Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskeri ... - Ordbøgerne: I - illusion ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
145 Fiskeribeskyttelse—Fiskerilovgivning 244
244
illusion—ilterhed
Fisket begynder som regel ved Trøndelagens kyst ud for
Halten og Titran i okt. og flytter sig efterhaanden i
vinterens løb sydover. De vigtigste felter er ud for
Nordmør og Søndmør. Storsild fiskes dog udover vinteren
mange steder længere syd, eksempelvis ud for Fedje ved
Bergen; ligeledes forekommer den ud for Stavanger. Det
saakaldte Østlandsfiske, der foregaar midtvinters fra
Hvaler til Kristiansand, kan ogsaa klassificeres som et
storsildfiske. — Vaarsildfisket foregaar fra Karmøen
til Stad og samler sig fornemmelig om to centrer, et omkring
Haugesund (søndre distrikt) og et omkring Bremanger—
Stad (nordre distrikt). Der fanges udelukkende voksen,
gydende sild, dels med not, dels med sættegarn. Tidlig
i fisket anvendes ogsaa drivgarn (som en fortsættelse af
storsildfisket). I de senere aar anvendes ogsaa
snurpenøter. Fisket foregaar fra jan. til udgangen af mars. —
Brislingfisket drives udelukkende med not.
Hovedfangsten foregaar i Ryfylkefjordene og nærmeste
norden-og søndenforliggende fjorde. I Kristianiafjorden og ved
Hvaløerne drives ogsaa brislingfiske. Fangsten anvendes
næsten udelukkende i hermetikindustrien til fremstilling
af sardiner i olje eller til ansjos. — Ved Island deltager
nu mange norske fartøier i sildefisket, dels med garn,
dels med not og snurpenot. Ligeledes driver hvert aar
endel fartøier drivgarnsfiske efter sild i den nordlige del
af Nordsjøen. F. af smaasild til agn er i de store f.-distrikter
en betydelig indtægtskilde. — Bankfiskerierne
drives med dampere, motorfartøier eller større dæksfartøier
paa de norske kystbanker fra Bergen til Finmarken.
Desuden paa Nordsjøeggen mellem Shetland og Norge,
ved Færøerne og ved Island. Fisket foregaar med liner paa
mellem 100 og 200, undtagelsesvis 300 favnes dyb. Fangsten
er kveite, lange, brosme. — Seifiske drives fra
Haugesund nordover langs den hele kyst, fornemmelig
paa skaller og grunde udenfor og i skjærgaarden. Det
drives med dorg og snøre. Med s3^nkenot tages i
nordlige landsdele om sommeren store masser. I de sidste aar
anvendes snurpenot, hvormed der kan fanges store masser
i et enkelt kast. — Makrelfisket (garnfiske) foregaar
fra mai til St. Hans fra Haugesund til Svenskegrænsen.
Fangsten er gydende makrel. Efter St. Hans beg^^nder
dorgefiske langs Skageraks kyst til udgangen af juli. Fra
begyndelsen af aug. drives langs Jydske rev og paa
Nord-sjøens banker, fornemmelig Doggeren, dorgefiske efter
makrel med store kuttere. I sønden- og vestenfjeldske fjorde
tages om høsten makrel med not. I skjærgaarden fiskes
den paa snøre. — Laksefisket, se nedenfor under 2.
Hummerfiske drives fra Svenskegrænsen til Romsdal.
Nordenfor forekommer hummeren aftagende op til
Nordland. Fisket drives paa indtil ca. 20 favne med teiner, der
er det alm. redskab til Bergenhusamterne. Nordenfor
anvendes overveiende «glib», en slags aaben teine, hov
eller kurv, der maa trækkes meget snart efter
udsættelsen, medens hummeren endnu ligger paa agnet. —
Rækefiske. Det ældre rækefiske efter
grundvands-ræken (palæmon fabricii) drives med hov i sjøgræsset og
tangen paa grundt vand. Dybvandsfisket efter ræker med
trawl daterer sig fra slutten af 1890-aarene, da dr. Johan
Hjort paaviste, at de dybere dele af sydlige fjorde
indeholdt store mængder af en stor ræke (pandalus horealisj,
som med stor fordel kunde fanges i smaa ottertrawler.
Senere har dette f. paa grund af fortsatte undersøgelser
udbredt sig til hele syd- og vestkysten op til Bergen.
