Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finmarkens amt ... - Ordbøgerne: H - høide ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
høihed-høitidelig
211
Finmarkspors—Finnemission
212
Finmarkspors
(ledum palustre).
Der er 18 herreder og 3
bykommuner. Amtet vælger 2
stortingsmænd og amtets b^^er 1. Militært
hører amtet til Tromsø stifts
forsvar. Stridskræfterne er opsat i 2
kredskompanier (lokalvern),
vest-finmarkske med eksercerplads
Alten-gaard i Alten og østfinmarkske
med eksercerplads Nyborgmoen ved
Vadsø. Hertil kommer Vardøhus
fæstning med sin artillerigarnison.
(Se planche F i n m a r k e n.) [Litt.:
«Norges land og folk», bind 20:
«Finmarkens amt», ved A. Helland,
3 bd., 1905—06. (Bd. 1 indeholder
litteraturfortegnelse.)]
Finmarkspors (ledum palustre),
lyngbusk med overvintrende,
læderagtige og linjeformede blade, som
er glatte ovenpaa, men rustbrunt
filtede under. Vakre, hvide blomster
i halvskjerm i spidsen af grenene.
Denne busk har hos os sin
væsentlige udbredelse paa Finmarkens
myrstrækninger, men vokser ogsaa
spredt enkelte steder i det sydlige
af landet. De sterkt duftende blade brugtes tidligere
tildels som surrogat for humle.
Finn Arnessøn, se Arnmødlingeætten.
Finnaas, herred i Søndre Bergenhus amt, ved kysten
straks n. for Haugesund, 225.15 km.^ med 4956 indb.;
22.6 pr. km.^ Herredet, der svarer til F. prestegjeld
med Moster, Bremnes og Bømmel sogne, bestaar
udelukkende af øer, hvoriblandt Bømmeløen (169 km.^) og
Mosterøen (12 km.^). Kysten er sterkt indskaaret af
lange og krogede vaager; det indre er smaaknauset med
talrige smaavande og myrer indimellem fjeldknauserne.
Det høieste fjeld, Siggen (470 m.), benyttes som sjømerke
langt tilhavs; fra toppen haves en glimrende udsigt. Ved
det smale Kuleseid, omtrent midt paa Bømmeløen, er
der gravet en øst—vestgaaende kanal for baade. Mod
øst er F. skilt fra øen Stord ved Stoksundet og mod
sydøst fra fastlandet ved Bømmelfjorden. Af arealet
opgives ca. 17 km."^ at være aker og eng, 28 km.^ skog
(hvoraf 24 km.- furuskog), resten er udmark, indsjøer,
myr og snaufleld. De vigtigste næringsveie er jordbrug
(faareavl), fiskeri og hummerfangst. I 1906 var udbyttet
af hummerfangsten 16 900 kr., af fedsildfisket 2475 kr.,
af brislingfisket 91 000 kr. o. s. v. Inden herredet er
der flere steder paatruffet guldforekomster, og der har
været drift flere steder. Det betydeligste var Oscar
gold mining comp, lim., der begyndte driften i 1884
og i det første aar allerede udvandt guld til en værdi
af 36 000 kr. Fra 1900—06 var der stans, i 1906
paabegyndtes igjen driften af et nyt selskab The kong
Haakon gold mines lim. (1906 30 arbeidere). Ved
Mosterhavn var tidligere store marmorbrud;
Christiansborg slot i Kbh. er saaledes væsentlig bygget af marmor
fra dette sted. Her er nu flere kalkbrænderier. Paa
den lille ø Hisken er der røgeri, ved Follerøen en
baad-motor- og hjulfabrik, desuden er der adskillige granitbrud
inden herredet. Der er 3 sparebanker, Bremnes, oprettet
1866; Bømmel, oprettet 1881, og Moster, oprettet 1877.
Antagen indtægt 1907 764 000 kr., formue 2 128 000 kr.
Finne, Edvard Gabriel (1866—99), n. forfatter, f.
i Bergen, student 1886, debuterede 1889 med den lille
talentfulde fortælling «Filosofen». I de nærmest følgende
aar udgav han fortællingerne «Doktor Wangs børn»,
«Unge syndere», «To damer» og «Bakel», desuden de to
smaa skuespil «Uglen» og «Før afskeden». Samtlige disse
arbeider er baade fra følelsens og formens side noget af
det betydeligste og eiendommeligste i 1890-aarenes
litteratur. Efter flere aars taushed udgav han i 1898 «I
afgrunden», en række Hogarth’ske billeder af forkomne
eksistenser, skildringer med et i norsk litteratur
uovertruffet trist og uhyggeligt virkelighedspræg. Trods F.s
store og uomtvistelige talent lykkedes det ham ikke at
vinde et større publikum.
