Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finansperiode ... - Ordbøgerne: H - hylde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
Finansperîode—Finch
186
hylde—hyperbol
væsen; efterhaanden er denne udvidet til at omfatte alle
politiske samfunds (provinsers, amters, kommuners,
koloniers, statsforbunds) virksomhed for at tilveiebringe,
forvalte og anvende de til gjennemførelsen af deres formaal
nødvendige pengemidler. De retslig organiserede
samfunds f. er selvfølgelig afhængige af de økonomiske
hjælpekilder inden sit omraade: fattig stat svage f., rig stat
blomstrende f., om der end selvfølgelig langtfra savnes
eksempler paa, at en fattig stat gjennem en
mønstergyldig forvaltning har havt gode f. eller omvendt en stat
med rige hjælpekilder har bortødslet disse og bragt sine
f. i forvirring. Den stigende kulturudvikling stiller stedse
sterkere krav til et høit udviklet finansvæsen. Et saadant
besad allerede de mere fremskredne antike samfund, men
finansvæsenet forfaldt med romerstatens opløsning. I
middelalderens lensstat med dens svage
samfundsorganisation skjelnedes ikke skarpt mellem fyrstens økonomi
og statssamfundets f. Statsudgifterne var smaa. og de
blev udredet væsentlig ved hjælp af de indtægter, som
tilkom kongen som statsoverhoved (domæner, regaler, s.d.).
Anderledes blev forholdet, da statsmagten blev
centraliseret under det enevældige kongedømme. Dette skede
først i Frankrige, og her opstaar da tidligst en ordnet
statshusholdning som en særlig forvaltningsgren.
Etterhvert som de moderne stater udviklede sine magtmidler
og i dette øiemed trængte øgede indtægter, fik
finansvæsenet større betydning og blev efterhvert organiseret
paa offentligretsligt grundlag. Jevnsides hermed udviklede
skattevæsenet sig til at blive den alt overveiende kilde
for staternes indtægter, dels i form af en hel mængde
forskjellige direkte paalæg og udredsler, dels som indirekte
afgifter (told). Med de voksende militærbyrder, de talrige
nye kulturformaal, transportmidlernes udvikling og de
økonomisk betydelige krav, som den moderne socialpolitik
stiller til statens ydeevne, er behovet for øgede
stats-indtægter i løbet af forrige aarh s sidste halvdel i alle
kulturlande vokset i en tidligere uanet maalestok. Staterne,
og efter dem kommunerne, har maattet se sig om efter
nye hjælpekilder for at kunne dække varige eller
forbi-gaaende pengebehov, og de har som følge deraf tyet til
at optage laan i stedse større udstrækning. Som led i
deres finansvæsen har der udviklet sig en kreditøkonomi,
som spiller en stadig mere fremtrædende rolle i den
offentlige husholdning og som aabenbarer sine virkninger
først og fremst i de i de fleste lande sterkt stigende
skatter. Man fødes til verden med en stedse stigende
andel i offentlig gjæld og offentlige byrder. I den
offentlige husholdning maa der søges tilveiebragt ligevegt mellem
indtægter og udgifter. Dens økonomiske virksomhed har
ikke den opgave at tilveiebringe midler ud over behovene
i lighed med den private økonomi, der lægger an paa
formuedannelse; paa den anden side maa den skaffe
midler til dækkelse af samtlige de behov, samfundet har
paataget sig at tilfredsstille. For lettest at opnaa en
saadan ligevegt (balance) mellem indtægter og udgifter,
opgjøres der forud en plan for de offentlige midlers
anvendelse. Dette sker gjennem at beregne og opstille
et saakaldt budget, der i de moderne stater altid
fremkommer i form af et motiveret forslag fra de administrative
organer til den efter forfatningen med bevilgningsret
udstyrede myndighed, der har at afgive beslutning om
midlernes anvendelse og tilveiebringelse. Ved budgettets
udarbeidelse danner udgifternes størrelse og tidspunktet
for deres udbetaling udgangspunktet. Først naar dette
er fastslaaet, afkræves borgerne de til dækningen
nødvendige midler. De økonomiske ofre, samfundsmedlemmerne
herfor maa underkaste sig, kan i nødsfald som følge af
statens finansoverhøihed paalægges disse ved tvang. Disse
ofre er kun en efter sagens natur retmæssig afkrævet
gjenydelse for de goder, samfundet lader den enkelte
tilflyde, og som denne umulig kunde skaffe sig ved egen
hjælp. Disse goder, der saaledes formidles gjennem det
ofïentlige finansvæsen, er overveiende af immateriel art:
politisk uafhængighed, retsbeskyttelse og retssikkerhed,
ordnet forvaltning, politi, sundhedsvæsen, fremme af
talrige kulturopgaver som undervisning, videnskab, kunst,
religionsøvelse o. s. v., goder, hvis værdi for individet det
selvfølgelig er umuligt at udmaale i penge, selv om de
indgaar som poster i samfundets finansvæsen.
