe), by i
Øst-rumelien, paa begge sider af Maritsa, hvor denne
begynder at blive seilbar; 45 572 indb. (1905). I F. findes
et stort antal moskéer og kirker, den har silke-,
klædes-og bomuldsfabriker, og der drives en livlig handel. Byen
hed opr. Eumolpias, men fik navnet Filippopolis efter
Filip II, byens egentlige grundlægger.
Fili’ppOS, søn af Herodes den store og Kleopatra fra
Jerusalem, fjerdingsfyrste over det n.ø.-lige Jødeland 4
f. Kr.—33f34) e. Kr. (Luk. 3, 1), var en retfærdig og
human fyrste. I det nye testamente nævnes den af ham
nybyggede by Cæsarea (Matt. 16, 13; Mark. 8, 27). Han
var gift med Herodias datter Salome. Herodias havde
tidligere været gift med en anden Herodes Filip (Matt.
14, 3; Mark. 6, 17), som var fjerdingsfyrstens ældre
halvbroder, søn af Herodes den store og Mariamme,
ypperste-presten Simons datter.
Fili’ppus. 1. F., en af Jesu 12 apostle, omtales i
det nve testamente (Matt. 10, 3; Mark. 3, 18; Luk. 6,
14; Joh. 1, 45—49; 6, 5—7; 12, 21 f.; 14, 8 f.). Ifølge
traditionen har han senere virket i Lille-Asien og er død
i Hierapolis. — 2. F., evangelisten, omtales i Ap gj.
6, 5 som en af de 7 fattigforstandere; senere forkyndte
han evangeliet i Samaria og døbte den æthiopiske
dronning Kandakes hofmand (Ap. gj. 8, 5—40). Han har en
tid havt fast bolig i Cæsarea ved havet, hvor Paulus
besøgte ham (Ap. gj. 21, 8 fï.). Traditionen beretter, at
han senere har boet og arbeidet i Hierapolis i Frygien.
Dog synes der i den ældste kirkelige overlevering ofte at
foreligge en forveksling af apostlen og evangelisten F.
Fiii’ppus (Philippus), n. konge, dattersøn af Harald
Gilles dronning Ingerid i hendes egteskab med
lendemanden Arne paa Stovreim, søstersøn af kong Inge
Krokryg og biskop Nikolaus, blev ved dennes protektion
taget til jarl af baglerne (1204) og derefter til konge
hvile — ® (aus)ruhen, rasten;
(gjældi lasten — (e) rest, repose;
(foiblive uafgjort) lie in abeyance;
pause hang kon one’s oars)’ (here)
lies: (der h.r gjæld paa) the estate
is encumbered with a debt : (tungt)
weigh, sit (heavy on); (sig) take
rest — (f) reposer, être en repos;
dormir • (mark) ogs. être en jachère;
(herunder h.r) ogs. ci-gît; (tungt)
peser (sur); (ud) ogs. se délasser;
respirer.
hvilken — (t) welcher — ©
which; (i udraab) what (a) — (§
(sb) lequel; (adj) quel; (i udraab)
le (bel enfant)!; (rei.) qui. (hvilket)
ce qui. h.somhelst se
hvemsomhelst.
hvin — ® Geschrei. Gekreisch;
Pfeifen n — © piercing shriek.
(vindens) whistle - (f) cri aigu
(perçant), hurlement m.
hvine — (î) kreischen, schreien,
pfeifen - © shriek: whistle - (f)
pousser un (des) cri(s) aigu(s).
per-cant(s): hurler; (vinden) ogs siffler.
hvirvel - (g Wirbel; (i
vandet) ogs Strudel m © whirl, (i
vandet) whirlpool, eddy; (ogs. fig.)
vortex; (anat.) vertebra — (F) tour-
billon: tournant m (d’eau); (hals-,
ryg ) vertèbre f; roulement m (de
tambour) h.dyr - ®
Wirbeltier n — © vertebral (vertebrate,
backboned) animal — (^ (animal)
vertebré m. hvirvelvind - (t)
Wirbelwind m - © whirlwind
-(f) tourbillon m ’de vent).
hvirvle — (D wirbeln, drehen,
kreisen — © whirl, (om vand)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
