Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjære ... - Ordbøgerne: I - imperforé ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261
Fjære—Fjærkoraller
2G2
imperforé—impersonation
Fjære (det gamle Firdi el. Fjçrâr), herred i Nedenes
amt, ved kysten omkring Grimstad, 59.67 km.^ med
5206 indb., deraf 132 svensker og 36 amerikanere (norsk) ;
92.78 pr. km.^ Herredet, der svarer til F. prestegjeld
og sogn, er et kystdistrikt og bestaar for en del (2.8 km.^)
af øer, resten af fastland. Terrænet er smaakuperet
med lave skogaaser optil 134 m. (Ulvekula) og fladere
dyrkede strøg indimellem. Af arealet opgives 7.7 km.^
at være aker og eng, 40 km.^ skog (væsentlig furu), resten
er udmark, snaufjeld, myr og indsjøer (areal ferskvand
ialt 3.6 km.^). Mod nord begrænses herredet af
Nid-(Nisser-)elven og mod vest af det store Rorevand. De
vigtigste næringsveie er jordbrug med fjærfæavl, fiskeri
og skogbrug. Skogen, der i det væsentlige eies af bj^gdens
folk, er veksterlig, men sterkt hugget. Inden herredet
er en landboforening og en landbrugsskole. Udbytte af
liskerierne opgives for 1906 at være 27 940 kr., deraf
24 000 kr. for hummerfangst. Inden herredet ligger det
store Fevig jernskibsbyggeri (s. d.), desuden er der et
mindre træskibsbyggeri og en del sag- og møllebrug. Fra
Grimstad udgaar tertiærbanen (Grimstad—Frolandsbanen),
der sætter dette distrikt i forbindelse med Nidelvens
dalføre og Arendalsbanen; inden herredet er 3
jernbanestationer. Der er gjort en mængde oldfund, hvoriblandt
13 fra stenalderen og 100 fra den yngre og ældre
jernalder. F. sparebank, oprettet 1860. Antagen indtægt
1907 818 000 kr., formue 4 081 000 kr. Til dette distrikt
knytter det kjendte digt «Terje Vigen» sig («Ved Fjære
kirke der staar en grav» o. s. v.).
Fjære, se Tidevand.
Fjæremsfoss, vandfald i Nidelven (18.8 m.), Klæbu
herred, Søndre Trondhjems amt.
Fjærepist, se Snepper.
Fjærfæavl omfatter opdræt af vore tamme husfugle,
høns, gjæs, ænder og kalkuner, samt salg af deres eg,
kjød og fjær. F. kan, om end i mindre maalestok,
ogsaa omfatte opdræt og salg af perlehøns, svaner,
paa-fugle og duer, for disse arters vedkommende dog
hovedsagelig kun som sirfugle. I de fleste lande ansees den
egentlige høn s avl som den vigtigste og mest lønnende.
I enkelte egne af Tyskland og Ungarn drives dog
gaas-avl som udelukkende fjærfæopdræt, og i Amerika findes
der store andefarmer kun for opdræt og salg af slagtede
unge ænder. F. ligger bedst til rette for landmanden,
idet fjærfæet for ret at trives og lønne sig maa have
anledning til selv at finde en større del af sit foder. —
Hønsavl er kjendt siden umindelige tider. Indiske
forfattere omtaler hønen som husdyr allerede for 2500 til
3000 aar siden, og i Kina har man afbildninger af den
fra tiden 1000 aar før Kristus. Den tamme høne ansees
for at nedstamme fra bankivahønen, der endnu findes
vild i Indien og paa flere af de indiske øgrupper. Fra
Asien er den tamme høne kommet over til Europa, hvor
den omtales i Grækenland omkring aar 540 f. Kr., og er
efterhaanden trængt helt op til norden. Nu er den tamme
høne spredt over den hele jord og forekommer i et utal
af racer og afarter, og nye saadanne fremstilles stadig ved
krydsninger mellem de allerede bestaaende. — Gaasavlen
skriver sig omtrent fra samme tid som hønsavlen. De
gamle ægyptere havde i nilgaasen og vore forfædre i
graagaasen gjæs, der med lethed lod sig tæmme, og
hvorfra de nuværende gaaseslag nedstammer. — And avl
hører man tidligst tale om i Kina, hvor der allerede for
aartusender siden forekom kunstig udrugning af ænder,
og hvorfra bl. a. en af de mest kjendte anderacer skriver
sig. Et par europæiske anderacer stammer fra vildanden.
