Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fogaras ... - Ordbøgerne: I - indispensability ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
337
Fogaras—Foix
338
ndispensability—indkalde
Fogaras [få’garas]. 1. Provins (komitat) i Ungarn, i
det sydlige Siebenbürgen, mellem Aluta og de
Transsyl-vanske alper; 1875.5 km.^ med 92 801 indb. (1901).
Hovednæringsvei er jordbrug og kvægavl. — 2. Kommune
i nævnte provins; 6457 indb. (1901). Handelsskole;
berømt statsstutteri.
Fogazzaro [fågatsarå], Antonio (1842—), nordital.
forfatter; jurist, gik over til litteraturen; regnes for en
af Italiens største nulevende forfattere. Slog igjennem
1874 med en novelle paa rimfri vers, «Miranda», hans
debutarbeide (overs, paa tysk). Mindre lykke gjorde
hans lyriske digte, deriblandt samlingen «Valsolda» med
skildringer fra hans ungdoms dal og Alperne; her
kommer naturfølelsen sterkere til udtryk end nogensinde
før i ital. litteratur. F.s egentlige felt blev romanen.
Hans første verk i denne genre, «Malombra» (1881; tysk
og svensk overs.), røber begynderen. Det næ,ste, «Daniele
Cortis» (tysk, fransk, svensk og dansk overs.) ansees af
mange for hans ypperste. En folkebogs popularitet
op-naaede «Un piccolo mondo antico» (1896; tysk, fransk
overs.), billeder fra Lombardiets og Venetiens seierrige
frihedskamp mod Østerrige. En fortsættelse af denne
bog gav han i Piccolo mondo moderno» (1901; tysk
overs.). Desuden har han skrevet fortællinger og nogle
teaterstykker. F.s humor viser paavirkning fra Dickens.
Hans fremstilling er bred som Manzonis og undertiden
langtrukken. I «11 Santo» (1905; svensk overs.) angreb
han, skjønt troende katolik, kirkens styre; den blev
forbudt. Han har ogsaa forsøgt at forene dogmet og
darwinismen.
Fogd el. foged, n. politi- og oppebørselsembedsmand
i større landdistrikter («fogderier»), opr. lokal betjent hos
vedk. lensherre {i.Yogt af lat. advocatus ; i n. dialekter oftest
fut). F. er underøvrighed, eksekutiv retsbetjent, statens
(og amtskommunens) oppebørsels- og kassebetjent samt
politimyndighed. Som øvrighed er han regjeringens alm.
repræsentant inden sin embedskreds (fogderi). F. deltager,
uden stemme, i amtsformandskabet (se Amt). Efterat
det ved kgl. resol. af 14 jan. 1888 var bestemt, at ledige
f.-embeder ikke skulde besættes fast, blev f.-embederne
besluttet ophævet ved 1. af 21 juli 1894. I deres sted
skulde ved indtrædende ledighed oprettes
amtskasserer-bestillinger (se Amt) og politimesterembeder. Til de
første blev henlagt fogdernes oppebørselsforretninger og
førelse af matrikulen, til de sidste fogdernes øvrige
forretninger. Dog blev arrest- og forbudsforretninger,
førelse af handelsregistret og mændsopnævnelse henlagt
til sorenskriverne, og eksekutionsforretninger, bestyrelse
af offentlige valg og udstedelse af handelsbreve til
lensmændene. Fogdernes deltagelse i amtsformandskaberne
faldt bort. For tiden (høsten 1908) er den nye ordning
indført i 11 amter. I de øvrige 7 amter (med 22 fogderier)
er alene 3 f. fast udnævnt.
Fogelberg, Bengt Erland (1786 — 1854), sv.
billedhugger. Studerede i Stockholm, efter 1820 i Paris under
Bosio og Guérin, fra 1822 i Rom, hvor han udførte flere
antikiserende verker, paavirket af Thorvaldsen. Hans
største betydning ligger i de tj^per af gammelnordiske
guder, han skabte: Odin (1831), Tor (1845) og Balder
(1845), alle tre i marmor i Nationalmuseums trappegang
i Stockh. Senere udførte han historiske statuer: Karl
XIII i kroningsdragt (1832), Gustaf Adolf (1854; Göteborg),
Birger Jarl (1854; Stockh.) og Karl XIV Johan (1854;
Stockh.). F. fremtræder i disse statuer som historisk
karakterskildrer, i den sidste ogsaa som moderne realist.
Foggia [fåddza]. 1. Provins i Syditalien, før 1871
kaldt Gapitanata, udgjør den nordlige del af Apulien og
ligger ved Adriaterhavet; 6962 km.’^ med 425 450 indb.
