Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fingersprog ... - Ordbøgerne: H - hypocrite ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hypsométrie—hysteri
191
Finkefugle—Finland
192
Finkefugle (fringiUidœ), stor familie af spurvefuglenes
orden. Smaa fugle med tykt, kegleformet neb;
under-nebbet med skarpe, indbøiede kanter. To underfamilier,
spurve (emberizini) og finker (fringillini). Finkerne
adskiller sig fra spurvene ved at have 3—5 længdelister
i ganen istedetfor disses enkelte kjøl eller knude; er
repræsenteret hos os ved følgende siegten
korsneb-siegten (loxia^, kongle bitslegten (pinicola), d o
m-papslegten (pyrrhula), kirsebærfuglslegten
(coccothraustes), g r ø n f i n k s 1 e g t e n (chloris), i r i s
k-slegten (Unota), sisikslegten (spinns),
husfink-slegten (passer) og finkeslegten (fringilla) (s. d.).
Finkel el. finkeljokum, ciaarligt brændevin, fra
tysk Finkeljochem, hvis første led er Fenkel, fennikel, og
hvis sidste led egenth’g er nederty’sk Jüchen, høitysk
Janche, gjødselvand (brugt om daarligt drikke), men er
tilknyttet navnet Jo che m (Joachim).
Finkenet (sjøudtr.). bordklædning over den egentlige
skanseklædning. I gamle dage paa krigsskibene en slags
kasse langs rækken, hvor mandskabets køiklæder blev
opbevaret; beskyttet mandskabet mod geværkugler
(betyder eg. fuglenet, til at fange finker i).
Finkeslegten (fringilla), siegt af finkefugle (s. d.).
Mundvigerne bærer børster; sidefjærene i halen delvis
hvide. 5 arter, udbredt over Europa, Vest-Asien og
Nord-Afrika; beborom sommeren skoge og haver og dragerom
vinteren omkring i store flokke. Hos os to arter, som er
trækfugle, men ikke sjelden enkeltvis overvintrer helt op
til Trondhjem; bygger rede
i trær, sjeldnere i buske, i
middels høide fra marken;
kun hunnerne ruger.
Bogfinken (f. coelebs) er en af
vore almindeligste og mest
yndede sangfugle.
Hannen har sort pande, lyst
rødbrune kinder, bl3^graa
nakke, isse og skuldre,
sortbrun ryg, grøn overgump,
hvid undergump, lyst
rødbrunt bryst og bug,
hale-og vingefjær sorte med
smale grønlige kanter,
vingerne med et hvidt baand
ved roden og et gulagtigt
længere bag; hunnen graa paa oversiden med grønskjær
over gumpen, lysegraa paa undersiden; hale og vinger
som hannen, men med mindre klare farver. Om
vinteren ligner hannen hunnen. Længde 16—17.4 cm.
Bebor hele Europa og Vest-Asien, trækker om vinteren til
Nord-Afrika; kommer gjerne til os allerede i slutten af
mars og reiser først i oktober. Lever særlig af insekter,
om høsten tillige af frø. Hækker helt op til Alten.
Eggene, 5(—7) i antal, graa eller blaagrønne med brune
og graa eller sorte pletter. — Bjergfinken (f.
monti-fringilla). Hannen i sommerdragt: hoved, nakke og ryg
sort, hovedet med blaa glans; overgumpen hvid, halen
•og vingerne væsentlig sorte, de sidste med graahvide
kanter og gult og hvidt baand; br3^st og strube
rustfarvet, bugen hvid; hunnen paa oversiden brunsort isse
og nakke askegraa, bryst smudsiggult, undersiden graa.
Bogflnk (fringilla coelebs).
- © frequency - (f) fréquence;
<iuantité f’ grand nombre m.
hypsométrie (f) f,
høidemaa-■ling.
hyrde — (t) Hirt m — @
shepherd — ® berger, pâtre; (le bon)
pasteur m. hyrdedigt - ®
Hirten-, Scbäfergedicht n — ©
pasto-a-al (poem), eclogue, bucolic, idyl,
madrigal - ® poème (m) bucolique;
idylle, eglogue f.
hyrdinde — ® Hirtin,
Schäferin f — © shepherdess — (g
bergère f.
hyre - ® Heuer f; (tage h.)
sich verheuern — © hire; (løn)
wages; (tage h.) ship —
©engagement m ; (løn) paye f.
hyre vb - ® heuern, (skib)
Bjergfink (fringilla montifringilla).
