Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flandern ... - Ordbøgerne: I - inaccoutumé ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
281
Flandern—Flaskepost
282
parti for smaaborgerne, Filip den smukke for patricierne,
Filip erobrede landet, men borgerdemokratiet reiste sig
og seirede ved Gourtrai 1302. F. mistede den vallonske
del i syd, men forblev frit. Under den følgende tids
bonde- og borgeroprør voksede langsomt grevens magt
mod de tre overmodige, men uenige byer Brügge, Gent og
Ypern (nederlaget ved Roosebelse 1382); under
hundrede-aarskrigen fremkaldte grevens franske politik et stort
oprør af byerne, hvis uldindustri var afhængig af
England; men F. knyttedes mest til Frankrige, da Ludvig
II’s (1346—84) datter egtede Filip den dristige af Burgund,
hvis hus vandt det meste af Nederlandene og skabte en
ny fransk-flamsk blandingsstat, som hurtig blev
Frankriges medbeiler. Medens de første burgundiske hertuger
søgte at sammensmelte Nederlandene og Burgund, førte
Karl den dristige (1467—77) en ensidig huspolitik; i F.
voksede fyrstens magt, og en forvaltning efter fransk
mønster indførtes; adelen gik op i den burgundiske, og
fransk blev regjeringssprog, men samtidig blomstrede
den flamske litteratur og kunst frem. Tilstanden var
god, da F. ved Karls død tilfaldt huset Habsburg. Siden
da har det delt skjæbne med de sydlige Nederlande (se
Belgien). Byerne gik tilbage ved konkurrancen med
England og det brabantske Antwerpen. 1556 kom F.
under Spanien; i det 17 aarh. tabtes den vallonske del
til Frankrige, dele af den frisiske afstødes til Holland
1648, det egentlige F. kom under Østerrige 1714, var fr.
1795 — 1814, derefter under Nederlandene og fra 1830
under Belgien. Trods den sterke franske paavirkning
fra middelalderen til det 19 aarh. har flamsk sprog holdt
sig livskraftigt. [Litt.: Pirenne, «Geschichte Belgiens»,
I—III (Gotha 1899-1907).]
Flandern, greve af, siden 1840 titel for den belgiske
konges næstældste søn eller den efter kronprinsen nærmeste
tronarving, førtes 1840—1905 af kongens broder Filip.
Flandrin [flådræ’], Jean Hippolyte (1809—64),
fr. maler, Ingres’ yndlingselev. En dygtig og sympatisk
kunstner, hvis verker har den akademiske retnings
fortrin og mangler: sikker komposition, tegning og
karakteristik, noget kjølige i sin virkning, ikke dadelløse i
koloriten. F. regnes for Frankriges første maler i det
religiøse kirkemaleri. Hans hovedverk er dobbeltfrisen
i Saint Vincent de Paul i Paris efter gammelkristelige
forbilleder (mosaikerne i S. Apollinare nuovo i Ravenna),
hvis figurer trods kompositionens rolige virkning er fulde
af dyb indre bevægelse og varm følelse. Nævnes bør
ogsaa freskerne i koret af Saint Germain des Près. Ogsaa
dygtige portraîter («M.me Vinet» og «Ung pige» i Louvre).
Flane’l, lærredsvævet el. diagonalvævet uldtøi, lidet
valket, mygt og med luv, saa det er varmt uden at være
tykt og tungt. Helulden f. ofte med rending af kamgarn,
halvulden f. med rending af bomuld. Bomulds-f.
(efterligning af uld-f.) har luv frembragt ved oprlvning med
rivevalser.
Flange, se Flens.
Flanke, l. (Mil.) a. I befæstningskunsten, se Bastion,
b. Ved en troppestilling : siden, i modsætning til front
og ryg. En f., som ikke støttes til en hindring, er altid
et udsat punkt og maa derfor sikres ved reservernes
gruppering. Da et rent frontalangreb paa grund af de
moderne skydevaabens virkning ofte har liden udsigt til
inaccoutumé—inanité
at lykkes, kombineres det gjerne med en omgaaende
bevægelse med derpå a følgende f.-a n g r e b, hvorved tillige
forsvarerens retrætlinje trues. — 2. (Veter.). F.
benævnes hos dyrene det parti af kroppens sider, som ligger
mellem det bagerste ribben, lændehvirvlernes
tverud-vekster og det udvendige hoftehjørne. Under
aande-drættet, og særlig naar dette er anstrengt, bevæges f. ud
og ind, «f.-slaget».
