Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskemel ... - Ordbøgerne: I - illation ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
139 Fiskeribeskyttelse—Fiskerilovgivning
244
Fiskemel er tørret og malet kjød af fisk. En fabrik
til fremstilling af dette produkt anlagdes i slutten af
1880-aarene paa Vardø efter initiativ af kemikeren prof.
Waage. Produktet førtes i handelen under navnet
Waage s f. Anvendtes til gratin, plukfisk etc, Fabriken
gik kun i faa aar, og produktet vandt liden afsætning.
Fiskemfossen, 32 m. høit vandfald i Namsen, Grong
herred, Nordre Trondhjems amt.
Fisken, symbol for Kristus i den ældste kristelige
kirke; fordi det græske ord for fisk ix^vç (ichthijs)
indeholder begyndelsesbogstaverne til Jesus Kristus,
O-eoG (Guds søn) og cîcûxî^p (Frelseren). Af den
grund møder man ofte f. afbildet i katakomberne, paa
gravplader, kar, amuletter o. 1.
Fiskene (Pisces), i astronomien et af dj^rekredsens 12
stjernebilleder. Nær Hvalfiskens hoved sees billedets
klareste stjerne af fjerde størrelse, kaldt «Fiskeknuden»,
fordi den forener de baand, som sammenknytter den østlige
Fisk (under Andromeda) med den vestlige (under Pegasus).
Fiskepadder (ichthyoidea), sammenfattende betegnelse
for de laveste padder, hos hvem enten gjellerne
(perenni-hranchiata, gjellepadder, s. d.) eller i det mindste en
gjellespalte (derotremata) holder sig gjennem hele livet,
samtidig som der er lunger tilstede. Ligner i sin
bygning andre padders larver, mangler saaledes øienlaag og
har bikonkave (amficoele) hvirvler. En overgang til
sala-mandrinerne danner den japanske kjæmpesalamander
(cryptobranchus japonicus), hos hvem gjeliespalten lukker
sig med alderen. Se ogsaa art. Halepadder.
Fisker, Lorents Heinrich (1753—1819), d.
sjø-officer. Uddannet for sit fremtidige kald allerede fra
9-aarsalderen af førte han et bevæget sjømandsliv i den
danske marine og kom kort før krigen 1807—14 op til
Norge, hvis forsømte sjøforsvar han havde henledet
op-merksomheden paa i en djerv skrivelse til
kronprinsregenten. Her blev han i 1808 chef for den daværende
norske marine («kystdefensionen») og indlagde sig stor
fortjeneste baade ved det regulære forsvar, og de
muligheder han skabte for en heldig kaperkrig. I 1810 tog
han afsked paa grund af svækket helbred og tilbragte
resten af sit liv i Danmark. I norsk historie har han ved
sit mod og initiativ sikret sig en værdig plads blandt
mændene af 1808.
Fiskeredskaber, se Fiskeri.
Fiskeret, se Fiskerilovgivning.
Fiskerfartøier. Angaaende ældre og nyere baadformer
af forskjellig størrelse, indrettet til fiskeri, se Baad.
Af større f. kan nævnes: Trawlerne, dampfartøier af
30—45 m.s længde, indrettet til at slæbe trawl eller
slæbenot; kraftige, agterud meget dybtgaaende baade,
bygget med særligt hensyn paa sjødygtighed. Typen
skriver sig fra England og er nu hovedtypen i det
europæiske havfiske, der lægger an paa ferskfiskforsyning.
Hos os findes kun nogle faa. Trawleren var den første
sjøgaaende fiskedampertype og har været forbilledet for
bygningen af dampere til havfiske. — De norske
fiskedampere varierer i længde fra 25—35 m. De
ældre af disse dampere er tildels ombyggede ældre baade.
De nyeste er fortræffelige sjøbaade, fyldige, agterud
dybtgaaende med sterkt reisende baug. De har kahyt agter
for skipper og maskinist, forud lugar for 14—16 mand.
ilde; onde, ulykke, lidelse.
i.-afFected ildesindet, i.-condîtio-
ned af mindre god beskaffenhed:
sygelig, abnorm. i.-favoured
styg.
illation © (følge)slutning.
illative © slutnings(vis)-;
sluttende (ord).
illegal ©, illégal (f) ulovlig,
lovstridig.
illégalité ® f, illegality ©
ulovlighed.
illegalize © gjøre ulovlig,
illegibility © ulæselighed,
illegible © ulæselig,
illégitime illegitimate ©
ulovlig, uretmæssig, urigtig;
ubillig; uhjemlet; uegte (barn); © ogs.
gjøre (erklære) uegte =
illegiti-mize ©.