Bebor Europa og
Nord-Asien, om vinteren
Syd-Europa og Indien. En
alpin og subalpin fugl,
som hos os særlig
hækker i birkeskogene
til-fjelds og i de nordlige
landsdele, sjeldnere paa
lavlandet. Kommer til
os i slutten af april og
begyndelsen af mai og
forlader os som regel
i okt. Ligner i levevis
bogfinken, men synger
ikke saa vakkert som denne. Eggene som regel 6—7
i antal og ligner bogfinkens, men er noget mørkere.
Finkirken, et steilt affaldende nes ved indseilingen til
Kjøllefjord, paa Laksefjordens østbred, ved dens munding,
Lebesby herred, Finmarkens amt. Navnet skriver sig
fra, at stedet har været et af finnernes helligdomme
(finnernes kirke). Navnet F. forekommer ogsaa flere andre
steder, saaledes i Hadsel og Tysfjorden i Nordland.
Finknæet, 1158 m. høit, vakkert formet fjeld, s. f.
Vefsenfjorden, paa grænsen mellem Velfjorden og Vefsen
herred. Nordlands amt.
Finkongkjeilen, fiskevær paa vestsiden af
Tanafjor-den ved dens munding. Tana herred. Finmarkens amt.
Fiskeværet ligger ved en fra øst indgaaende bugt mellem
steile, nøgne fjelde. Havnen, der har en dybde af 40
—60 m., er fuldstændig aaben for østlige vinde. I
fiske-været, der har telegrafstation, postaabneri og
dampskibs-anløb, bor der 90 indb. i 20 huse. Der er i de senere
aar opført kaier, flere pakhuse, og der har bosat sig flere
handelsmænd. Stedet har trandamperi og -kogeri og
besøges aarligaars under Finmarksfisket af ca. 1000 fiskere.
Finland er et storfyrstendømme, som udgjør en del, den
nordvestligste, af det Russiske rige, idet det staar i en
union med Rusland, hvis keiser altid er F.s storfyrste
(se nærmere under historie). Efter sin opbygning og
natur hører F. til den samme hoveddel af Europa som den
Skandinaviske halvø (Fenno Scandia). 371 500 km.^ (efter
en anden beregning 373 600 km.^), ikke medregnet F.s
andel af Ladoga, nemlig 8 000 km.^, 2 860 000 indb. (1906),
7.7 pr. km.2 11.15 pet (41 700 km.^) af overfladen
(Ladoga-stykket medregnet) er sjøflade. I et enkelt län, St.
Michels, udgjør sjøfladen 24.3 pet. Mindst er sjøfladen
i det nordligste, Uleåborgs län. — 1 F. bestaar ligesom
i den Skandinaviske halvøs østlige del fjeldgrunden mest
af haarde krystallinske bergarter, dannet i jordens ældste
tider, saadanne som gneis, krystallinske skifere, kvartsit,
granit og andre urgamle eruptive stenmasser. Denne
fjeldgrund er kun tyndt dækket af det under isperioden
eller ved senere forvitring dannede løse jordsmon, og paa
talrige steder stikker den faste fjeldgrund frem som glat
berg. Har fjeldet nogensinde hævet sig til større høider,
saa er disse nu forlængst skuret, forvitret og transporteret
væk. Kun længst i nord findes høider over 600 m.
Søndenfor polarkredsen naar kun faa høider over 300 m.
Egentlig sammenhængende fjelddrag forekommer ikke.
Hvad der tager sig ud som saadanne paa karterne, er
kun vandskil, saaledes endog den saakaldte «landryg»
mieten - © hire, engage — ®
louer; (skib) affréter; (matros) en-
^ hyrebas — ® Heuerbaas m —
© shipping master, (amerik.)
boarding-master, (hverver) crimp — (î)
marchand (m) d’hommes.
hys - (t) stille; (b)st –©hush
(i en forsamling) order — (f) chut ;
silence.
hyse se kolje.
hysope ® f, hyssop (e) (bot.)
isop.
hysse paa — (t) tuschen — (e)
hush — (g) crier chut, chuter,
imposer silence.
hyssing - ® Hüsing f;
Bindfaden m - (e) pack-thread, string,
twine — (f) ficelle f.
hysteri - (t) Hysterie f - @
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
