Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerimuseer ... - Ordbøgerne: I - imbiber ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
151 Fiskeribeskyttelse—Fiskerilovgivning
244
saatter fra norsk baad eller fartøi, og med en begrænset
ret til at medtage fremmed mandskab (lov af 2 juni 1906
nr. 3 §§ 1 og 2). For sildefiskerierne inden Kristiansands,
Bergens, Trondhjems og Tromsø stifter er der imidlertid
tillagt grundeieren saakaldt landslod af fangst, der med
not trækkes iland, som regel (foruden erstatning paa aker
og eng) 3 pot., men i de Bergenliusiske amter ved de alm.
sildefiskerier 6 pct. — Frednings- og lignende bestemmelser
kan delvis modificeres ved kgl. resol. For laks- og
sjøørretfisket indeholdes disse væsentlig i lov af 8 april
1905 kap. 5. Hovedregelen er, at fisket er forbudt fra
og med 26 aug. (for stang og snørefiske 14 sep.) til og
med 14 april, ligesom fangstredskaber skal være optaget
af vandet fra fredag aften til mandag aften. Desuden
er givet en række bestemmelser om redskabernes
indretning, maskestørrelse m. v. For saltvandsfiskerierne
kan kongen ifølge lov af 28 april 1888 forbyde brugen
af visse redskaber eller fangstmaader. Hummer er ifølge
lov af 29 juni 1894 fredet fra 15 juTi til udgangen af
september, og fanget hummer, der ikke er mindst 21
cm. lang, skal udkastes. Hval maa ikke jages, skydes
eller dræbes paa fjord eller i vaag, hvor sildefiske
fore-gaar (lov af 6 juni 1896 nr. 4), hvorhos det ifølge lov
af 7 jan. 1904 for et tidsrum af 10 aar er forbudt at
fange eller tilgodegjøre hval paa norsk sjøterritorium i
Tromsø stift eller dersteds at ilandbringe hval. For sæl
i Nordishavet er ifølge lov af 18 mai 1876 fastsat a^ig"
fredningstid. — Forøvrigt kan lovgivningen siges væsenlig
at indeholde politibestemmelser, sigtende til at afverge
konflikter mellem fiskerne og til overhovedet at
opretholde god skik og orden under fiskerierne. Ved en del
større fiskerier er saaledes paabudt organisation af de
deltagende fiskere, der er anordnet særligt opsyn, tildels
ansat særlige fiskedommere for at paaskynde afgjørelsen
af opkommende sager, der er givet regler om merkning
af baade og redskaber m. v. — Fiskens behandling
befatter lovgivningen sig derimod gjennemgaaende lidet med,
og f. eks. lov om vragning af sild af 4 mai 1901 omfatter
kun frivillig vragning.
Fiskerimuseer er museer beregnet paa at udstille
gjenstande, der kan tjene til at anskueliggjøre
fiskeribedriften, saavel i tidligere dage som i nutiden. Af
saadanne museer findes hertillands tre, nemlig f. i Bergen,
i Trondhjem og i Bodø. Samtlige er oprettet af de lokale
fiskeriselskaber.
Fiskering, se Annulus.
Fiskeriraadet, oprettet 1900, er en raadgivende
forsamling, der sammentræder én gang aarlig for under
fiskeridirektørens forsæde at gjennemgaa dennes
budgetforslag til foranstaltninger vedkommende fiskerierne,
inden dette indsendes til handelsdepartementet.
Ligeledes bliver forskjellige fiskerispørsmaal forelagt raadet
til udtalelse. Baadets hensigt er i det hele at danne en
sagkyndig repræsentation fra de forskjellige landsdele, til
hvilken administrationen af de offentlige fiskeriarbeider
kan støtte sig. Fiskeriraadets repræsentanter vælges af
en af amtsformandskabet valgt komité med bitræde af
særskilte repræsentanter fra bykommunerne. Baadet
be-staar af 18 repræsentanter for kystamterne undtagen
Akershus og Buskerud amter.
Fiskeristyret, se Norge, fiskerier.
imbiber-imitatif
Fiskeriudstillinger er udstillinger udelukkende
beregnet paa at udstille gjenstande vedkommende
fiskeribedriften og de industrigrene, der affødes af denne. De
afholdes ofte i forbindelse med andre udstillinger, f. eks.
alle verdensudstillinger, som en del af disse, oftest dog som
egne specialudstillinger. I senere tid har man begyndt at
forbinde disse udstillinger med fisker- eller fiskerimøder,
hvorunder der afholdes foredrag eller diskussion om emner
vedkommende fiskerierne eller fiskernes interesser. — Den
første internationale f. i Norge afholdtes i Bergen 1865.
