Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fisk ... - Ordbøgerne: I - ignorere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
Fiskeribeskyttelse—Fiskerilovgivning
244
iklæde-ild
efter gydningen tilbunds (f. eks. laks, gjedde, abor, karpe-f.)
eller svæver frit i vandet (pelagisk, f. eks. makrel, torsk,
flyndre), de er da gjerne mindre og klarere. Mange f.
foretager lange vandringer for at gyde («lege»); saaledes
vandrer silden fra dybet ind til kysterne, laks og stør
fra havet op i elvene, aalen derimod fra elve og
ind-sjøer ud i havet. Under legetiden, som strækker sig ud
over flere uger, fanges f. let. Medens hos de fleste f.
befrugtningen foregaar i vandet, er de fleste haier og
enkelte ben-f. levendefødende. Yngelpleie findes hos
enkelte f. — F. er som regel rovdyr, sjelden planteædere.
Omtrent ’V4 af alle f. lever i havet, enkelte delvis i havet,
delvis i ferskvand (se ovenfor); enkelte kan leilighedsvis
forelage vandringer over land. — Hav-f. deles efter sin
udbredelse i 3 grupper: 1. Kys t-f., som ikke gaar
længere ud end til ca. 300 favnes dybde og derfor optræder
som lokale arter. 2. Pelagiske f., som lever paa
det aabne hav. 3. Dybvands-f., som lever paa de
større dyb, hvor lyset ikke trænger ned, og
temperaturforandringer ikke gjør sig gjældende; har gjerne en
meget vid udbredelse. — De fleste ferskvands-f. er udbredt
over ganske begrænsede omraader. — De nulevende f.
deles i 4 ordener : s e 1 a c h i e r, g a n o i d e r, 1 u n g e-f. og
ben-f. (s.d.); af disse omfatter ben-f. det langt
overveiende antal arter, idet af de ca. 12 000 kjendte f.-former
ca. 11 500 er ben-f. — Palæontologi: F. er de ældste
hvirveldyr, af hvilke vi har palæontologiske levninger;
de kan forfølges tilbage til begyndelsen af silurtiden.
De ældste f. hørte dels til selachierne og ganoiderne, som
dengang var langt talrigere repræsenteret end nu, dels
til ordener, som nu er uddød; af disse kan merkes
panser-f. (s.d.); lunge-f. optraadte og naaede en stor
udbredelse i devon for allerede at begynde at gaa tilbage
i kultiden. Ben-f. viser sig først i triaslagene med enkelte
smaa former, men spiller endnu i juratiden en ganske
underordnet rolle ved siden af ganoiderne, som dengang
stod paa høidepunktet af sin udvikling; i kridttiden
tiltager de sterkt og begynder nu mere og mere at trænge
ganoiderne tilbage og tage herredømmet i havet.
Fisk (sjøudtr.), 1. fortykkelse af dækket, særlig
midtskibs, langs masterne (maste-f.); 2. stor jernkrog, som
hukes i ankerets nedre ende, naar det skal heises op
paa rækken (fiskes).
Fisk (bogtr.). Naar formen ikke slutter godt og
derfor falder fra hinanden, siger man, at den «falder i f.>
Se forøvrigt Bogtrykkerkunst.
Fisk (symb.), se Fisken.
Fisk, fiskur, ældre værdibet. paa Island — V2 alen
(vadmel), opr. ca. 8 øre, 1806 ca. 3Vs øre og 1854 ca. 20 øre.
Fisk, vog og bismerpund, se Landskyld.
Fiskal (Isit. fiscalis,af fiscus, s. d.), opr. en embedsmand,
som havde at varetage statskassens tarv i sager, som
vedrørte statens indtægter; senere en embedsmand, som paa
det offentliges vegne paatalte forbrydelser (der kunde
afgjøres ved bødestraf); statskassens advokat. Som
adjektiv: vedkommende statskassen, f. eks. f.-told.
Fiskandfamilien (mergidæ), svømmefugle af
andefuglenes orden (s. d.), omfatter kun én siegt. Nebbet
middels langt, ret og smalt med spidse, bagudrettede
hornplader; neglen hakeformig bøiet ud over undernebbet.
