Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fodder ... - Ordbøgerne: I - indicible ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
indignité- indiscutable
335
Fodstykke—Fog
336
der stilles til dem, saavel med hensyn til foderets
tilberedning som f.s-maaden. Foderet tilberedes ved
f. eks. at skjære hø og halm til hakk, ved at grøpe, male
eller knuse kornet, koge poteterne. Herved bliver det mere
let optageligt og fordøieligt. Ved f.s-maaden
(foderordenen) iagttages bl. a., at dyr med enkel mave (hest,
svin) fodres hyppigere end drøvtyggere (ko, sau), men
f. maa altid foregaa regelmæssig og saavidt mulig til
bestemte tider med smaa og mange portioner, forat
foderet ikke skal blive uappetitligt. F.s styrke maa
rette sig efter de ydelser, der forlanges af dyrene.
Fodstykke, den nederste del, hvorpaa et staaende
møbel eller en lignende gjenstand er anbragt. Kaldes
ogsaa ofte sokkel.
Fodsved, en abnormt sterk svedafsondring paa
fødderne. Den har navnlig sit sæde i fodsaalen, men ogsaa
fodryggen kan svede sterkt. Kan stundom give anledning
til lidelse af huden, der kan blive rød, stundom hudløs.
Ved svedens dekomposition kan der udvikles en
ubehagelig lugt. Behandlingen bestaar væsentlig i hyppig at
vaske fødderne og bytte strømper. Ved siden heraf
anvendes leilighedsvis forskjellige strøpulvere, hvoraf
bor-syre- og salicylpulvere er de bedste. Ved svære former
anvendes pensling med forskjellige midler. Den udbredte
tro, at det er skadeligt at stanse f., har intet paa sig.
Fodtone betegner tonehøiden i orgelet. Den saakaldte
principal, der er stemt i store G, er ca. 8 fod, og alle
stemmer med samme stemning kaldes 8-fods. De er
hovedstemmerne. 16-fods kaldes de stemmer, som
klinger en oktav dybere, end de skrives, 32-fods to
oktaver d3"bere, 4-fods en oktav høiere o. s. v. I den
nyere tid bruges ogsaa meterbetegnelse: 16 fod = 5 m.,
32 = 10 m. o. s. V.’
Fodtøiet er vel den del af den menneskelige beklædning,
som senest blev alm. I begyndelsen bestod f. blot i læder,
som snøredes om foden; senere udskar man en saale, som
blev fæstet til foden med baand, saa at tærne laa fri;
denne form, sandalen, kjendes hos ægyptere, assyrere,
grækere og romere; materialet var i regelen læder, dog
anvendtes ogsaa træsaaler og hos ægypterne papyrus;
paa sandalbaandenes knytning anvendte baade romerne og.
grækerne stor omhu, og baade sandal og baand smykkedes
ofte ødselt med metalbesætning; sandalen forsynedes
ogsaa stundom med skaft, saa den næsten blev
støvle-lignende (se pi. Fodtøiet, fig. 15). Ogsaa skoen og
halvstøvlen kjendtes af oldtidens folk og var særlig i brug
hos grækerne og romerne. F. i Norden synes efter fundene
at have været en mellemting mellem sko og sandal, idet
tærne neppe var ganske frie. I middelalderen blev
skoen det alm. f. Den forarbeidedes af ét stykke læder,
som blev sammensyet under foden uden anbringelse af
en særlig saale; i Norden anvendtes broken, hvor
benklæder og sko gik i ét og der under fødderne fandtes saale ;
heraf udviklede ved brokens overskjæring strømperne sig,
og man gik snart med sko med lange remmer op om
benene. I 13—14 aarh. forlængedes spidserne af
skonæserne til lange snabler, og denne mode dreves
saa vidt, at man maatte binde snablerne op; for ikke
at hindres under gangen anskaffede man sig saa et ekstra
par sko (galocher) af træ, ofte med høie hæle og
for-høiIlinger under tærne og en fremstaaende snabel, hvormed
indignité (f) f, uværdighed;
skjendighed; (oprørende) slethed.
indignity (j^ krænkelse,
uværdig (slet) behandling.
indigo — (Î) Indigo m - © &
© indigo m.
indigoterie © f, indigofabrik,
indigotier © m, indigoplante;
indigofabrikant.
indigotine © f, indigoblaat.
indikativ - (t) indikativ m
-@ the indicative (mood) - (f) (mode)
indicatif m.
indiquer (g (an)vise, give
anvisning paa; beramme, fastsætte;
antvde; vidne om.
indirect © &(f) indirekte,
middelbar: krog-, side-.
indirectness © skjævhed, skraa
retning; ugreihed, m-edelighed.
bærerne bankede paa døren (fig. 38). Omkring aar 1500
faldt snablerne bort, og skoene blev nu brednæsede,
andeneb, bjørnelabber (fig. 39). I det 17 aarh.
brugte man i de nordiske lande desuden som en stor
luksus strikkede strømper, adelen især silkestrømper.
