Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjørtoft ... - Ordbøgerne: I - implacabilité ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
265
Fjø rtof t—Flaadefiske
eiendommens socialisering. I sine sidste leveaar trak
han sig sygelig og brudt tilbage fra den praktiske agitation.
Hans liv førtes i aldrig afladende kamp for de nye ideer,
som han omfattede med sværmerisk begeistring. Garborg
har i «Bondestudentar» sat et mindesmerke over ham.
Fjørtoft, 9.21 km.^ stor, lav og myrlændt ø, nord for
Aalesund, Haram herred, Romsdals amt. Paa øen bor
der 330 indb. i 42 huse.
Fjøsanger, jernbanestation ved Vossebanen, 5 km.
fra Bergen, Fane herred. Søndre Bergenhus amt. Omkr.
stationen, der ligger ved en vik (anger) af Nordaasvandet,
er der en række elegante villaer i yppige omgivelser,
særlig merkes statsminister Chr. Michelsens villa
Gamle-haugen paa en skogvokset høide ud mod Nordaasvandet.
(Se ogsaa under Fane herred.)
Flaa, herred i Buskerud amt, 702.21 km.’^ med 1491
indb.; 2.12 pr, km.^ Herredet, der er det sydligste i
Hallingdal, ligger omkring Krøderens øvre (nordre) ende
og den sydligste del af den egentlige Hallingdal. Det
svarer til F. sogn af Nes prestegjeld. Herredet er ved
den trange og dybe Hallingdal delt i en nordøstlig og
en sydvestlig del. Dalbunden, der ligger paa en høide
af 140—160 m., er for det meste trang og siderne steile,
kun ved Krøderens nordende og ved F. kirkebygd udvider
den sig til større flader. Dalen gjennemstrømmes af
Hallingdalselven, der i herredets nordlige del flyder bred
og rolig under navn af Bromma. Bergensbanen gaar
gjennem herredet, følgende Krøderens og
Hallingdals-elvens østbred, og stationerne Gulsvik, F. og Austvoll
ligger inden dette herred. Langs elvens vestbred gaar
den Hallingdalske hovedvei, der ved Gulsvik gaard paa
ny prægtig bro fører over til Gulsvik jernbanestation
og videre langs Krøderens østbred. I syd hæver fjeldene
sig i Høgevarde, den høieste top af Norefjeld, paa grænsen
mod Eggedal, til en høide af 1509 m. Fra Høgevarde,
hvor der er turisthytte, haves et storartet rundskue. F.
er en skogbygd (væsentlig gran), og de vigtigste
næringsveie er skogbrug og jordbrug. Af arealet opgives 24.2
km.^ at være ferskvand. Opgaver over fordelingen af
aker og eng m. v. foreligger ikke. Antagen formue 1907
2 873 000 kr., indtægt 491 000 kr.
Flaa, herred i Søndre Trondhjems amt, 127.30 km.^
med 661 indb.; 5.3 pr. km.^ Herredet, der svarer
til F. sogn af Melhus prestegjeld, ligger syd for
Trond-hjem i den nordlige del af Guldalen. Den største del
af herredet bestaar af skogaaser og myrlændt skogland.
Fjeldene naar i Vasfjeldet i nord og Kraaklifjeldet i syd
op i høider paa 730 og 806 m. Bebyggelsen grupperer
sig omkring det veldyrkede bakkeparti paa Gulas østbred,
langs hvilken Trondhjemsbanen og den trondhjemske
hovedvei fører. Inden herredet ligger Ler jernbanestation
i en høide af 25 m. ; her er færgested over Gula. Gula,
der danner herredets vestgrænse, er i flomtiden meget
stor, og der sker ikke sjelden udglidninger langs dens
lerede bredder. Jordsmonnet er frugtbart, og
jordbrug (især fædrift) er ved siden af skogbrug de vigtigste
næringsveie. Skogen, der i det væsentlige eies af
inden-bygds folk, er tildels sterkt hugget. Af arealet opgives
31 km.^ at være aker og eng, 80 km.^ skog, og resten
er udmark, snaufjeld, myr og indsjøer (areal ferskvand
1.7 km.^). Inden herredet er en del fabrikdrift, hvori-
266
implacabilité—impondérabilité
blandt nævnes en kemisk fabrik, nogle sag- og møllebrug
m. v. Der findes en del skiferbrud og en
svovlkisforekomst, der dog ikke drives. F. meieri, oprettet 1877.