Vingerne spidse, halen kort, bred og afrundet. Fødderne
Den almindelige fiskand
fmergus serratorj.
korte og kraftige, sidder langt bagtil, saa at stillingen paa
land bliver omtrent opret. Bagtaaen bærer en
svømme-flig. Sky og meget glubske fugle, som svømmer og
dykker med stor livlighed og flyver raskt og udholdende,
men gaar daarlig; bebor den gamle og nye verdens
nordlige trakter, hvor de bygger sine reder i græsset, mellem
stene eller i hule trær; drager mod vinteren sydover,
eftersom vasdragene, hvor de færdes, fryser til. De har
en eiendommelig sterk stemme, som adskiller dem fra
alle andre svømmefugle. Kjødet tørt og lidet
velsmagende. To arter
hækker hos os: Den alm.
f i s k a n d (mergus
ser-rator) er vor
almindeligste art. Nebbet rødt;
vingespeilet hvidt med
sorte striber; en tynd
nakketop. Hannen
bliver indtil ^A) m. lang;
den er sort med hvide
striber og flekker,
grønlig glans paa
hovedet; halsen og
brystet rustfarvet; hunnen
er graabrun paa ryg
og sider, rødbrun paa
hals og kinder, hvid
paa struben og den
største del af undersiden. Tilbringer sommeren dels inde
i landet, dels i det indre af skjærgaarden. Den store
fiskand (m. merganser) er noget større (indtil m.) og
en særdeles vakker og statelig fugl. Vingespeilet helt hvidt,
nebbets underside og fødderne røde. Hannen er sort
over hovedet og ryggen, bagover gaaende over i askegraat;
grønlig glans paa hovedet; undersiden hvid med rødligt
skjær paa brystet og gult bagenfor; hunnen rødbrun paa
hoved og hals, blaagraa over ryggen, hvid med gult skjær
paa undersiden; lang, tæt nakketop. Bedet bygges
fortrinsvis i hule trær, ofte temmelig langt fra vandet. En
tredje art, den hvide fiskand el. d v e r g-f i s k a n d
(m. albellus), tilhører egentlig det nordlige Asien og
hækker kun undtagelsesvis i Østfinmarken. Den er
under ^ 2 m. lang. Vingespeilet sort med graa striber;
hannen sort og hvid med hvidt hoved og hvid hals;
hunnen graabrun over ryggen, hvid paa undersiden.
Fiske [fisk], John (1842—1901), amer. historiker og
filosofisk forfatter, hed opr. Edward F. Green, er
paavirket af Spencer og Darwin, men søger at forene
deres udviklingslære med troen paa en Gud. F. var fra
1869 knyttet til Harvard universitet, men blev 1884
professor i St Louis. Sit historiske forfatterskab begyndte
han med en kritik af Buckle, men fik navnlig betydning
ved sin fremstilling af de nordamer, fristaters oprindelse.
Fiske (sjøudtr.), se Fisk (sjøudtr.).
Fiskeauktion, se Fiskehandel.
Fiskeavl. I snævreste forstand er f. dyrkning af fisk
i lighed med de kulturformer, der benævnes kvægavl,
kornavl o. s. v. Den beror i sine fuldkomneste former
paa følgende faktorer. 1. Artens reproduktion reguleres
helt og holdent af menneskene og foregaar ved hjælp af
kunstig udklækkede og opdrættede fiskunger. 2. Man
iklæde (ng.) - (t) einkleiden -
(e) clothe (in words) - (f) revêtir
de, présenter sous.
ikte se leverikte.
Î1 se hjist. ilbud - (t) Eilbote
m — (e) courier, express, estafet—
(f) courrier m, estafette f: (par)
exprès, ilfærdig - (t) eil(fert)ig
— @ precipitate — ® (trop) pressé,
hûté; rapide, prompt, diligent, il-
færdighed — (t) Eilfertigkeit f
— (e) precipitancy, precipitation
-® hâte, précipitation f. ilgods
— (t) Eilgut n - © dispatch-goods
— (f) (marchandises (fpl) expédiées
par) grande vitesse ; messageries
f pl. ilmarsch - ft) Eilmarsch
m - (e) forced march — ® marche
(f) forcée; (pl) (à) grandes journées.
ilsom se ilfierdig, skyndsom,
il-tog se hurtigtog.
il (f) han, den. il ya der er.
iland - ® ans Land - ©
ashore, on shore - ® à terre.
ild - ® Feuer n ~ © fire;
(fig) ogs. ardour - ® feu m ;
(mil.) ogs. fusillade f; (fig.) ogs.
chaleur, fougue. ildfast — ®
feuerfest — (e) fire-proof, -resisting.
incombustible — (f) incombustible ;
à l’épreuve du feu. ildfuld —
® feurig — © full of fire, fiery —
(f) plein de feu, ardent, brûlant,
animé, vif, fougueux, ildfuldhed
- ® Feuer n, Begeisterung f
-© ardour, fire — ® feu m, ardeur,
chaleur, vivacité, fougue f. ildløs
- ® Feuersbrunst f - ©
(outbreak of) fire - ® incendie; feu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
