Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fløielsblomst ... - Ordbøgerne: I - indgreb ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
331
indhug—indicator
begge sider. Undertiden kan det være fordelagtigt at
bore et hul i stokken og skyde den istykker med
dynamitpatroner. I gammel tid, da tømmeret havde liden værdi,
kunde vaserne undertiden blive saa store og gamle, at
man fandt det fordelagtigst at brænde dem op. Det er
skeet i mange vasdrag, og herom erindrer mange
steds-navne som «det brændte berg» i Arendalsvasdraget.
Enkelte steder i vasdragene har været berygtede, saaledes
i ældre tid Vrangfoss mellem Bandakvand og Norsjø i
Skiensvasdraget, men efter bygningen af den store kanal
der kan tømmeret fløtes i sluser. Vasen var her saa
slem i sin tid, at regjeringen ved reskript af 27 okt.
1813 paabød, at fossen skulde være renset inden 3 aar
under straf af lastens tilintetgjørelse. Lignende
kongebud blev i 1789 udstedt for Arendals vasdrag, men først
i 1802 kom der orden i vasdraget. Over mindre sjøer
gaar tømmeret gjerne løst, idet bugter afstænges ved
ledelenser. Er der lidt strøm i sjøerne, gaar
tømmeret godt over, naar der ikke er modvind. Ogsaa i de
store sjøer gik tømmeret før løst, men det tog lang tid,
før det kom frem. Man tog da tømmeret i grimer eller
ringbommer, idet man lagde en bom om tømmeret.
Der kunde være 10 000 tylvter i en saadan ringbom.
Man hjælper paa f. ved at bugsere eller varpe eller ved
seil, eller man bugserer med dampbaad. Den sidste del
af f. er i almindelighed sortering og oftest flaatelægning
af tømmeret. Dette foregaar i sorteringslenser ; i selve
lensen optages tømmeret, og i sorteringsapparatet
udskilles tømmeret efter merkerne og flaatelægges eller,
som det kaldes, soppes. De egentlige hovedlenser i
vasdragene er sorteringslenser, h\or alt tømmer stanses og
udsorteres ikke alene efter merkerne, men ogsaa efter
dimensionerne. — De vigtigste fløtningsvasdrag i landet er :
Glommen, Drammensvasdraget, Skiensvasdraget, Nidelven
eller Arendalsvasdraget, Numedalslaagen, Toke eller
Kragerøvasdraget, Tryssilelven og Otteraaen. Elvene i
det nordenfjeldske Norge floter ikke saa meget; vigtige
fløtningselve her er dog Namsenelven, Værdalselven,
Stjørdalselven, Nea og Gula. (Se pi. Tømmerfløtning.)
[Litt.: Borchgrevink, Nysom og Sætren, «Haandbog i
norsk flødningsvæsen», I —IP (1889—94).]
Fløtz, se Ertsleiesteder.
F. M., «fredlyst mindesmerke», indhugget under en
krone paa en granitsten er det merke, hvorved i
Danmark dysser, hauge, voldsteder o. s. v. betegnes som fredet.
F-moll akkord er f—as—c. Tonearten har 4 f?.
Fnat, se Skab.
Fo, kinesernes navn paa Buddha.
Fob. el. f. o. b., frit ombord; derved forstaaes, at
sælgeren bringer varerne ombord eller paa jernbane uden
omkostninger for kjøberen. Jfr. G i f.
Fo’bos (og Deimos), se Ares.
Foca [få’tsa], by i Bosnien, ved Drina, 75 km. ø. f.
Mostar; 4217 indb. (1895). F. er berømt for sine
sølv-filigransarbeider, sine knive og klinger.
Focfani [fåksåni], by og fæstning i Rumænien,
kredsen Putna, Moldau, paa begge sider af Milkov; 24 183
indb. (1905). Stor handel med vin og kvæg; omegnen
rig paa kobber- og jernmalm, stenkul og petroleum; her
findes ogsaa Moldaus bedste vin. Siden 1889 er F. i n.
og 0. omgivet af befæstninger.
Fløtz—Fodbold
332
Fod, se Menneskets anatomi.
Fod. 1. (Længdemaal). Den norske f. bestemtes ved
loven af 28 juli 1824 at være ^Vss af længden af det
matematiske pendel, som paa 45 ° n. br. ved havets
overflade og i lufttomt rum gjør 1 svingning i 1 sek.
middeltid. Denne f. har en længde = 0.31374 m. og er lig den
danske f. af 1820. Fra 1835 bestemtes den danske f. at
være lig den gamle rhinlandske f., som var 0.31385 m.
I ældre tid gjaldt for Norge og Danmark den f„ som
fastsattes efter Ole Rømers forslag ved lovene af 1 mai
1683 og 10 jan. 1698 og var 0.31407 m. [Litt.: K.Prytz,
«Metersystemet» i «Fysisk tidsskrift» 6, side 202, 1908.]