illation-illiterate
1 alm. har de to lasterum, et lidet bag maskinen og et
stort i forkant af samme. En smal casing gaar over
maskinen og ender i en bysse over kjedeltoppen. Over
byssen i casingens forkant ligger rorhuset. Dækket er
saaledes rummeligt og rækkerne fri. Baadene er
indrettet saavel til linefiske fra selve baaden (og derfor
forsynet med damplinespil) som til fiskeri med optil
seks dorier, der kan sættes paa dæk tre indeni
hverandre (under torskefisket). Dernæst er de ogsaa
indrettet til at kunne bruge drivgarn efter sild. Koster fra
35000—50000 kr. — M o t o r k u 11 e r e n er her i landet
blevet en alm. brugt type til havfiske. Kutterne er paa
10—25 tons, forsynet med liden sluprig, hvis seil
væsentlig tjener til nødhjælp eller til at støtte maskinen i god
vind. Maskinen er som regel 4-takts petroleumsmotorer,
«Alpha», «Dan», «Gideon» eller en anden anerkjendt
type af størrelse fra 4—16, undtagelsesvis 20 hk. Er
indrettet saavel til drivgarnsfiske som til linefiske med
og uden dorier og forsynet saavel med motorlinespil som
med indhalingswinch, der drives af motoren. Koster fra
4 000—17 000 kr. — Af dækkede f. med seilkraft findes
der hos os et stort antal forskjellige former, der varierer
i størrelse, indredning og tildels i rig. — Kutterne kan
være paa optil 60—80 tons, er ofte indkjøbt fra England
(særlig for de størres vedkommende), fører oftest
sluprig. De store kuttere bruges alm. til makrelfiske i
Nordsjøen og til sildefiske under Island eller i Nordsjøen.
Er undtagelsesvis forsynet med hjælpemaskine for damp.
— Dæksskøiterogdæksbaade optræder under en
mængde former, der findes beskrevet i art. Baad. (Se pi.
Norske baadtyper og Saltvandsfiskeri I—II.)
Fiskeri. 1. Saltvands-f. Ved saltvands-f. i videste
forstand forstaaes fangst og indsamling af dyreformer,
der lever i havet. Af disse former er fiskene de vigtigste.
Fra de tidligste tider har menneskene tilgodegjort sig
havets dyr. Alle folk paa jæger- og fiskerstadiet har,
saafremt de boede ved havet, ernæret sig ved f. For vort
eget lands vedkommende bekræfter de seneste fund
(Vistefundet paa Jæderen 1907), at stenalderens folk for flere tusen
aar siden ernærede sig af de samme sjøfiske, som den dag
idag er gjenstand for vore vigtigste f. I historisk tid har
f. i saltvand faaet en stedse stigende betydning for alle
sjøfarende kulturfolk. Det gaar mere og mere over til
at blive en fast erhvervsgren, af hvis held og afkastning
nationernes velstand i større og mindre grad er afhængig,
en faktor af den største betydning for mange nationers
økonomiske historie. Op gjennem middelalderen dreves
f. i de fleste lande som kystfiske. 1 smaa og
skrøbelige farkoster vovede kystens fattige fiskere sit liv
for at aftvinge et lunefuldt hav dets rigdomme. Og dette
hav sendte sine gaver i fiskerens haand snart rigt
og overflødig, snart gjerrig, eftersom de store naturens
love lod fiskemasserne nærme sig landet eller lod dem
fortrække til de steder, der ikke var den tids fiskere
tilgjængelige. Eftersom nationernes evner som sjømænd
steg, og eftersom kundskaben om havet, dets dybder,
dets bund og dets udstrækning tiltog, begyndte enkelte
energiske nationer at drive f. med sjøgaaende farkoster.
Forrest blandt disse var hollænderne, hvis havfiske i
Nordsjøen sandsynligvis tog sin begyndelse i det 13 aarh.,
og som allerede i det 17 og 18 aarh. var den mægtigste
illegitimacy ©, illégitimité
(f) f, ulovlighed; uegte fødsel.
illegitimation ©
uegthed(s-erklæring).
illettré (f) ubelæst, ulærd,
ustuderet.
ill-gotten ©: i. gains
uretmæssig vinding.
ill-health © daarlig helbred,
sygelighed.
illiberal ©, illibéral (T)
karrig, snæverhjertet, smaalig; uliberal.
illicit ©, illicite (?) uUlladelig,
utilbørlig, ulovlig.
illimitable, illimited ©,
illimité (D ubegrænset, grænseløs,
uindskrænket.
illisibilité ® f, ulæselighed,
illisible ulæselig.
illiterate © ulært, ulærd,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
