Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeforsikring ... - Ordbøgerne: I - indrullering ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
349
Folkeforsikring
350
burde medtage alle samfundsklasser, da beror dette paa, at
der i vort land er mange smaafolk, for hvem en slig
foranstaltning vil være til lige stor velsignelse som for arbeideren,
f. eks. fiskere, mindre gaardbrugere, haandverkere m. v.,
og dernæst fordi der foregaar en stadig overgang fra
yrke til yrke, fra underordnet til selvstændigt arbeide, og
forsikringen derfor vilde blive gjennemhullet, om ikke
alle lag blev taget med. Ved de indskud, som indfordres
af alle forsikrede, skiller socialforsikringen sig fra
forsørgelsessystemer som efter den danske lov om
alderdoms-understøttelse til værdige trængende udenfor fattigvæsenet
og efter den britiske lov af 1908 (old age pensions). I
Norge har spørsmaalet været oppe i lang tid. Første
gang under thraniterbevægelsen, da landskabsmaler P.
Balke paa arbeidernes centralmøde 1851 fremsatte forslag
om oprettelse af en alderdomspensionskasse for arbeidere.
Efter dette skulde arbeidsgivere indbetale 1 skilling pr.
dag for hver mand og V2 skilling for hver kvinde, som
til arbeide benyttes (for sjømæ^nd 2 skilling, i
indenrigsk fart 1^2 skilling). Pensionsberettiget skulde enhver
arbeider være, som fyldte 55 aar eller som ved sygdom
er blevet udygtig til at ernære sig og sine, ligesaa enker.
Pensionens størrelse skulde bestemmes af direktionen i hver
kommune. Forslaget blev af odelstinget enstemmig henlagt.
Siden var den samme tanke oppe paa arbeidersamfundenes
møder og ellers i den offentlige diskussion, idet man dog
mere og mere kom over til en pensionsordning, der skulde
omfatte samtlige samfundsklasser. Til nærmere behandling
optoges dog spørsmaalet af statsmagterne først i 1894 ved
nedsættelse af den parlamentariske arbeiderkommission.
Denne fik som mandat at udrede en uførhedsforsikring,
eventuelt med tilknytning af alderdomspension, omfattende
det hele folk. Kommissionen fremlagde sit forslag i 1899.
Flertallets forslag var bygget paa invaliditetsforsikring
uden tilknytning af alderdomspension. De
indskuds-pligtige skulde fra det fyldte 16 aar svare indskud efter
indtægtens størrelse:
1ste klasse (indtægt O— 299 kr.) kr. 3.12 pr. aar.
2den — ( — 300- 499 » ) » 6.24 —
3dje — ( — 500— 799 » ) » 12.48 —
4de — ( — 800—1499 )> ) » 20.80 —
5te — ( — 1500—1999 » ) » 33.00 —
6te — ( — 2000—2999 » ) » 48.00 —
7de — ( — 3000 og derover) » 66.00 —
Gifte kvinder skulde erlægge halvt indskud for 1 klasse,
medmindre de har selvstændig indtægt. Pensionernes
størrelse var i de 7 klasser henh. 150, 200, 280, 350, 425,
500 og 600 kr. (hustruer uden selvstændig indtægt 75 kr.),
og pensionsklassen skulde afhænge af de gjennemsnitlige
indskud i de sidste 10 aar. Berettiget til pension er de
personer, som ikke længer eller kun for en ringe del kan
udføre det arbeide, der svarer til deres evner og kræfter (for
personer med arbeidsindtægt var grænsen sat til 40 pet. af
deres indtægt i de sidste 5 aar eller af fuldt arbeidsdygtige
personers indtægt). Forsikringen, der var bygget paa
udligningssystemet, skulde gjøres gjældende for hele den
nulevende siegt, dog med reduktion i pensionernes størrelse
for personer over 50 aar. De samlede pensionsbeløb,
beregnet for den daværende befolkning, forudsat at
forsikringen var helt gjennemført, skulde andrage til henved
10 mill, kr., hvortil kommer administrationsudgifter
mill.
indrullering—indsciling
Mindretallet forslog en forsikring alene omfattende
arbeidere. Kommissionsflertallets forslag blev gjenstand
for sterk kritik, og hertil sluttede sig den departementale
komité, som nedsattes i 1900 til gjennemgaaelse af forslaget;
i en særbetænkning af komitéens medlem kontorchef
Hjorth findes en indgaaende granskning af forslaget.
