Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fluberg ... - Ordbøgerne: I - indbyrdes ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
315
Fluesop—Flugt
316
indébrouiilable—indéfectible
graa flekker paa halsen og brystet. Vingerne
mørkebrune med graahvide kanter paa de inderste penne.
Stjerten mørkebrun med lyse kanter. Længde ca. 150
mm. Kjønnene ensfarvet. — M. grisola er alm. udbredt
over hele landet, sparsomt i Finmarken. Anbringer sit
rede mere eller mindre aabent i en grensprike e. 1. og
lægger fem graa, med rødbrunt flekkede eg (længde 19,
tykkelse 15 mm.). — H al sb a an d-f. (m. collaris) ligner
m. atricapilla meget saavel i sin dragt og størrelse som
j biologiske forhold. Den kjendes paa sin hvide
halsring og en hvid flek ved grunden af haandpennene. Er
alm. paa Gotland, træffes nu og da i Mellem-Sverige, men
er aldrig paatruffet i Norge. — Den lille f. (m. parva)
er oventil graabrun, under lysgraa med gulrød stribe;
hovedets sider graablaa. Vingerne brune, pennene med
graagule kanter. Stjertpennene mørke, de yderste med
et bredt, hvidt tveri3aand over midten. Længde ca. 120
mm. M. parva er kun faa gange paatruffet i Syd-Sverige,
aldrig i Norge. Dens hjem er det s.ø. Europa. (Se pl.
Fugle 1.)
Fluesop (amanita), sopslegt a f familien agaricaceæ,
forholdsvis store soppe med rund hat og midtstillet stok,
hvide sporer og oftest hvide lameller. Stokkens grund
er omgivet af en skaalformig skede, «volva», som er
levning af det fællesslør, som indhyller hele soppen
(frugtlegemet), naar den er ung. Rester af dette slør
findes ogsaa paa hattens overside som smaa lapper eller
vorter. Paa stokken er der ligeledes, et stykke nedenfor
hatten, en hudagtig ring, hvis yderste rand oprindelig
har været fæstet til hattens periferi, hvorved lamellerne
blev beskyttet under sin første udvikling. De fleste f. er
giftige. — 1 Norge er der (indtil 1905) fundet 9 arter.
Navnet f. tilhører egentlig kun a. muscaria, som, kogt i
pi eik, har været benyttet som fluegift. Denne art er en
af vore vakreste soppe med skinnende rød hat, besat
med smaa, hvide lapper; den er alm. i skogbunden om
høsten. (Sc planche S o p.) Af vore øvrige arter skal
nævnes : den s 1 i m e d e f. (a. virosa), som i ung tilstand
har slimet hat og ubehagelig lugt, dernæst knoldet f.
(a. phalloides), hvis hat gjerne er svagt grønagtig,
brunlig eller gulagtig, sjelden helt hvid. Den er en af de f.,
som undertiden forveksles med champignoner og derved
giver anledning til sopforgiftning. Der er dog en tydelig
forskjel paa de to slags soppe, idet sporerne, der, som
ovenfor nævnt, hos alle f. er hvide, hos champignonerne
er chocoladefarvet. Et par arter naar ogsaa helt op i
birkebeltet paa vore fjelde, saaledes a. porphyria med
graabrun-fioletagtig hat, og perle-f. (a. riibescens), hvis
hvide kjød anløber rødlig i luften; denne art er
mindre giftig end de andre og skal endog kunne spises.
Panter-f. (a. pantheriiia) har olivenbrun-graalig hat
med smaa, hvide hudlapper. (Se planche Sop.) —
Forgiftning ved f. fremkalder et slags rus, tildels forbundet
med maniakale delirier, kramper, underlivssmerter,
brækning og diarrhoe. S3^mptomerne skyldes forskjellige
giftstoffe, f. eks. muskarin og muskaridin. —
Berusnings-middel paa Kamtsjatka. Modgift: atropin.
Flugt. 1. (Mil.). Et uordnet tilbagetog af en
troppestyrke. Naar tilbagetoget er gaaet over til f., er det i
regelen meget vanskeligt at tilveiebringe orden, saaledes at
tropperne kan samles i sluttede afdelinger.— 2.(Bygningsv.).