Finans-politiken har til opgave at vælge saadanne veie og midler,
som kan bevirke, at finansvæsenet ledes paa en for
samfundet betry’ggende og for borgerne mindst mulig
trykkende maade, saa lovovertrædelser og skattesvig mest
mulig hindres. Finanspolitiken har sit grundlag i
finans-videnskaben, som er en systematisk udredning af de
principer, der gjælder for statens og de øvrige ofïentlige
samfunds husholdningsførsel og pengestel. og som danner
en selvstændig udgrening af samfundsøkonomiken. Statens
finansvirksomhed maa formidles gjennem embedsmænd;
den i dette øiemed anordnede organisation er
finansforvaltningen, hvis vigtigste organ er finansministeriet (i
Norge finans- og tolddepartementet), og hvis øverste chef
er den ansvarlige finansminister. Se ogsaa Budget,
Gebyrer, Skatter, Stats gjæld. Statsregnskab,
Told. [Litt.: Tyske systematiske lærebøger af W. Roscher
(5 udg. ved O. Gerlach, 1901), G Cohn (1889), Th. Eheberg
(8 udg. 1906) samt V. Falbe Hansen, «Finansvidenskab>,
I—II (Kbh. 1894—96); Cordt Trap, «Grundrids af
finans-videnskaben» (Kbh. 1908).]
Finansperîode er det tidsrum, for hvilket staten og
de øvrige ofïentlige samfunds budget ifølge særskilt
beslutning af den bevilgende myndighed hver gang er retslig
gjældende. Som regel er dette et aar, men et finansaar
behøver ikke at falde sammen med kalenderaaret, gjør
saaledes ikke dette i Norge, hvor f. for tiden gaar fra 1
juli til 30 juni næste aar. I Danmark, England og det
tyske rige begynder f. 1 april, i de fleste andre lande 1 jan.
Finansret er de samlede retsregler, som bestemmer
ordningen af et lands finansvæsen. Disse regler er dels
af forfatningsretslig. dels af forvaltningsretslig art. De
første bestemmer, hvorledes disse retsregler tilbliver og
gjøres gyldige, de sidste omhandler den ved f. skabte
embedsorganisation og regulerer retsforholdet mellem
stat og borger paa finansvæsenets omraade.
Finanstold er en told, som har til formaal at skaffe
staten indtægter, til forskjel fra beskyttelsestold, hvis
øiemed samtidig er at verne den indenlandske produktion
mod konkurrance fra udlandets side. I praktisk
toldpolitik sammenblandes dog som oftest disse to formaal.
En ren f. har i vor tid alene frihandelsstaten England.
Finch, Henrik Frederik (1840-1902), f.
ogd.iTrond-hjem, tog teologisk embedseksamen og ansattes i 1874
hylde — ® huldigen - @ pay
(do) homage to swear allegiance:
hold, embrace (an opinion) - ©
rendre foi (et hommage) à, rendre
serment de fidélité à; fêter;
reconnaître; (mening) pai’tager,
professer.
hyldest — (t) Huld, Gunst
f-@ homage — (î) hommages m pl.
hyle - ® heulen - (e) yell,
howl: cry, whine — (f) hurler;
(vinden) gémir, mugir.
hylle se indhylle: dække,
hylster — (t) Futter(al),
Gehäuse n- Hülle; (pistol-) Holfter f
— © covering, case; (pistol )
holster - (D enveloppe f; (pistol-)
fourreau; (zool.) manteau; (hot.)
involucre m.
hymen (e) & (f) m, hyménée
® f, (poet.) egteskah.
hyménoptère ® (m), (zool.)
aarevinget (insekt), hveps.
hymne — (t) Hymne f,
Lob-gesang m — @ hymn — ® hymne ;
(salme) cantique m.
hymnic © hymne-, salme-,
hymnologie © salmedigtning,
salmer.
hynde se pude.
hyoïde ® (m): (os) h. tungeben,
hyp ! - ® hopp ! - © hop !
-(D hue!
hyp © hypokondri,
tungsindighed; gjøre tungsindig, forrykt.
hyperbate ® f, forandret
ordstilling.
hyperbol — ® Hyperbel f
-© & ® hyperbole f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
