Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Foldereid ... - Ordbøgerne: I - indlade ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
343
indlogere—indocile
skabelig ungdomsforening, som man har villet gjenfinde
i den af Dante («Inferno») hudflettede. I en anden
samling gjennemgaar han de enkelte ugedages fornøielser.
Han udgav ogsaa politiske sonetter, hvori han drager
tilfelts mod sine meningsfællers feighed i krigen.
Folia (lat.), blade, flert. af folium, blad. F. digitalis,
digitalisblade; f. laiiri, laurbærblade; f. menthæ piperitæ,
pebermynteblade; f. sennæ, sennesblade; f. stramonii,
pigæbleblade.
Folia^nt, bog i folio (s. d.).
Folie kaldes meget tynde blade af metal. F. fremstilles
ved valsning og hamring. Tin-f. kaldes ogsaa stanniol.
Folie [fålt] (med.), fr. ord, er gaaet over i den
internationale sprogbrug i navnene paa nogle sindssygdomme.
Man taler saaledes om f. circulaire, f. du doute (tvilesyge),
f. raisonnante (se Moral insanity) og f. à deux (d.e.
to mennesker faar ved at paavirke hinanden den samme
sindssygdom).
Folie d’Espagne [fålt despa’rj], en gammel spansk
dans af alvorlig karakter, i trippeltakt.
Foliere er at forsyne en bogs blade med fortløbende
tal, i regelen saaledes, at de to mod hinanden vendende
sider faar samme folium.
Foligno [fåli’nåj el. Fuligno, by i Italien, prov.
Perugia, ved elven Topino; 8951 indb. (1901). F. er
bispesæde med en vakker domkirke (S. Feliciano fra det
1300 aarh.) og flere andre kirker. For klosterkirken
S. Anna malte Rafael sin berømte Madonna de F., som nu
findes i Vatikanet. Byen har et gymnasium, en teknisk
og en haandverksskole, olje- og papirfabriker.
Folio. 1. (Bankv ), se Bank, bd. I, 700. — 2. (Bibhogr.).
Bogformat, hvor hvert ark er en gang sammenfoldet, saa
at det udgjør to blade. Betegnelsen bruges ogsaa tildels
om bøger af en bestemt høide (36—45 cm.).
Folk synes opr. at betyde «flok, skare» ; i oldn. og
endnu i tysk bruges saaledes ordet om flok af dyr eller
fugle. Dernæst betegnede det specielt krigerskare, stammen
som militær enhed (sml. det afledede Fylke). Heraf har
udviklet sig den nu alm. brug om en stats undersaatter.
Folkbildningsförbundet, stiftet i Stockh. 1903 ved
sammenslutning af to ældre foreninger, arbeider for
folkeoplysningens fremme gjennem foredragsvirksomhed og
oprettelse eller understøttelse af folkebogsamlinger. Organ :
«Social tidskrift» med tillæg «Folkbiblioteksbladet».
Folkeafstemning er vælgernes direkte medvirkning
i det politiske styre med afstemning over en dem særskilt
forelagt lov eller anden statsforanstaltning, saaledes at
denne ikke faar gyldighed, medmindre den bifaldes med
simpelt flertal af de stemmende. F. virker paa to maader:
1. Som eget retsinstitut i Schweiz (se Referen dum)
og enkelte af staterne i den nordamerikanske republik. F.
er her et reguleret led i statsstyreisen, enten saa at enkelte
foranstaltninger, forfatningsforandringer f. eks., maa
forelægges vælgerne for at blive gyldige (obligatorisk
retsinstitut), eller at vigtigere love og beslutninger af regjering
og nationalrepræsentation efter forlangende af et vist
antal borgere skal forelægges det vælgende folk (fakultativt
retsinstitut). Som selvstændigt retsinstitut er f. hidtil
ikke kjendt i parlamentarisk styrede stater. 2. Som et
politisk middel, anvendt efter særskilt beslutning af
statsmagterne for at give vælgerne adgang til at udtale
Folia—Folkebøger
344
sig i en landsvigtig sag. Her atter paa to maader:
Enten saa at vælgerne stilles overforvalget mellem
fremtidige statshandlinger: eks.: den norske f. 12 nov. 1905
om kongedømme eller republik. Eller saaledes at en
allerede fuldbyrdet statshandling undergives vælgernes
stadfæstelse, det saakaldte p leb i seit: eks.: f. 13 august
1905 om 7 juni-beslutningen om unionens opløsning.
Denne sidste form anvendes ofte ved landafstaaelser, f. eks.
ved Savoiens og Nizzas overgang til Frankrige i 1859.