Man fandt, at det statistiske materiale, som kommisionen
havde indsamlet, var lidet brugbart, at udgiftsoverslagene
var for lave, at alderdomsforsikring burde knyttes til at
et andet dækningssystem maatte vælges, og af disse og
andre grunde fandt man forslaget utjenligt til at
gjennem-føres. Da man saaledes kom til erkjendelse af, at nye
indgaaende undersøgelser var nødvendige for at finde en
ordning, der kunde sættes igang paa et solid grundlag,
besluttede stortinget i 1907 nedsættelsen af en
departemental komité til udarbeidelse af et nyt forslag, bygget
paa forsikring af det hele folk mod erhversuførhed, og
dette forslag er forudsat at skulle afgives i 1909.
Folkeforsikring (priva t). Med navnet f. (t.
Volks-versichernng, eng. industrial assurance) betegner man en
gren af livsforsikringen, inden hvilken der særlig tages
sigte paa de mindre bemidlede klassers tarv; i
almindelighed fremhæves som karakteristiske træk ved f.følgende:
Præmierne erlægges ugentlig, og de afhentes i de
forsikredes hjem ved en af selskabets agenter.
Forsikringsbeløbene er gjennemgaaende betydelig mindre end i alm.
livsforsikring (gjennemsnitlig pr. police i England ca.
180 kr., i Amerika ca. 500 kr., i Tyskland ca. 160 kr.,
i Norge ca. 260 kr.). Hovedformaalet er da ogsaa at faa
dækket udgifterne ved den forsikredes sidste sygdom og
død (begravelsesforsikringer). I sammenhæng hermed
staar, at det ikke bare eller endog væsentlig er
familieforsørgeren, som f. henvender sig til. F. er
familieforsikring. Ogsaa paa børnenes liv tegnes altsaa forsikringer.
Selskaberne hævder, at det er en absolut betingelse for
deres trivsel, at de faar lov til at forsikre ikke bare
voksne, men ogsaa børn. I lande, hvor det er forbudt
at tegne forsikringer paa barns liv (Frankrige f. eks.), har
f. ikke kunnet slaa rod. I England og Amerika har man,
for at ophæve fristelsen til barnemord for forsikringens
skyld, begrænset det forsikringsbeløb, der kan tegnes paa
et enkelt barns liv. Lægeundersøgelsen sløifes ved f., eller
den indskrænker sig til, at lægen bare tager
forsikrings-søgeren i øiesyn (medical inspection). For at sikre sig
mod overdrevne tab paa daarlige liv fastsætter
selskaberne, at forsikringen ikke er gyldig eller kun delvis
gyldig i den første tid efter forsikringens afslutning
(ventetiden, karenstiden). For ventetidens længde o.s.v. gjælder
der forskjellige bestemmelser i de forskjellige selskaber.
F.s hjemland er England. Det første f.-selskab blev stiftet
der i 1849. Det ældste nu eksisterende, the Prudential
assurance company, optog f. i 1854 og er nu det største
livsforsikringsselskab i Europa og, hvad policetal angaar,
i verden. lait findes omkring et snes f.-selskaber foruden
en hel del gjensidige (collecting friendly societies).
Omkring udgangen af 1905 ialt henimod 32 mill, policer med
aarlig præmieindtægt ca. 13^ 2 mill. £. I Amerika, som
fik sit første f.-selskab efter Prudentials mønster i 1875,
har denne forsikringsgren faaet en storartet udbredelse.
Verdens største f.-selskab, hvad forsikringssum angaar, er
the Metropolitan life insurance company i New York.
werben - © enrol; (lade sig i.)
enlist — (f) enrôler; classer.
indrullering — (t) Werbung,
Eintragung (f) in die Werbeliste
-@ enrolment ^ (f) enrôlement m.
indrykke (i avis) - (t)
einrücken, setzen — @ insert (in a
paper) - ® insérer.
indrømme — (t) einräumen,
zugestehen ; (bevilge) bewilligen.
gewähren; (medgive) zugeben — (e)
grant, admit, concede — (f)
(bevilge) accorder, concéder (qc à q);
(tilstaa, vedgaa) avouer, convenir
de, reconnaître.
indrømmelse — (t)
Zugeständnis n ; Gewährung f — (e)
admission, concession - ® concession f;
(tilstaaelse) aveu m.
indsamle — (t) einsammeln —
© collect, gather - (f) recueillir.
indsamling - (t) Einsammlung;
(til de fattige) Kollekte f — ©
collection — (ï) quête, collecte f.
indsats — ® Einsatz m — ©
stake(s) (pl) — (f) enjeu m; (i
lotteri) mise f.
indse - ® einsehen - © see,
perceive, compi’ehend — (f) com-
prendre, voir, sentir; (erkjende)
i-econnaitre.
indseende: have i. med —
(t) Aufsicht mit etw. haben — ©
superintend — ® avoir
l’inspection de, surveiller, diriger.
indseiling — (t) Einsegeln n;
Eingang m. Einfahrt f (des Hafens)
- © entrance, approach — ®
enfrée f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