Ligeledes anvendtes nu de stramme, lange ridestøvler
(fig. 41 b), som først i aarhundredets midte bliver afløst
af de kortere, bredt udkravede støvler, ud af hvis
skafter der velter lintøi og kniplinger (fig. 43). Som følge
af moden, som hos damerne krævede lange, slæbende
dragter, hvorved f. skjultes, kom nu meget hoihælede sko
i brug (fig. 51 a). Indtil vor tid cr nu den eneste
betydeligere udvikling den, at støvlen overalt har trængt
sig frem; efterat man har lært at pudse læderet blankt,
bruges nu støvler ikke ale^e af mænd, men lige saa meget
af kvinder; man skjelner nu mellem springstøvler,
knapstøvler og snørestøvler. F. syes nu ofte af lakeret læder.
Fodvaskning var i Østerland alm. som tegn paa
gjestevenskab. Den omtales hyppig i bibelen. Naar
Jesus den sidste aften vasker apostlenes fødder (Joh. 13,
1—17), er det utvilsomt for at give dem et forbillede paa
ydmyg tjenende kjærlighed (jfr. Luk. 22, 24). Allerede
i den gamle kirke opfattede man imidlertid denne f. som
en handling, der skulde gjentages i kirken. Saaledes er
f. blevet fast led af skjærtorsdagsliturgien i den rom.
kirke. Skjærtorsdag vasker paven 12 unge presters
fødder og kysser dem. En lignende ceremoni finder
sted ved de kat. hoffer i St. Petersburg, Wien, München,
Madrid og Lissabon. Ogsaa enkelte evangeliske
kirkesamfund, f. eks. brødremenigheden, har en tid lang havt
denne skik omend som en fri handling. Luther udtalte
sig bestemt herimod, og den har aldrig været i brug i
den lutherske kirke.
Fodvending bestaar deri, at fødselshjælperen vender
fosteret, saa dettes ene eller begge fødder kommer til
at ligge nederst i livmoderen. I tilslutning til f. foretages
oftest udtrækning paa foden.
Fodvig, se Fotevik.
Foe, Daniel de, se Defoe.
Foeni^culum, se Fennikel.
Foersom [forsomj, Peter Thun (1777—1817), d.
skuespiller og forfatter, ansat ved det Kgl. teater i Kbh., hvor
han navnlig vandt ry for sin tolkning af Shakespeareske
roller. Hamlet, Falstaff. Har ogsaa oversat 10 af
Shakespeares skuespil. [Litt.: Bondesen, «P. F.» (Kbh. 1907).]
Foetus [fø-] (lat.), foster, jfr. Embryo.
Fofanov, Konstantin Michailovitsj (1862—),
rus. lyriker. F. er overmaade produktiv og skriver
flydende, velklingende vers med stor lethed, men udmerker
sig ikke ved nogen større originalitet. I sin tendensfrie
digtning giver han udtryk for letfattelige,
almenmenneskelige følelser og stemninger, men tegner ofte noget
uklart og med dunkle farver. Et udvalg af hans digte
udkom i t3^sk overs. 1900.
Fog, Brun Juul (1819—96), d. biskop, først i
Aarhus, 1884 Sjællands biskop. F. var en ualmindelig
kundskabsrig og alsidig dannet personlighed, som navnlig
gjennem sine prækener har øvet stor indflydelse.
Foruden et skrift «Om det teologiske studium» (Kbh. 1861)
har han udgivet flere samlinger prækener og taler. [Litt. :
B. J. Bondo, «B. J. F.» (Kbh. 1897).]
indisciplinable © & (F)
uregjerlig, gjenstridig.
indiscipline (f) f, daarlig
disciplin.
indiscipliné ® udisciplineret,
tøilesløs.
indiscoverable © ikke til at
opdage.
indiscreet ©, indiscret ®
uforsigtig; taktlos; aabenmundet.
flabbet, sladderagtig ;
paatrængende.
indiscretion© indiscrétion
® f, uforsigtighed; taktløshed;
aabenmundethed.
indiscriminate(ly) © i flæng
(foretagen), om hverandre, for fode,
indiscriminating ©
hensynsløs, lidet hensyntagende.
indiscutable (î) ubestridelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
