Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiolfamilien ... - Ordbøgerne: I - ictère ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
Fiolfamilien
rettet paa insektbestøvning, almindelig er sterile. —
I Norge forekommer 13 vildtvoksende arter, hvoraf
mark-f. (v. canina), skog-f. (v. silvatica) og myr-f.
(v. palustris) er almindelig udbredt over hele landet,
ligesom ogsaa den vilde sled morsblomst (v. tricolor), s. d.
Paa fjeldene vokser den gule, vellugtende fjeld-f. (v.
hiflora). F. er ogsaa yndede prydplanter, især dyrkes
den lille, tidligblomstrende mar s-f. (v. odorata) med de
vakre, duftende blomster i en mængde forskjellig farvede
varieteter. Nogle af disse, som kan blomstre flere gange
i aarets løb, kaldes m a a n e d s-f. eller italiensk f.
(v. o. semper florens).
Fiolfamilien (violaceæ), frikronet plantefamilie med
tokjønnede, oftest uregelmæssige femtalsblomster.
Støvbærerne er brede og slutter tæt sammen indbyrdes og
om støvveien. Den enrummede frugtknude er dannet
af tre frugtblade, frugten er en oftest tre-klappet kapsel
med talrige frø paa de tre vægstillede frøstole.
Herhen hører urteagtige og i troperne
ogsaa træagtige vekster. I Norge
forekommer kun én siegt, fiol
(viola) (s. d.).
Fiolin (violin) er det mindste
af nutidens strygeinstrumenter og
det ledende i orkesteret, hvor det
er fører for gruppen f., bratsch,
cello, kontrabas. Sin nuværende
form fik den i det 15—16 aarh.
og naaede sin høieste
fuldkommenhed under de verdensberømte
fiolinbyggere Stainer, Stradivari,
familierne Amati, Guarneri m. fl.
Disses saakaldte «cremonesere»
staar fremdeles ganske
uovertruffet. F. har form af en lukket
kasse med to svagt buede
rund-agtige flader og sidevægge. Paa
dækket er der to lydhuller og
mellem dem en stemmestok, som
støtter stolen og fortsætter
opover i en hals med afrundet snegl.
De fire strenge er fæstet i en
strengeholder og løber over stolen
og gribebrettet op i sneglen, hvor
de fæstes i skruer, som regulerer
deres stemning. De er stemt i
rene kvinter: g, d’, a’, e".
G-strengen er overspundet.
E-strengen kaldes kvinten. Se ogsaa art.
Hardangerfele.
Fiolrod, de tørrede rodstokke af enkelte iris-3.rier, f.
eks. af i. germanica, der hos os dyrkes som prydplante.
Rodstokkene er vandrette, grenede, tykke og lidt flade;
i frisk tilstand har de en ubehagelig lugt, men naar de
bliver skrællet og tørret, dufter de som fioler. Af f.
udvindes irisolje el. f.-olje og af denne atter det
vellugtende stof iron. F. er et yndet tyggemiddel for barn.
Fiolsten (trentepohlia jolithus), en rødbrun alge, som
danner et i regnveir fiolduftende overdrag paa stene;
disse ser paa frastand ud, som om de skulde være
bestrøget med maling.
Ole Bulls «Gaspar da
Salo»-fiohn. (Fra omkr.
1590. Englehovedet paa
halsen er skaaret af
Ben-venuto Cellini.)
ictère ® m, gulsot, ictériquc
(m), gulsoUig.
icy © iskold.
idag - (t) heute — @ to-day
— (t) aujourd’hui.
idé - Idee f - © idea;
plan; notion — ® idée; notion f.
ideal sb - ® Ideal n - ©
<beau) ideal — ® idéal, modèle m.
Adj (ogs. ideel) — (t) ideal(isch),
ideell - © ideal - ® idéal.
idealisere — (t) idealisieren —
© idealize — (? idéaliser.
idealisme — ® Idealismus m
— © idealism — (f) idéalisme m.
idealist - (t) Idealist m — ©
idealist - (f) idéaliste m.
idealistisk — ® idealistisch
- © idealistic - (D idéaliste.