Jfr. Foot, Fot. Fuss, Pied. — 2. I verslæren
betegnelse for en del af et vers, bestaaende af 2—4 lange
eller korte (trykstavelser eller trykløse) stavelser; de
vigtigste fødder er daktyl, anapæst, trokæ og jambe (s. d.).
— 3. (Jagt). Hundens sporeevne sat i virksomhed ved
den tæft, det efterstræbte dyr under bevægelse har
efterladt paa jordbunden og ved dennes planter.
Fodangler anvendtes tidligere ofte for at hindre
passage, f. eks. udenfor fæstninger. Bestaar af et
jernstel, hvorfra en pig staar op i veiret.
Fodartilleri bruges i flere fremmede arméer som
betegnelse for felthærens tunge artilleri, positions- og
beleiringsartilleri.
Fodbad anvendes mest som alm. renslighedsbad, især
hos individer, hvis fødder er tilbøielige til fodsved eller
saardannelse. Undertiden anvendes f. som afledende,
deriverende, f. eks. ved hovedpine, underlivssmerter,
men-struationsforstyrrelser o. s. v., og der tilsættes da ofte
stoffe, som irriterer huden, som sennep, sæbe, soda o. 1.
Fodblok. Naar et taug, hvori der skal hales, viser
lodret eller skraat ned, f. eks. fra riggen af et skib, skjæres
det ofte gjennem en blok fæstet i dækket, en f., forat
der kan anvendes mere kraft paa det.
Fodbold (eng. football) stammer fra England, hvor den,
rigtignok i en fra nutidens f. vidt forskjellig form, er spillet
allerede i 11 aarh., maaske endnu tidligere. Først 1863
enedes man i England om bestemte regler, og der opstod
da to afvigende arter af f., nemlig rugby-f., der tæller 15
deltagere paa hvert parti, og i hvilken det bl. a. er tilladt
at \øhe med bolden i hænderne og at spænde ben for
den spiller, der løber med bolden, samt association-f.,
i England populært kaldt soccer. Da association-f. er den
art af f., der har vundet indpas i Skandinavien, er det
udelukkende den, der omtales i det følgende. — F. spilles
paa græsbane eller paa valset grusbane af rektangulær
form med længde 101—110 m. (110—120 yards) og bredde
64—73 m. (70—80 yards). Midt paa hver kortside er
anbragt et «maal» (goal), som bestaar af to vertikale
maalstænger med en horisontal overligger. Maalets høide
er 2.44 m. (8 fod) og afstanden mellem maalstængerne
7.3 m. (8 yards). Af redskaber bruges kun en
kugleformet bold med ca. 20 cm. diameter, bestaaende af en
indre luftfyldt, haardpumpet gummiblære, omgivet af et
solid læderhylster. De spillende deles i to partier, hvert
paa 11 mand, som opstilles i følgende orden: Nærmest
midtlinjen 5 løbere (eng. forwards), bag dem 3 hjælpere
(halfbacks), derefter 2 poster (backs) og ved maalet
maalmanden (g o al-keeper). Der kan ogsaa spilles, uden
at partierne er fuldtallige. Spillet gaar ud paa ved sam-
table (f) des matières; index m.
indholdsløs - ® inhaltlos - ©
of no (trifling) contents, empty —
(f) vide de sens, indholdsrig —
® inhaltreich — @ rich in matter,
full of import — ® substantiel;
instructif.
indhug - ® Einbauen n;
(gjøre i.) einbauen - (e) charge;
(gjøre i.) fall to — (f) charge (f) à
l’arme blanche; (rytter-) choc m.
indhul — ® konkav - (§ & (f)
indhylle — (t) einhüllen,
verhüllen — (e) envelop, wrap (fold,
muffle) up, shroud — (f)
envelopper; (flg.) cacher, couvrir; déguiser.
indhøstning (t) Einernten
n - (e) housing, harvest, gathering
(getting) in - (D récolte f.
lndia(-)rubber @ viskelæder,
kautschuk: (pl) gummikaloscher.
Indian (^ind(ian)er; indi(an)sk.
I. corn mais, 1. cress blomkarse.
I. ink tusch. I. painting graat i
graat.
indianer - (t) Indianer m —
© Indian - © Indien m.
indicate © (an)vise, angive,
indicateur © m: (doigt) i.
pegefinger; (jernbane)rute;
(gade)-fortegnelse ; politispion.
indicatif (f) f, indicative ©
som angiver, antyder, tyder paa,
(ud)viser; (gram.) indikativ.
indication © & ® f, anvisning,
angivelse; paavisning; vink; merke,
tegn, symptom.
indicator © anviser, angiver;
dynamometer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