F. sparebank, oprettet 1905. Antagen formue 1907 771 000
kr., indtægt 125 000 kr.
Flaade (flaate). 1. Primitiv farkost, oftest firkantet,
udfores af træ, af tønder el. som lukket kasse af jern. Tjener
til opholdssted for mandskab og til anbringelse af
maskineri f. eks. ved skibsreparationer, fløtning, mudring. —
2. Ofte fløtes eller transpoteres tømmer sjøværts i f.,
hvor stokkene lægges tæt sammen i flere lag og surres.
F. styres med strømmen eller trækkes af baad el.
dampskib. — 3. F.-bro er bro af en eller flere f., sammenbundet,
samt fastholdt ved ankere eller paa anden maade. — 4.
F. som fundament. Under et bygverks mure lægges ofte
dobbelt tømmerlag, saakaldt f. eller «rost», i hensigt at
overføre og fordele tyngden paa en noget større flade.
F. er oftest noget bredere end murene. I undre lag
har stokkene gjerne nogen afstand, i øvre lag ligger
stokkene (oftest kun planker) tæt sammen. F. bruges
ved nogenlunde god bund; træflaade maa ligge under
grundvandet, i modsat fald raadner den let.
Flaade, en under fælles høistbefalende (f.-chef) stillet
samling krigsfartøier bestaaende af mindst fire
divisioner egentlige kampskibe (se Eskadre). En større
f. vil som regel være inddelt i eskadrer, f. eks. en
panser-skibseskadre og en krydsereskadre, og bestaar forøvrigt
af en eller flere divisioner torpedofartøier. Endvidere
hører der med til en f. (eskadre) endel fartøier for speciel
tjeneste, saasom mineudlægningsfartøier, reparationsskibe,
depotskibe, depeschefartøier (avisoer) og lignende,
hvorhos der, naar en f. skal tilbagelægge store distancer,
medfølger transportskibe med kul, proviant, vand etc.,
samt undertiden hospitalsskibe.
Flaadebro, se Flaade.
Flaadefiske (evjefiske) er en vigtig laksefangst i
Laagen. En flydende tømmerbro udlægges fra land,
fastholdt af tauge. Langs dennes nedre side anbringes
Flaadefiske i Laageii.
(Fot.A. Landmark.)
implacabiiité (?) f, implaca
bility © uforsonlighed,
implacable ® uforsonlig,
implant (e), implanter (?) ind
plante,-føie, -sælte; indpode,
nedla’gge, indføre.
implantation © & (f) f, ind
plantning
implement © redskab, verktøi :
(pi) doning, greier.
implexe (f) indviklet,
implicate ©, impliquer (f)
indvikle, inddrage, indblande ;
indbefatte, indeholde; medføre
forestillingen om.
implication @&(f) indvikling,
inddragelse (i); delagtighed ;
under-forstaaelse, bibetydning. by i.
stiltiende, indirekte.
implicere — (t) implizieren —
@ implicate — (f) impliquer.
implicit©, implicite (f)
under-forstaaet, stiltiende; ubetinget, blind
(tillid); (med)indbefattet.
imploration (f) f, paakaldelse,
anraabelse.
implore ©, implorer ®
bønfalde; anraabe.
imply @ indbefatte, indeholde,
medføre forestillingen om, (tillige)
antyde; forudsætte.
impoli impolite © uhøflig,
uopdragen, grov.
impolitesse (|) f, uhøflighed,
grovhed.
impolitic ©, impolitique (g
lidet diplomatisk, uklog.
impondérabilité (f) f.
imponderability © vegt løshed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