(1901). Provinsen er i v. opfyldt af Apenninern es
udløbere, medens resten dannes af den Apuliske lavslette,
Tavoliere di Puglie. Kysten er flad og fattig paa gode
havne. Faareavl og jordbrug, dyrkning af sydfrugter og
vin er hovednæringsveiene. — 2. Hovedstad i provinsen,
ligger paa sletten mellem elvene Gervaro og Gelone; 48 931
indb. (1901). F. har en domkirke fra 1170. Handel
med faar, uld, vin, olje og korn.
Foglietta [fålje’tta], ældre rummaal i Kirkestaten. Î
Bologna 0.3275 1., i Rom for vin og brændevin 0.4558 1.,
for olje 0.5132 1.
Fogn, 11.55 km.^ stor ø i Boknfjorden, n.ø. f.
Stavanger, Finnø herred. Nordskraaningen af øen bestaar
af veldyrkede bakker. Forøvrigt er den opfyldt af
tildels skogklædte fjeldknauser (166 m.); 265 indb.
Fogo (port., eg. «ild»). Vest-Afrika, den høieste (2975 m.)
og sydvestligste af de til Portugal hørende Kapverdiske
øer, 485 km.^ med ca. 16 000 indb. Er en endnu
virksom vulkan (kraterets diameter ca. a km.), hvis seneste
udbrud fandt sted 1860.
Fohström-von Rode, Alma (1856—), finsk
sangerinde, tidligere primadonna ved den keiserlige opera i
Moskva, elev af fru Nissen-Saloman; har paa kunstreiser
i Europa og Amerika gjort sig bemerket ved sin friske
stemme og smidige sangkunst.
Foi’be (græ., «den lysende»), oldgræ. sagnskikkelse,
efter Hesiod datter af Uranos og Gaia og saaledes blandt
de ældste gudeskikkelser. Hun sættes i forbindelse med
Apollon og skulde før ham have havt oraklet i Delfi.
Foi^bos (græ.), den lysende, tilnavn til Apollon.
Foînî’ke, se Fønikien.
Foi^nix, se Føniks.
Foix [fwa], fr. greveslegt i 10—14 aarh., som har
navn efter grevskabet F. i Sydøst-Frankrige. Den mest
be-kjendte af siegten er Gaston III med tilnavnet Phoebus
(paa grund af sin skjønhed) (d. 1391), en ødsel, lunefuld,
stridslysten adelsmand, som først støttede kong Filip VI
imod englænderne, derefter, mistænkt for forbindelse
med Karl den onde af Navarra, forlod Frankrige 1356
for at kjæmpe sammen med de tyske riddere imod de
hedenske litauere. Vendte 1358 tilbage, hjalp kongen
mod de oprørske bønder (la Jacquerie, s. d.) og mod
pariserne. Da han havde sin søn mistænkt for at
ville forgive ham, lod han ham fængsle og sulte ihjel.
Forfattede et svulstigt digt om jagt («Jagtens glæder i
Phoebus’ speil»), efter hvilket udtrykket «Phoebus-stil»
blev enstydigt med svulst.
Foix [fwa] (lat. Fuxum). 1. Tidligere grevskab og
provins i det sydlige Frankrige, svarer til det nuværende
depart. Ariège. Henrik IV forenede det 1607 med den
franske krone. — 2. Tidl. hovedstad i ovenn. prov., nu
hovedstad i depart. Ariège ved elven Ariège, 400 m. o. h.;
4657 indb. (1901). F. har jernkilder (11°) med
badeanstalt og ruiner af et gammelt slot.
indispensability ©
uundværlighed.
indispensable © & ®
uundværlig, uomgjængelig (nødvendig);
(D ogs. ueftergivelig.
indisponible (f) som ikke kan
røres (pengemidler).
indispose indisposer (f)
g.iøre uskikket; gjøre upasselig, in-
disponere; gjøre utilbøielig,
slemme ugunstig.
indisposition © & (f) f,
upasse-ligtied; utilbøieliglied.
indisputable ® uomtvistelig,
indissoluble © & ®
uopløselig; ® ogs. uadskillelig.
indistinct © & ® utydelig, uklar,
indite ©føre i pennen, affatte;
skrive, digte.
individ — ® Individuum n
-© individual — (D individu m.
individualisere — (t)
individualisieren — © individualize ^
(D individualiser.
individualitet - ®
Individualität f - © individuality - ®
individualité f.
individuel - (t) individuell
-© individual - ® individuel.
indivis ® udelt, i.ement i
fællesskab.
indivisibilité ® f, udelelighed,
indivisible (f) udelelig,
indivision ® f, fælles
besiddelse, fællesskab.
indjage se indgyde,
indkalde — ® einberufen,
(vor)laden; (kreditorer) auffordern;
(einen vor Gericht) zitieren — ©
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