Senere har her i landet været afholdt flere større og
mindre udstillinger: i Trondhjem 1887, i Bodø 1889, i
Bergen 1898, i Bisør 1905, i Porsgrund 1906, i Bergen
1907 (motorudstilling), i Trondhjem 1908.
Fiskernes (grønl. Kekertarsuatsiak), handelssted paa
Grønlands vestkyst, 63° 5’ n. br. og 50° 44’ v. 1. for
Grw., oprettet som d. koloni 1754. Den faatallige
indfødte befolkning er yderst lavtstaaende.
Fiskeskind, hud (epidermis) af fisk. Huden af enkelte
fiske finder teknisk anvendelse, saaledes huden af flere
haiarter, der dels anvendes til polering istedetfor
sandpapir (det egner sig hertil ved sine skarpe, smaa torne),
dels til beklædning af sverdfæster (chagrin). Huden af
stenbiten eller havkatten (anarrhichas lupus og minor),
som garvet besidder stor skjønhed, anvendes lidt til skotøi
samt i porteføljefabrikationen. Tørret, ugarvet skind af
fisk, særlig torskearter, anvendes som saakaldt «
klareskind» til at klare kaffe. Den tørrede luftblære af torsken
anvendes ogsaa til dette øiemed.
Fiskeskjælsygdom, se Ichthyosis.
Fisketiende var fra gammel tid en afgift, som svaredes
af de store fiskerier til presterne, kirkerne og staten. Den
ophævedes ved 1. af 20 sep. 1845 og 1. af 5 aug. 1848.
Medens statens del af tienden blev eftergivet uden vederlag,
blev der ved disse love oprettet et fond, f.-fondet, af
hvis renter skulde udredes erstatning til geistligheden
og kirkerne. Det dannedes ved en afgift, som ved
udførsel til udlandet paalagdes tørfisk, klipfisk, saltet fisk,
rogn og tran. Afgiften var tænkt at skulle falde bort,
naar det fornødne fond var tilveiebragt (januar 1874).
Men ved lov af 24 mai 1873
bestemtes den samme
afgift fremtidig at skulle
erlægges til et fond for
havnearbeider, merker og
fæstigheder i
fiskeridistrikterne, se Havnefondet.
F.-fondets kapitalformue
udgjorde 31 mars 1908
kr. 4106 705.26.
Fisketrappe, se L a k s
e-trappe.
Fiskeørn, fiskejo,
fiskegjøe (pandion
hali-aëtus), rovfugl tilhørende
f.-familien (pandionini),
eneste art af sin siegt.
Over-nebspidsen langt nedbøiet;
mellemfoden omtrent
nøgen; halen tvert afskaaret,
er kortere end vingerne.
Fiskeørn fpaiidion haliaëtusj.
imbiber ® (gjennem)bløde,
væde s’i. trække vand til sig.
imbibition ® f, indsugning.
Imbiss (t) m, (aa)bit, frokost,
lunsch.
imbricate(d) ©, imbriqué (f)
(bot.) tag-lagt, liggende over
hverandre som fiskeskjæl; (e) ogs.
ind-hul.
imbrication © indhulhed;
taglagt bedækning; indviklet
bygning.
imbroglio ©m. indviklet knude,
intrigestykke ; forvikling, vase.
imbrue @ væde, dyppe,
imbu (f) gjennemtrængt, opfyldt,
fuld (af).
imbue © impregnere, lade
indsuge; farve (sterkt).
imbuvable (f) udrikkelig.
imedens se imidlertid,
imellem se mellem, stundom,
imidlertid — (t) mittlerweile,
unterdessen, indes(sen), doch —
© meanwhile, meantime, in the
mean time ; (dog) however, still —
(f) cependant, en attendant; (dog)
ogs. pourtant, toutefois.
imitability © efterlignelighed ;
efterlignelsesværdighed.
imitable © & (f)
efterlignelses-værdig; eftergjørlig.
imitate ©, imiter ® efterligne,
eftergjøre; efterfølge.
imitateur ® m, imitator ©
efterligner, eftergjører; efterfølger;
(f) ogs. efterlignende.
imitatif®, imitative ©
efterlignende ; © ogs. efterlignet, dannet
efter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