Folkebank er en bank, som driver sin virksomhed i
mindre maalestok, navnlig med den opgave for øie at
tilgodese den lille, mindre bemidlede forretningsmands,
haandverkerens og smaahandlerens, delvis ogsaa
arbeiderens kreditbehov og laanetrang, ofte i forbindelse med
pantelaansvirksomhed. Saadanne banker har navnlig
fundet stor udbredelse i Tyskland gjennem den propaganda,
som socialpolitikeren Schultze-Delitzsch fra 1850 af drev
for dem. De var baseret paa solidarisk ansvar for
laan-tagerne, hvilket i kritiske tider viste sig at være meget
betænkeligt. De spiller endnu kun en ringe rolle i
pengeomsætnings- og kreditlivet.
Folkebibliotek, se Bibliotek.
Folkebladet, navn paa flere n. blade. 1. Ugeblad, udg.
af oppositionsmanden Pierre Poumeau Flor (1775—1848)
fra 1 feb. 1831 til udgangen af 1833, med H. Wergeland
og G. T. Krogh som medarbeidere, indeholder bidrag ti!
samtidens politiske og økonomiske historie. — 2 111.
ugeblad, grundlagt jan. 1880 af boghandler Alb.
Gam-mermeyer som «underholdningsblad for by og bygd»,
1883 solgt til forfatteren J. B. Bull, under hvis ledelse
det fra 1887 udkom i udvidet og forbedret skikkelse hver
14 dag; 1891 blev bladets forlag overtaget af et
interessentskab og redaktionen af Hartvig Lassen (s. d.). Senere
har det flere gange skiftet eier og redaktion, udgives nu
nu (1908) af et interessentskab. «Illustreret f.» og
«Norsk f.» (s. d.).
Folkebogsamlinger, se Bibliotek.
Folkebøger, en egen slags litteratur, som ned
gjennem tiderne har dannet de brede lags morskabslæsning,
idet de ved en naiv form og et romantisk indhold har
vundet hjemstavnsret der, hvor litteratur ellers ikke
naar frem. F. er besiegtet med eventyret og folkevisen,
ikke mindst i levedygtighed. Deres oprindelse er ofte
at søge i middelalderlige episke digte og romaner, som
i forkortet og bearbeidet form snart tabte sit oprindelige
fornemme publikum for at opnaa en desto større yndest
som folkelæsning. Saaledes er «Vigoleis med guldhjulet»
og «Tristan og Isolde» prosabearbeidelser efter Wirnt
von Gravenberg (1472) og Eilhart von Oberge (1483).
«Historien om Melusine» skriver sig fra en tysk
bearbeidelse af et fransk digt (1456) og ligedan den noget yngre
«Keiser Octavian» o. fl. «Olger Danskes krønike» er
oversat efter en fransk roman ved Kristiern Pedersen
(1534) og har ligesom de øvrige nævnte vundet adskillig
udbredelse inden vort land. Det ældste kjendte norske
tryk af en f. er ellers «En tragoedisk historie om den
ædle og tappre Tistrand, hertugens søn af Burgundien, og
den skiønne Indiana, den store Mogul keiserens datter
af Indien» (Kra. 1775), medens der vrimler af udgaver
fra det 19 aarh. [Litt.: Görre, «Deutsche Volksbücher»
(1805); N^^erup, «Alm. morskabslæsning i Danmark og
f - © delivery - (f) remise,
livraison, délivrance f
indlogere — ® einlogieren,
einquartieren, unterbringen ~ ©
lodge, quarter - ® loger, installer.
indlysende - (t) einleuchtend
— © evident, obvious, manifest —
© évident, clair; (være i.) sauter
aux yeux.
indlæg (i sag) — ® Eingabe,
Replik f - © plea - ® article;
plaidoyer m; défense f.
indlægge: i. sig fortjeneste
- ® Ehre einlegen — © gain
honour - (f) retirer (acquérir) de
la gloire, indlagt arbeide - (t)
eingelegte Arbeit f — © inlaid
work, marquetry - ® ouvrage
incrusté (marqueté), marqueterie f.
indløb — ® Einfahrt f, Ein-
gang m (eines Hafens) - ©
entrance, inlet, mouth (of a harbour)
— (D entrée; (elvs) embouchure f.
indløbe - ® einlaufen, -treffen,
-gehen, sich einschleichen — ©
enter; arrive, come to hand, be
received; slip in — (f) entrer;
arriver: se glisser.
indløse - ® einlösen - ©
redeem - ® dégager, retirer.
indmad — ® Eingeweide n;
Füllsel n, Füllung f - © pluck
-® tripes f pl; (fyld) farce f.
indmelde (elev) — ® einmelden
— © enter — ® inscrire, présenter.
indmeldelse ~ ® Einmeldung
f - © entry ~ ® entrée;
inscription, adhésion f.
indocile © & ® tungnem;
umedgjørlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
