Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finland ... - Ordbøgerne: H - hysterisk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
hæg(gebærtræ)—hæle
udstrækning; en del af jorden, dog kun en mindre del,
tilhører kirken og adelen; den øvrige og overveiende del
udgjøres af for det meste smaa bondegaarde. F. hører
ligesom de tre skandinaviske riger til de lande i Europa,
som har særdeles store besætninger af hornkvæg.
Tilberedningen af smør spiller en fremtrædende rolle i det
finske meieristel; der udføres smør (1906) for omtrent
37^2 mill, finske mark, før mest til Rusland (St.
Petersburg), nu mest til England. F. er Europas skogtætteste
land. I det indre af F. er den største del af landet,
for-saavidt det ikke er myr eller vandflade eller høiere fjeld,
den dag idag dækket af skog (omtrent 60 pet. af landets
overflade). En meget stor del af skogen er statsskog;
den finske stat har (1905) 5 mill, marks indtægt af
sine skoge. Over halvdelen af landets hele udførsel
udgjøres af tømmer (1906 144 mill. mark). Af mineralske
forekomster er vistnok den vigtigste jernmalm, mest dog
kun som myrmalm. Den finske industri er i nyere tid
især blomstret op omkring Tammerfors. Dens vigtigste
gren er fremdeles trævaretilvirkningen. Træmassen
anvendes hovedsagelig i landet selv til fabrikation af papir,
som udføres til Rusland. Men ogsaa jernverker og
mekaniske verksteder og tekstilfabriker bidrager med en
bet3^delig produktion. I sine talrige fosse (Imatra beregnes
f. eks. til 117 000 h.k. og Pyhäkoski i Uleelv, som har
den største faldhøide af alle fosse i landet, 58 m., beregnes
til 300 000 h k.) har F. en rig kraftkilde. F.s udførsel
(1906 280 mill, finske mark) gaar især til England og
Rusland (med omtrent lige beløb til hvert af disse lande).
Den udgjøres, som allerede tildels nævnt, af tømmer, smør,
papir og jern varer. Indførselen (1906 314 mill, finske mark),
korn varer, kolonialvarer, fabrikvarer, jern og bomuld,
tages især fra Tyskland og Rusland, i betydelig mindre
grad fra England. Den finske handelsflaade (skibe over
50 tons) udgjorde (1905) henimod 1600 skibe (deraf kun
200 dampskibe) paa 300 000 tons (deraf damp 50 000). Som
vigtigere handels- og skibsfartsbyer kan til de foran
nævnte større byer nævnes Kotka og Hango. For den
indre færdsel og førsel er sjøerne og deres kanalforbindelser
af vigtighed. Særlig kan nævnes Saima kanal (af 1856)
mellem Saima (ved Villmanstrand) og den Finske bugt
(ved Viborg). Det finske jernveisnet sætter de vigtigste
byer ved den Finske bugt i forbindelse med hverandre
og med St. Petersburg. Af de tre fra denne
sydkystlinje udgaaende nordbaner ender de to i sjødistriktet.
Den tredje løber med et par vigtige sidelinjer (til
Björneborg og Vasa) fra Tammerfors nordover, berører
kysten først mellem Ny- og Gamla Karleby, længere nord
paany fra Uleåborg til Torneelv, ved hvis munding den
har sit endepunkt (den finske by Torneå ligger paa den
anden, svenske side af elven). (Se planche Finland.)
— F. har guldmyntfod. 1 mark (= 1 frank = 72 øre)
à 100 penni. Det metriske system er indført siden
1 jan. 1892, delvis med benyttelse af finske navne. —
Kunst. De ældste betj^delige levninger af finsk kunst
er graastensbygninger (kirker, borge) fra det 13 aarh. i
romansk stil. Skulpturen dyrkedes i middelalderen
mindre end kirkemalerierne; de ældre, i lys teglrød farve,
minder om helleristninger (Nousis og Hattula kirker), de
senere, fra 15 aarh., er kalkmalerier i konturtegning
(Töfsala, Nykyrko, Pargas, Sågu, Lojo, Hattula). Fra 16 —18
Finland
195
aarh. findes væsentlig kun herregaarde (Karuna, Vilinas),
dog fra slutten af 18 aarh. en del betydelige bygverker:
hofrättshuset i Vasa (af K. F. Adelcrantz) og kirken i
Tavastehus. I empirestil er akademiet i Åbo (1802—15,
af Gh. Bassi). Talrige kirkemalerier i rokoko udførte
M.Toppelius (1734—1821), digterens bedstefader.— 19 og
2 0 aarh. Den nu saa blomstrende moderne finske kunst
tog sin begyndelse med kunstforeningens oprettelse i 1846
og den nationale bevægelse, der vaktes ved Runebergs
digte og udgivelsen af det gamle nationalepos «Kalevala»
i 1835. Den nyere finske arkitektur har unegtelig
en større originalitet end i de øvrige skandinaviske lande.