— Kai kun a vi er af nyere datum. Kalkunen
forekommer endnu vild i Amerika. Ved tiden for Amerikas
opdagelse (1492) var den husdyr bl. a. i Mexico. Herfra
bragte spanierne den over til Europa, hvor den tidligere
var ukjendt. — For hønsavlens vedkommende er
produktion og salg af eg af størst betydning, hønsekjødet
kommer først i anden række. 1 Frankrige og Belgien,
hvor man har hønseracer, der særlig egner sig for fedning,
har man dog i senere aar mere kastet sig over salg af
slagtede høns fedet ad kunstig vei (stopning), en gren
af f., der i disse lande har vist sig særlig lønnende. En
god værpehøne regnes aarlig at kunne lægge 180 à 200
eg og at give en netto fortjeneste af kr. 3 00 pr. aar.
De sterkest egproducerende lande er Amerika, Rusland
og Danmark. England er det bedste marked for de andre
landes overproduktion af eg. England indfører aarlig eg
for ca. 127 mill. kr. Norge har tidligere indført adskillige
eg, saaledes i 1897 for vel mill. kr. Nu er indførselen
i nedgang. Den var i 1907 kun 175 000 kr. Ved gaas-,
and- og kalkunavlen er dyrenes kjød hovedsagen. Det
gjælder derfor at holde dyr, der hurtig udvikler sig til
stor slagtevegt. Gaasavlen ansees for den mest lønnende
af disse, idet gaasen, om den har rigelig anledning til
græsgang, den største del af aaret omtrent kan føde
sig selv. Norges bestand af fjærfæ var efter sidste
folketælling i 1900: 1 636 543 høns, 7455 gjæs, 8033 ænder
og 3671 kalkuner. Den aarlige nettoafkastning af f. i
Norge kan sættes til ca. 5 mill. kr. [Jfr. Foreningen
til fjærkræavlens fremme.) [Litt. : Dyring, « Norsk
hønsebog» (4 opl. 1908); Larsson-Fede, «Høns, ænder og
gjæs» (1908); Lühr. «Gaase- og andeavl» (1899); Svinndal,
«Hønestell» (1905), Wendelborg, «Hjemligt hønsestel»
(1905) og Pedersen-Bjergaard, «Vort fjærkræ», ved B.
Thams (Kbh. 1902).]
Fjærgræs (stipa pennata) (bot.), et omtrent en halv
meter høit prydgræs, som har faaet sit navn af de indtil
35 cm. lange, tynde, fjæragtige snerp, der udgaar fra
frøene, og ved sin silkeglans og letbevægelighed giver
planten et meget gratiøst udseende.
Fjærham. I den norrøne mytologi og i den
middelalderlige folkevisedigtning omtales en f., som sætter den,
der har den, istand til at flyve. Loke laaner Frø3;jas
f., da han skal opsøge Tors hammer. De tre møer i
Vølundkvadet kommer flyvende og lægger sine
svanehammer fra sig. Hos naturfolkene er det en alm. tro,
at et menneske faar dyrets evner, naar det ifører sig
dets hud.
Fjærhammer, mekanisk drevet hammer med en
blad-fjær, luftfjær el. 1., som øger eller regulerer drivkraften.
Fjærkoraller el. otte-armede koraldyr (octactinia,
octocorallia, alcyonaria), orden af koraldyr (s. d.\
karakteriseret ved tilstedeværelsen af 8 septa og 8 fjærformede
tentakler. Saagodtsom altid kolonidannende. Midtlaget
danner som regel et skelet; et saadant dannes ogsaa ohe
fra fodskiven; dette sidste kommer ved koloniens vekst til
at danne et kompakt aks es kel et, overtrukket af et blødt
imperforé (f) sammenvokset,
imperial ©, impérial (f) rigs-,
keiser(lig)-, suveræn; (e) ogs (ark )
spidskuppel; tag (paa sporvogn,
diligence), fip(skjeg) = (g
impériale f.
imperialist ©, impérialiste
® (m), keiserlig(sindet); (g) pl,
keiserlige tropper.
imperiality © keiserlig magt
(rettighed).
impérieux (?), imperious ©
bydende, mvndig; herskesyg;
uafviselig
imperil © bringe i fare.
impériosité ® f, bydende
væsen, myndighed.
imperiousness rè) mvndighed;
herskesyge.
imperishable ©,
impérissable ® uforgjængelig.
impéritie ® f. uduelighed,
imperméabiliser (f) gjøre
vandtæt.
imperméabilité (D f,
impermeability @
uigjennemtrœngelig-hed; vandtæthed, lufttæthed.
impermeable ©,
imperméable (D uigjennemtrængelig, vandtæt.
impermutabilité (f) f,
ubytte-lighed.
impermutable (f) ubyttelig.
impersonal ©, impersonnel
(D upersonlig.
impersonate © personificere;
fremstille, give.
impersonation ©
personlig-g:jørelse, personifikation;
fremstilling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