Den linje, som en bygnings hovedfaçade følger. Falder
ikke altid sammen med gadelinjen, men ligger ofte
trukket tilbage fra denne. — 3. (Fuglenes). Den
mekaniske forklaring af fuglenes f. har fra lang tid tilbage
beskjæftiget ikke blot videnskabsmænd, men ogsaa
lægfolk og kunstnere. Saaledes er bidrag leveret af Leonardo
da Vinci og Arnold Bocklin; den sidstnævnte skrev flere
artikler derom i «Zeitschrift für Luftschiffahrt» (1896).
Flugt: Maage i flugt, oQ billeder i sekundet. (lifter Marey.)
Den første, som indgaaende undersøgte de mekaniske
forhold ved f., var A. Borelli («De motu animalium», Rom
1680). Det vigtigste fremskridt i kjendskabet til
fugle-f. efter Borelli skede ved de undersøgelser, som den
franske fysiolog E. J. Marey foretog for vel 20 aar siden
ved hjælp af øiebliksfotografier, som blev taget tæt
efter hverandre af flyvende fugle (E. J. Marey, «Le vol
des oiseaux», Paris 1890). F.-arterne falder i to grupper:
aktiv f. med vingeslag og passiv f. uden vingeslag
(glidende,
kredsende, seilende,
bølgende f.). Den
aktive f. kommer
istand ved, at
vingerne ved slagene
nedad møder en
luftmodstand paa
undersiden, som
hindrer fugten fra
at falde;
davinge-stillingen erskraa,
vil en
horisontal komponent af
luftmodstanden
drive fuglen frem,
naar vingerne slaaes ned, men bagover, naar vingerne
løftes; paa grund af forskjellig stilling af vingerne ved
bevægelsen ned og op, er dog den horisontale komponent
større i første end i sidste tilfælde. Vingespidserne
beskriver en større slagvinkel end vingegrunden og er de
egentlige propeller under flugten. Efter de paalideligste
beregninger maa det nu ansees for sikkert, at fuglene,
naar de under flugten hæver sig, præsterer et arbeide paa
omtr. 1—1.2 kilogrammeter pr. sekund pr. kg.
legems-vegt; et lige stort arbeide kan ogsaa et menneske uden
vanskelighed præstere i et kort tidsrum. Ved den rolige
f. i horisontal eller svagt stigende retning benj^tter fuglene
meget mindre arbeide, og ved svævning er arbeidet
minimalt og leveres maaske af vinden, endog om vindretningen
falder sammen med det plan, hvori fuglen bevæger sig.
Meget omstridt er forklaringen paa, hvordan enkelte fugle,
som musvaagen, kan formaa at kredse i længere tid,
Flugt: Fotografi af vingespidsen paa en
kraake i flugt fra liøire til venstre. Paa
vingespidsen var fæstet et stykke hvidt
papir, medens fuglen gjorde fem
vingeslag forbi et fotografiapparat, som holdtes
aabent. Fuglen selv kom ikke frem paa
pladen, fordi den var sort. (Efter Marey.)
indébrouiilable ® ikke til at
faa greie paa.
indebrænde (intr.) — (t)
ver-^i-ennen, im Feuer umkommen —
© be burnt to death (in his house)
— (D périr dans les flammes ; brûler.
indebted (e) som staar i gjæld
(til), i.ness forgjældethed,
indécaphetable @ ubrydeligt
(brev).
indécence (|) f, indecency (e)
uanstændighed.
indecent©, indécent (f)
usømmelig, uanstændig
indéchiffrable (f) ulæselig;
dunkel, gaadefuld.
indécis (f) uafgjort, uklar, vag;
uvis, raadvild.
indecision indécision (f)
f, tvilraadighed, raadvildhed.
indecisive (g) uafgjørende;
ubestemt, vaklende.
indecisivenes @ uafgjorthed;
ubestemthed, vakling.
indéclinable ©(gram.) ubøielig.
indécomposable® uopløselig,
indecorous © usømmelig,
upassende.
indecorum © brud paa
dekorum.
in découvert ® uopdraget.
indécrottable (^ ubehøvlet,
indeed © isandhed, jasaa
(virkelig).
indefatigable (e) ufortrøden,
utrættelig.
indefeasible (5) uomstødelig,
ufortabelig ; uafviselig.
indéfectible (f) uforgjængelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