Finne, H e n r i k (1836—1906), n. embedsmand ;
embedseksamen 1861, nedsatte sig derefter som sagfører i
Stavanger. Ved at tage initiativet til grundlæggelsen 1873 af
Stavanger preserving co. blev han en banebryder for
byens hurtig voksende hermetikindustri. 1891 blev han
udnævnt til byfoged i Stavanger.
Finne von Melsted, Henning, se Melsted.
Finne, acne (s. d.).
Finnefærd (oldn. finnferâ) kaldes i sagaen særlig den
reise, som foretoges af høvdinger, som af kongen var
forlenet med retten til finnkaup, d. v. s. til at drive
handel med finnerne, samt i forbindelse dermed til at
inddrive den skat, som disse havde at betale (finneskat,
oldn. finnskattr).
Finnegaarden er nu den sydligste gaard paa
Tyskebryggen i Bergen. En del af gaarden er i sin
uforandrede gamle skikkelse beholdt som ramme om det
Interessante hanseatiske museum (grundlagt af kjøbmand
J. W. Olsen). Interiørerne er meget vakre og
karakteristiske, gaardens handelsstue den største og bedst
udstyrede paa Bryggen. I middelalderske dokumenter
nævnes FinnegarSr første gang 1403.
Finne-Grønn, Stian H erlofsen (1869—), n.
slegts-historiker; 1907 amanuensis i Bigsarkivet, 1908 kst.
arkivar smst. Har udgivet arbeider om slegterne Carstensen
(1895), Due (1897), Tostrup (1897), Abel (1900), Klaveness
(1902X Steenshorn (1908) samt «Arendals geistlighed»
(1897) og «Toldskriver Aalholms optegnelser» (1907).
Sammen med arkivar E. A. Thomle er han udgiver af
«Norsk personalhistorisk tidsskrift» (1906 flg.).
Finneidet, post-, telegrafstation og
dampskibsanløbs-sted ved bunden af Skjerstadfjorden, Fauske herred,
Nordlands amt, (Se Fauske herred.)
Finnemission, Norsk, begyndte sin virksomhed i
1888, efterat biskop Skaar gjennem et opraab havde
henledet kristenfolkets opmerksomhed paa finnernes
aande-lige nød. Finnerne fik hele bibelen paa sit sprog 1895.
Senere er en del opbyggelsesbøger udgivet. Et kristeligt
maanedsskrift, «Sami usteb» (finnernes ven), redigeret af
sognepresterne Tandberg (Lebesby) og Otterbech (Kistrand)
udkom fra 1899—1903. 14 jan. 1904 blev et hjem for
gamle og syge finner (plads til 20) indviet i Kistrand.
Missionens indtægter udgjorde i 1907 kr. 7688.34 og i
10-aaret 1898—1907 kr. 53 610.02.
in parliament - (f) haute cour,
cour (f) suprême.
høihed (titel) - (t) Hoheit f
-(e) Highness — ® Altesse f, (i
tiltale) ogs Monseigneur, Madame.
høilig — (t) höchlich, in hohem
Grade, überaus, sehr, ungemein —
@ highly, greatly — ® fort, bien,
grandement; grossièrement;
vivement.
høine - (t) erhöhen - © raise,
elevate - ® élever, (re)hausser.
høire — ® recht; (partiet) die
Rechte — @ right! (partiet) the
Right — ©droit; (h. haand) droite
f; (partiet) la droite høiremand
— ® ein Konservativer - (ê)
Conservative — (f) membre de la
Droite; droitier m.
høist - (t) (im) höchsKen Grade),
äusserst; höchstens, wenn es hoch
kommt — (e) in the highest (last)
degree; most, highly, extremely;
at most (best), at the outside — (f)
extrêmement, excessivement; très,
fort, on ne peut plus; tout au plus,
h.bydende — (t) meistbietend
-© the highest bidder — ® le plus
offrant, h.kommanderende —
(t) der Höchstkommandierende —
© the commander in-chief — ® le
commandant en chef.
hølt - (D hoch; laut - ©
high(ly); loud - (f) haut; fort,
beaucoup, bien; à haute voix;
(jouer) gros (jeu).
høitid - ® Festitag) n (m),
Feiertag — © festival, feast — (f)
fête f.
høitidelig - (t) feierlich, fest-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