-Firdafylke 222
ictère—idiocy
Fiönia, lat. navn paa Fyn.
Fiorelli, Giuseppe (1823—96), fremragende ital.
arkæolog, leder af udgravningerne i Pompeji, senere
generaldirektør for Italiens arkæologiske udgravninger og museer;
forfatter af talrige arbeider over de pompejianske
udgravninger, antike vaser, numismatik o. a. .
Fiorenzuöla d’Arda, by i Italien, prov. Piacenza, ved
Arda; 3658 indb. (1901). F. har hamp- og vindyrkning.
I nærheden findes ruiner af den gamle by Veleia.
Fiori^llo, Feder ig o (ant. 1753—1824), t.-ital.
koncert-fiolinist og komponist, virkede bl. a. ogsaa i London og
Paris og efterlod foruden mange kompositioner et klassisk
studieverk for fiolin i 36 kapricer til udvikling af foredrag
og tonedannelse.
Fionngræs (agrostis stolonifera), et godt plængræs og
«bundgræs», fordi det vokser tæt. Men det ansees ikke
nu saa godt skikket som tidligere til dyrkning i det store.
Fiorïno, se Florin.
Fioritürer (ital., blomstringer), forsiringer,
udsmykninger af en melodi, koloratur.
Fiöti (fiote), bantusprog i fr. Kongo, se Bantu.
Fiplingdalen (eg. Store og Lille F.) er et af de store
syd—nord-gaaende dalfører, der fraVefsen fører op mod
Namsskogan paa grænsen mellem Nordlands og Nordre
Trondhjems amter. Det ca. 28 km. lange dalføre ligger
i Vefsen herred. Nordlands amt, midt imellem Susendalen
i øst og Svenningdalen i vest, adskilt fra disse ved
mægtige fjeldmasser med høider op til henimod 1700 m.
Dalbunden^ der i den sydlige del er slak, skogbevokset
(væsentlig naaleskog) og myrlændt, gjennemstrømmes af
Fip lingel ven og er i sin
øvre, trangere del opfyldt
af de store Fiplingvande
(Nedre Fiplingvand er 10.7
km.^ og Øvre Fiplingvand
12.3 km.^). Fiplingelven,
der falder i Vefsenelven,
danner flere vandfald,
hvoriblandt Storfossen (10 m.),
har et nedslagsdistrikt paa
417 km.’^
Firben, se Firfisler.
Firblad (paris
quadri-folia), en i landets
skogtrakter meget almindelig
plante, let kjendelig paa
de 4 (sjelden 5) store
eg-formede blade, som sidder
i krans ovenfor midten af
stængelen, kun et kort
stykke nedenfor den endestillede,
Frugten er et sort, giftigt bær.
Fircks, Theodor von (1812—72), baron, rus.
socialpolitisk forfatter (pseudonymet Shédo Ferroti). Et skrift
til gunst for Polen tvang ham til at afbryde sin
diplomatiske løbebane (1863\ og han boede siden i Dresden.
Hans hovedverk er «Études sur l’avenir de la Russie»
(10 bd., Berlin 1856—68).
Firdafylke (oldn. FirSafylki, af firâir, fjordboere) er
det gamle navn for Sønd- og Nordfjords fogderi i Nordre
Bergcnhus amt; kaldes nu Fjordene.
Firblad (paris quadrifolia).
grøngule blomst.
idel se lutter,
idelig se stadig-,
identification ©&(f)f,
identificering ; gjenkjendelse.
identificere - ® identifizieren
— © identify — ® identifier.
identisk — (t) identisch — ©
identic(al) - ® identique.
identitet — (t) Identität f - ©
identity — ® identité f.
idéogramme (F) m, billede,
symbol
idéologie (f) f, idélære.
idéologiste, idéologue ® m,
ideolog; drømmer, sværmer.
idet - ® indem - (e) when
-® quand; au moment où; en [–}-præs.-] {+-}-
præs.+} part.
idiocy © idioti.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