Dette rækefiske kaster nu flere hundrede tusen kr. af sig
om aaret. Det drives med seilskøiter eller smaa
damp-baade paa 60—80 tavne vand. — Aalefiske drives fra
Svenskegrænsen til henimod Trøndelagen. Længst mod
nord dog aftagende. Hovedredskabet er teiner, der agnes
med fersk smaasild. Ruser til aalefangst er kommet
mere og mere i anvendelse i det sydøstlige Norge. —
Østerskultur. Østersen trænger til sin forplantning
vand af høiere temperatur, end man som regel finder hos
os om sommeren. Derfor foregaar dens naturlige
reproduktion hos os sent og daarlig. Langs vestkysten, særlig
i det Bergenske, findes der en del smaa poller, hvor
sjøvandets sommertemperatur naar op til 20—30
Indplantede østers yngler her rigt. Yngelen opsamles paa
risknipper og udplantes langs kysten i poller og sunde
til opdrætning. Den udhænges i kurve af staaltraadnet
og bliver paa 1—3 aar handelsvare. — Det daglige
fiske. Under dette navn kan man sammenfatte en række
mindre f., der foregaar langs hele kysten og som dels
drives for at skaffe fisk til husbehov, dels for at forsyne
byerne med fersk fisk eller for at nytte tiden mellem de
store periodiske f. Det drives gjerne i nærheden af fiskernes
hjem, og paa hele vor lange kyst findes der en mængde
former for dette f. Det omfatter saagodtsom alle vore
fiskesorter. De redskaber, som anvendes, er snøre, liner, not,
garn. Desuden bruges forskjellige teiner, ruser m. v.,
hvis anvendelse varierer meget for de forskjellige
landsdele. — Som eksempel paa udbyttet af de forskjellige f.,
hvorover statistik foreligger, kan anføres nedenstaaende
tabel, der angiver værdiudbyttet af de forskjellige fiskerier
i 1906 efter de paa fiskepladsene betalte priser:
Skreifiskerierne............kr. 16 426 388
Fedsildfiskerierne........... » 924 944
Vaarsildfiskerierne........... » 4 459 720
Storsild- og østlandsfiskerierne..... » 2 112 413
Brislingfisket............. > 934 377
Smaasildfisket............ » 569 758
Makrelfiskerierne........... » 721 799
Laks- og sjøørretfisket......... » 921 244
Hummerfangst............ » 775 103
Østersfangst’............. » 7 682
Andre fiskerier (sei- og bankfiske etc.) . . » 5 325 921
Tilsammen kr. 33 179 349
Ifølge handelsstatistiken var værdien af samtlige udførte
f.-produkter i aaret 1906 64.7 mill. kr. eller næsten en
tredjedel af samtlige i samme aar udførte norske varer.
[Litt.: Boeck, «Oversigt over litteratur etc. vedrørende
de norske fiskerier» (1866) og samme forf.s «Ghronologisk
fortegnelse over skrifter og afhandlinger om de norske
fiskerier» (1880), «Norges fiskerier» (bd. 1: Hjort: Norsk
havfiske, 1904); Hjort og Dahl, «Fiskeforsøg i norske
fjorde» (1899); Hjort og Petersen, «Oversigt over de
internationale fiskeriundersøgelsers resultater»
(Kjøben-havn 1903).] (Se pi. Saltvandsfiskeri I—II.) —
2. Ferskvands-f. Til ferskvandsfiske regnes i
almindelighed ikke blot alt fiske, der foregaar i ferskvand, men
ogsaa det i sjøen stedfindende fiske af fiskearter, som
vel tilbringer en del af sit liv i sjøen, men forplanter
illusion © & d) f, bedrag,
blendverk, skuffelse, illusion; ©
ogs. changeant stof.
illusionner ® blende, skuffe,
illusive illusoire (f),
illusory © skuffende, illusorisk, falsk.
illustrate illustrer ©
oplyse, belyse, forklare; skildre;
illustrere; (f) ogs, gjøre berømt.
illustrateuriDm, illustrator
© illustrator, tegner; © ogs.
oplyser; skildrer.
illustration © & ® f,
oplysning, belysning, forklaring;
illustration; billede, tegning; ® ogs.
berømmelse, forherligelse ;
berømthed.
illustrative © belysende,
oplysende, skildrende.
illustre illustrious ©
berømt; glimrende, ophøiet;
(høi)-fornem.
illustrere - ® illustrieren
-© illustrate - ® illustrer; (fig.)
démontrer.
illustrissime (f) høit-,
vidtberømt.
ill-will © uvenskab, fiendskab.
Ilmbaum (Ti m, lime f, alm.
îlot (f) m, holme; husgruppe,
kvarter.
ilote (f) m, (græsk) helot,
ilter — (t) hitzig, aufbrausend,
jähzornig — © hasty, hot-headed,
passionate — ® vif, irascible,
fougueux.
ilterhed — ® Jähzorn m,
Hitze f - © hastiness — ®
vivacité. fougue f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