Flankemarsch, marsch langs en fiendes front, saa at
man altid vender flanken til denne. En meget vanskelig
manøver, der maa dækkes ved en egen flankegarde.
(Bekjendt er Davousts f. fra Regensburg i 1809.) F.
brugtes hos os før ogsaa meget som betegnelse for, at
en afdeling marscherede i marschkolonne.
Flankering, beskydning langsetter en fæstningslinje
for at understøtte forsvaret af denne; fornemmelig bruges
f. om beskydning af voldgraven foran volden, der ofte
ligger i død vinkel for forsvarerne paa denne. F. udgaar
nu i alm. fra kaponierer (s. d.) paa gravens bund.
Flankestilling er opstilling ud til siden af fiendens
fremrykningslinje, saa at hans flanke trues. Han maa da
enten vende sig mod f. eller detachere en passende styrke
til observation af denne.
Flaretop, flæretop, tyritop, ravntop, skat,
benævnes den af furuens blærerust (peridermium pini
corticola) angrebne del af et furutræs stammetop, som
ved soppens virksomhed bliver særdeles righoldig paa
terpentinoljer og derved let brændbar.
Flaske. Som alle andre hulvarer af glas fremstilles
f. ved pustning (se Glas). Halsens fortykkelse dannes
tilsidst ved at paavikle en glødende glastraad. De paa
fri haand pustede f. bliver mere ensartede, naar man,
inden de er helt færdige, indbringer dem i en hul form
og fortsætter pustningen, saa at glasset presses ud mod
formens sider. Formens delelinjer kan ofte sees som en
rand paa den færdige f. — Til øl og vin anvendes f. af
simplere farvet glas, til medicin og melk fordres derimod
klart glas. F.-lukket er oftest en korkprop; men da
korken er temmelig dyr, bruges m,ed større eller mindre
held forskjellige andre lukkemidler. Porcellænsprop med
tilspændingsstaaltraad og tætningsring af gummi er
kostbar og i sanitær henseende uheldig. Man foretrækker
derfor nu et lukke bestaaende af en tynd korkskive, som
presses ned mod f.-halsen af en over denne fastkrympet
metalhætte. Dette lukke kan kun benyttes én gang, da
det ødelægges ved oplukningen. De her i landet
almindeligste størrelser af f. er for øl ^/s og 1., for selters
1., for vin 4 I. og for petroleum 1 I. I udlandet
anvendes 1 1. f. ogsaa for vin og øl.
Flaske, se B a r n e p 1 e i e.
Flaske el. f.-ved, den ydre del af veden, naar denne
er skaaret perpendikulært paa marvstraalerne og
tangential med aarringene Ansees for mindre sterkt og
holdbart materiale.
Flaskebæk, en gruppe villaer ved Kristianiafjorden,
paa Nesodlandets vestside, nær dets nordspids. Stedet
ligger friskt og frit med husene opefter den steile,
skog-klædte fjeldskraaning. Hyppig dampskibsforbindelse med
Kristiania.
Flaskepost. Fra skibe kastes undertiden flasker
overbord, hvori er indesluttet en eller anden meddelelse, som
inaccoutumé (f) usedvanlig,
ualmindelig; (à) uvant (med),
inachevé (f) ufuldendt, ufærdig,
inactif (f), inactive (e) uvirk-
inaction © & ® inactivité
® f, inactivity (e) uvirksomhed,
træghed.
inadequacy ©
utilstrækkelighed, mangelfuldhed.
inadequate © utilstrækkelig,
uhensigtsmæssig.
inadmissibilité (f) f,
uantage-lighed ; utilladelighed
inadmissible© &® uantagelig,
inadvertance (f) f,
inadvertence © uagtsomhed.
inadvertent (è) uagtsom,
inaliénabilité ® f,
uafhænde-lighed.
inaliénable (f), inalienable
© uafhændelig.
inalliable (f) uforenelig,
inaltérabilité (f) f,
uforanderlighed.
inaltérable ® uforanderlig;
urokkelig
inaltéré ® uforandret,
inamissibilité f?) f,
ufbrtabe-lighed.
inamissible © & (f) ufortahelig.
inanimate©,inanimé (fi livløs,
in animation © livløshed,
inamovibilté (g f,
uafsættelighed.
inamovible ® uafsættelig.
Inangriffnahme ® f,
paabe-gyndelse.
inanité (f) f, tomhed,
forfængelighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