Indtil 1840 udførte den tyske arkitekt J. K. L. Engel
(1778 — 1840) de offentlige bygninger. Indtil 1870
uddannedes de finske arkitekter i Sverige og Tyskland og
byggede væsentlig i renaissancestil : F.A.Sjöström (1840—85),
Th. Höijer (f. 1843), S. Gripenberg (f. 1850) og især K. G.
Nyström (f. 1856). Men i 1890 indtræder et vendepunkt:
under indflydelse af Axel Gallén og grev L. Sparres
interesse for gammelfinsk træbygningskunst og ornamentik
samt ved studium af middelaldersk finsk
stenbygningskunst skabtes en arkitektur, som ved sin benyttelse af
landets naturlige sten, ved sine tunge, livfulde, maleriske
former staar i kraftig modsætning til den regelmæssige,
abstrakte klassiske arkitektur. Det epokegjørende verk
i denne stil var den finske paviljon paa
verdensudstillingen i Paris 1900, udført af arkitektfirmaet Gesellius,
Lindgren og Saarinen. I den nøgterne, konstruktive
ny-belgiske stil bygger L. Sonck (f. 1870) og W.Jung (f. 1879).—
Skulpturen tager sin begyndelse med den svenske
billedhugger K. E. Sjöstrand (1828—1906), der 1856
bosatte sig i F. V. Runeberg (f. 1838), digterens søn,
arbeidede først i Thorvaldsens aand, senere paavirket af fransk
realisme. J. Takanen (1849—85) behandlede nationale
emner i den moderne skoles form, R. Stigeli (f. 1852)
har i sin realisme en forkjærlighed for det dramatisk
lidelsesfulde, V. Vallgren (f. 1855) har under fransk
paa-virkning udviklet en elegant, gratiøs stil, hvori han
væsentlig har udført dekorativ smaaskulptur i bronce. —
Malerkunst. Ved 19 aarh.s begyndelse var de finske
malere henvist til at leve i udlandet (A. Lauréus, 1783—
1823; G. V. Finnberg, 1784—1833). Først R. V. Ekman
(1808—73) kunde bosætte sig hjemme (1845). Saavel han
som de samtidige finske «Düsseldorfere» er kun nationale
i sine emner: V. Holmberg (1830—60; landskaber), E. J.
Löfgren (1825 -84 ; historiemaleri), K.E. Jansson (1846 -74 ;
folkelivsbilleder). Ogsaa Hj. Munsterhjelm (1840 — 1905;
maaneskinslandskaber), B.Lindholm (f. 1841;
skoginteri-ører), Fanny Ghurberg (1845—92) og V. Westerholm (f.
1860) fik sin uddannelse i Düsseldorf; de to sidste gik
siden over til det impressionistiske friluftsmaleri.
Europæ-ismen og den moderne franske skole repræsenteres først
og fremst af A. Edelfelt (1854—1905; s. d.). I Axel Gallén
(f. 1865; s. d.), der begyndte som naturalist og gik over
til symbolismen, har den nationalt finske retning fundet
sin mest fremragende repræsentant. Den første retning
tilhører nærmest G. Berndtson (1854—95), der har malet
miniaturmæssig udførte rokokoscener og andre
genrebilleder, A. Uotila (1858—86; stemningslandskaber) og
E. Järnefelt (f. 1863). (Se planche Finland.) Videre
kan nævnes P. Halonen (f. 1865; bondebilleder), A. Geb-
hæg(gebærtræ) — ® Ahl-,
Trauben-, Vogelkirsche f - (e) bird
cherry - ® putier m.
hæk - ® Hecke f, Zaun m
-(e) hedge — (f) haie f. I stakl
® Raufe f - © rack - (f) ratelier.
hække - (t) hecken - © hatch,
breed, nidificate - (f) couver,
hækkebur - ® Vogelhecke f.
Heckbauer n — © breeding cage
- (D nichoir m.
hæl - ® Ferse f; (sko-, støvle )
Absatz m, Hacke f — © heel —
Cf) talon m.
hæld — ® Neigung f; Fail;
Abhang m — © inclination, slope ;
declivity — ® pente, inclinaison f.
hælde — ® sich neigen, schräge
stehen, schief sein; (dagen) an der
Neige sein; (trans.) giessen ; stellen;
(sich an etw.) (an)lehnen - © slide,
slope, incline, lean ; (dagen) decline;
(trans ) (en tønde) tilt ; (en vædske)
pour, run; (h. om) decant; (sig)
lean (up against) - (f) pencher,
incliner; (dagen) tomber; (trans.)
ogs. appuyer; (en vœdske) verser.
répanelre, mettre (dans); (i) remplir;
(om) transvaser.
hælding (fig ) - ® (auf der)
Neige f — © (on the) decline;
(være paa h.en) ogs. be ebbing, be
running low — ® déclin m ; fin f;
(være paa h.en) aller en déclinant ;
s’épuiser. Se ogs hæld.
hæle — ® hehlen — © receive
stolen goods — ® recéler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
